Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12131415161718192021>
 
21-11-2016 | artikel nr. 5897
del

Hans Rønne fik hædersprisen til DT’s Teaterseminar

Hans Rønne fra Teatret fik Hædersprisen 2016 på DT's Teaterseminar i Silkeborg. Her i forestillingen "Abrahams børn". Foto: Per Pedersen

Søndag uddelte Danmarks Teaterforeninger hædrede foreningen som vanligt nogle af de scenekunstaktører, der har gjort det ekstra godt i det forgangne år. Hædersprisen gik til Hans Rønne. Derudover blev årets turneforestilling, årets turneskuespiller og årets børneteaterpris uddelt.

Af Signe Ravn

Teaterseminar 2016 fandt sted i Silkeborg i weekenden 18.-20. november, og traditionen tro, blev søndag rundet af med, at Danmarks Teaterforeninger uddelte priser.

Prismodtagerne i 2016 er:

 

Årets turneforestilling: ”Varmestuen”, der blev produceret af Husets Teater og sendt på turné af Folketeatret.

Årets turneskuespiller: Waage Sandøe, for hans store turné aktivitet i de sidste år

Årets børneteaterpris: Teater My, for deres turnéaktivitet med børneteater af høj kvalitet.

 

Hædersprisen gik til Hans Rønne, der som militærnægter kom til Kaskadeteatret for ca. 35 år siden, og få år senere stiftede det turnerende teater, Teatret. Formanden for Danmarks Teaterforeninger, Lars Salling, motiverede prisen i en flot tale. Talen kan læses i sin fulde længde herunder.

 Stensikker sans for at fange publikum

 ”At verden forandrer sig med alt større hast, at den vigtigste egenskab for det moderne menneske er omstillingsparathed, at teatret konstant diskuterer sin identitet og fremtiden i en højteknologisk verden – det virker det nærmest som om modtageren af Hædersprisen 2016 lader hånt om.

I stedet for at kæmpe for at overhale den teknologiske udvikling, har han vel snarere valgt at ignorere den i sit scenesprog.

I stedet fokuserer han på dét, der er kernen i teatret og altid har været det: Den gode historie. Fortalt helt enkelt og ægte. Med en scenografi, der måske kun er en enkelt pindestol. I et kostume, der måske ikke engang er et kostume, men måske bare er det tøj, der nu engang hang forrest hjemme i klædeskabet.

Og så i centrum for det hele fortællingen og teateroplevelsen, modtageren af Danmarks Teaterforeningers Hæderspris 2016:

Hans Rønne

 

Med en stoisk ro, en næsten insisterende langsomhed, en blød stemme og masser underspillet humor, lukker Hans Rønne os ind i sit fortælleunivers. Ved første blik er alt så beskedent. Ingen store armbevægelser her. Manden fremstår som beskedenheden selv.

Men man skal ikke lade sig narre. For Hans Rønnes teaterstil kræver en stor selvsikkerhed, en klar bevidsthed om sine virkemidler og en stensikker sans for, hvad der skal til for at fange et publikum og formidle en historie. Til det punkt hvor vi spiser af hans hånd, og forslugent venter på, hvad han mere vil fortælle os.

Det er en fortællestil, der er decideret virtuos, og med god grund har gjort Hans Rønne til en legende i dansk teater – allerede fra de tidlige år i scenekunstverdenen.

Som med så mange andre dengang i 1970erne og 1980erne startede karrieren med først en skolelæreruddannelse og siden et militærnægterophold på et teater, Kaskadeteatret i Århus. Det førte til, at han kort efter i 1984 etablerede Teatret sammen med sin hustru, scenografen Gitte Baastrup.

Teatret - selvfølgelig er det dét, Hans Rønnes eget teater hedder. Ingen kan beskylde ham for falsk varebetegnelse eller at oversælge produktet. For det er det, det er. Det er dét, Hans Rønne skaber i sin reneste, mest oprindelige form: Teater.

Teater om og med det måske allervæsentligste for den gode teateroplevelse: Rigtige, levende mennesker. Uanset om det handler de store religioner som i ”Abrahams børn”, sammenbragte familier i en kristen kontekst med papfar Josefs historie om konens søn, Jesus, i ”Fars dreng”, eller vi møder en flok følelsesforhutlede mennesker i ”Som i himlen”.

Og så skal vi selvfølgelig ikke glemme den prisbelønnede, med god grund stærkt roste klovneforestilling ”August”. En forestilling, der samlede alt det ypperste ved Hans Rønnes teater: Poesien, humoren, menneskeligheden, de store eksistentielle spørgsmål fortolket ud fra små begivenheder.

Personerne i Hans Rønnes forestillinger er altid omsluttet med varme og en stor tolerance. Selv i de der er helt forfærdelige skabninger, er der alligevel noget godt, uden at historierne nogensinde bliver sødladne og sentimentale. For historierne fortælles altid med et væsentligt drys af ironi – måske ligefrem selvironi – overfor vores forskelligheder og mærkværdigheder. Men inderst inde fornemmer man altid, at Hans Rønne vist rigtig godt kan lide menneskene, ikke mindst på grund af deres ufuldkommenhed.

Og som publikum er man altid klogere på sine medmennesker, men i høj grad også på sig selv, når forestillingen er forbi.

I en tid, hvor tendensen ellers er, at vi helst opholder os i eksistentielle ekkokamre i selskab med folk, der ligner os selv, er dét netop en vigtig grund til, at teatret stadig har en rolle af spille i samfundet og for publikum.

Derfor fortjener Hans Rønne også i så høj grad Danmarks Teaterforeningers Hædersprisen 2016.

Tillykke”

Læs mere om Hans Rønne og Teatret

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.