Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<11121314151617181920>
 
13-02-2017 | artikel nr. 6024
del

Succes med digitalisering er et fælles anliggende

Digitaliserings-seminaret på Mungo Park var fagligt spændende og gav ny inspiration og konkrete værktøjer, som deltagerne kan bruge på deres respektive teatre.

Teatrene vinder ved, at kommunikationsmedarbejderne på tværs af teatrene sparrer med hinanden. Den holdning dannede baggrund for Mungo Parks seminar ”Teaterpublikum 2.0” i januar.

Af Marie Louise Rolffes, kommunikationschef på Mungo Park

Hvor skal vi være til stede i den digitale jungle? Hvordan prioriterer vi vores ressourcer? Hvor moderne skal vi tænke? Og hvad venter lige om hjørnet? Det var nogle af de overordnede spørgsmål, som deltagerne kredsede om den 26. januar, da Mungo Park afholdte seminaret ”Teaterpublikum 2.0” for de over 50 indbudte deltagere med henblik på at effektivisere de kommunikative digitaliseringsindsatserhos primært de danske egnsteatre.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi ofte sidder ganske få kommunikationsressourcer på teatrene rundt i landet. Der er ingen grund til, vi alle skal opfinde den dybe tallerken, hvad angår nye digitale landvindinger og udfordringer. Hvorfor ikke bruge hinanden, al den viden, vi hver især sidder med og desuden lære sammen? Vi står over for en fremtid, hvor vi er nødt til at tage stilling til vores digitale tilstedeværelse som teatre. På mange forskellige parametre. Der må gerne ruskes lidt gang i den tankegang. Både på et meget konkret plan, som kan hjælpe den enkelte med helt små tekniske processer i forhold til for eksempel digital markedsføring, men ligeledes på et mere overordnet refleksionsplan i forhold til, hvor vi som teatre skal rette blikket hen. Lad os hjælpe hinanden, lære sammen og vidensdele– og ikke mindst sammen skabe nye ideer.

Seminarets primære fokus lå på udfordringer og muligheder for egnsteatre, men alligevel vurderede Mungo Park, at dagens oplæg, cases og diskussionsrum også kunne være indsigtsfulde for eksempelvis små storbyteatre. Deltagerne repræsenterede både Jylland, Fyn og Sjælland – fra de helt små til de helt store teatre.

På seminaret kunne man både opleve oplæg fra eksperter med helt konkrete bud på, hvordan vi med få ressourcer kan håndtere forskellige digitale tiltag, som for eksempel skarpe pointer til håndtering af Google-værktøjer, SEO og e-mail marketing, men også mere åbne debatrum, hvor tanken om teatrenes digitale fremtid blev åbnet og diskuteret, bl.a. ved oplæg fra IT-virksomheden Micos kommunikationsrådgiver Helen Steensbæk Schrøder.

Udover de professionelle oplægsholdere, var der konkrete cases fra det virkelige liv. Sort/Hvids administrative leder, Søren Normann, fortalte om sidste års crowdfunding-kampagne, der skaffede teatret over en kvart million kroner til Sort/Hvids nye teater i Kødbyen. Og BaggårdTeatrets kommunikationsansvarlige Lene Struck Madsen præsenterede erfaringerne med teatrets nye digitale tiltag i form af en blog, en YouTube-kanal – og snart også en podcast-kanal.

Ideen til seminaret fik Mungo Park i efteråret 2015 og søgte kort tid efter Statens Kunstfonds Kvalitetsudviklingspulje for Egnsteatre, som bevilgede penge til projektet. Der var ingen tvivl fra deltagerne på dagen om, at dette koncept helst skulle være kommet for at blive. Dagen var blot en teaser for, hvad der kunne findes af muligheder for og effektivisering af ressourcer ved at samle den kommunikative del af branchen på denne måde.

 

Programmet så således ud:

10.15 – 10.30 Ankomst (kaffe/the/vand/frugt)

10.30 - 11.00 Velkommen v. teaterdirektør Martin Lyngbo og kommunikationschef Marie Louise RolffesPræsentation af facilitator Kristine Karlshøj. Martin Lyngbo om sine strategiske og digitale tanker for Mungo Park gennem de seneste ti år.

11.00 - 11.30 Community engagement v. Helen Steensbæk Schrøder (kommunikationsrådgiver, Mico IT)
Hvad er netop egnsteatrenes fordele? Hvad er det, kun vi kan? Kender du det, at du skal arbejde hårdt inden hver premiere på at skabe synlighed og sælge billetter? Men måske er det ikke nødvendigt. Bliv klogere på, hvordan du opbygger og udvider din kundeportefølje imellem hver forestilling, og hvordan du bruger digitale medier til det ved at arbejde i fællesskaber frem for markedsføring.

11.30 - 12.00 CASE: B-Bloggen + ny digital platform v. Lene Struck-Madsen (kommunikations- og udviklingsansvarlig, BaggårdTeatret)
BaggårdTeatret har gennem de seneste år arbejdet strategisk med deres egen, lokalt forankrede teaterblog B-bloggen, hvor en bred vifte af ambassadører sætter kunst og kultur i et nyt, lokalt perspektiv. Nu har den efterhånden kørt et årstid – og vi glæder os til at høre, hvad det har skabt af trafik og analyserbar outreach, hvad har virket, hvad har ikke virket og de bagvedliggende strategiske og digitale tanker. Desuden løfter Lene sløret for en helt ny digital lancering, som er en udvidelse af hele blog-konceptet.

12.00 - 12.40 Frokost

12.40 - 13.40 SEO + Googles værktøjer v. Carsten Timm (SEO-adviser, Bigum&Co)
Hvor meget ved du egentlig om de tekniske virkemidler, når det gælder SEO-optimering? Ved du, hvordan du udnytter Googles værktøjer mest effektivt, og hvordan du skal prioritere dit digitale fokus? Bigum&Co’s Carsten Timm giver os et crash course i best practise for teatre.

13.40 - 13.45 Tank op på kaffe/the/vand/frugt

 

13.45 - 14.30 E-mail marketing v. Nis Vinten (APSIS)
Bruger du meget krudt på dine nyhedsbreve? Kunne du bruge endnu mere? Hvilke data kan vi bruge? Hvad er det nye? Og hvad er det, vi går glip af, når vi ikke har en fuldtidsansat til at nørde på statistikker og analyser? Vi har inviteret en specialist fra det digitale bureau APSIS til at fortælle om teatrenes brug af og muligheder inden for e-mail marketing.

14.30 - 15.00 Pause: Kaffe/the/vand/frugt/KAGE/medbring evt. til masterclasses

15.00 - 15.20 CASE: Crowdfunding v. Søren Normann (administrativ chef, Sort/Hvid)
Sort/Hvid manglede sidste år medfinansiering til opbygningen af et nyt teaterhus i Kødbyen, København. Som alternativ finansieringsmodel kastede de sig derfor ud i noget, ingen andre teatre i Danmark havde prøvet før. En crowdfunding-kampagne, som lykkedes dem at indsamle over en kvart million kroner fra både privatpersoner, virksomheder, kunstnere og kulturinstitutioner. Hvad var tankerne og strategien bag kampagnen? Hvad kan de tage med videre? Og hvordan kan vi lade os inspirere?

15.20 - 15.50 Deltagere fordeles på masterclasses*

15.50 - 16.05 Kort opsamling fra masterclasses v. facilitator Kristine Karlshøj

16.05 - 16.10 Tank op på kaffe/the/vand/frugt

16.10 - 17.00 Hvad så nu? Hvad er vores digitale fremtid? Skal vi foretage os noget konkret?
Oplæg til åben diskussion v. Helen Steensbæk Schrøder:Danseforestillinger med VR-briller på, computergrafik som scenografi, live capture-motion på scenen. Scenekunsten og de digitale medier nærmer sig hinanden. Hvordan griber vi det an i markedsføringen? Hvad skal der til for, at vi kan balancere salget af scenekunstens nærvær i en digital tid? Et par af dagens deltagere er inviteret som repræsentanter på scenen til dialog. Del dine guldkorn og overvejelser.

*Masterclasses (udvælg én af følgende):

Inden seminaret har alle deltagere meldt sig på en af følgende masterclasses, der vil fungere som små dialog-grupper. Moderatoren vil gå lidt mere i dybden med sit emne, hvorefter deltagerne kan spørge ind:

1.      SEO/Google værktøjer, modereret af Carsten Timm (Bigum&Co)
Uddybelse af Carsten Timms oplæg. Meld dig til denne class, hvis du vil vide endnu mere om den tekniske verden inden for SEO og Googles værktøjer. Hvordan kan du spare flest mulige ressourcer ved at fokusere så effektivt som muligt? Hvor skal du kigge hen?

2.      E-mail marketing, modereret af Nis Vinten og Dennis Blicher (APSIS)
Uddybelse af Nis Vintens oplæg. Få endnu flere konkrete værktøjer med hjem om, hvordan du kan optimere din e-mail marketing, og hør mere om alle de usete muligheder, der findes, hvis du formår at udnytte dine potentialer til fulde.

3.      Brug af kunstnere i markedsføring, modereret af Helen Steensbæk Schrøder (Mico IT)
Hvordan arbejder vi med kunstnerne i markedsføringen? Hvad skal der til for, at samarbejdet bliver godt? Hvordan sikrer vi, at kunstnerne føler sig set og hørt, og at vi har mulighed for at udarbejde materiale, som sælger billetter? Hvordan skal vi gribe dialogen med teaterledelsen an? Hvordan sikrer vi, at både PR-medarbejdere og kunstnere har de optimale arbejdsbetingelser?
Lad os hjælpe og inspirere hinanden med, hvordan vi bedst gør brug af kunstnerne for at sælge kunsten!

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.