Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12131415161718192021>
 
26-01-2017 | artikel nr. 5997
del

PS Profil: Den Ny Opera

Lars Ole Mathiasen, der er operachef på Den Ny Opera, er ugens PS Profil.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Den Ny Opera.

Af Signe Ravn

Teater: Den Ny Opera

Navn: Lars Ole Mathiasen

Titel: Operachef

 

Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

”Vi har kastet os over den ultimative musikdramatiske udfordring – en nyproduktion af hele Richard Wagners gigantiske opera-cyklus Nibelungens Ring – 15 timers opera fordelt på fire forestillinger. Det er et projekt, som kommer til at strække sig over de næste otte år, og som kun kan realiseres, hvis det lykkes os at skaffe omfattende midler fra private fonde. Så fundraising optager os meget i øjeblikket.

Sådan mere overordnet er vi konstant optaget af at udforske, hvad det er opera skal og kan i dag i 2017. Det er slemt at indrømme, men jeg sidder selv så ofte og KEDER mig bravt, når jeg ser opera (langt oftere, end når jeg ser teater eller dans…. Når opera ”virker”, kan det noget helt særligt – ingen tvivl om det. Men hvorfor føles det så ofte, som om denne virkning undervejs balancerer på en knivsæg? Hvordan undgår vi, at det der foregår på scenen virker som gammeldags manerer og ligegyldige postulater? Dét optager os.” 

 

Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”Det er utvivlsomt produktionen af Wagners fire timer lange opera VALKYRIEN.

Den Ny Opera er et lille bitte operakompagni, som har hjemme i et enormt hus. Musikhuset Esbjerg kalder, med en scene på 20 x 20 meter, 25 meter scenetårn, en orkestergrav til 100 musikere og en sal med små 1000 sæder, på store armbevægelser. Så skønt økonomien egentlig hvisker: kammer-opera, skriger de fysiske rammer på opera i fuldt format.

Med VALKYRIEN har vi kastet al forsigtighed over bord og producerer i fuld skala. Med 91 musikere i orkestergraven og alle de gode og stærke sangere, som værket kræver. Kasper Wilton iscenesætter i Marie I Dalis scenografi og Michael Breiners lysdesign.

Og VALKYRIEN, som har premiere i august 2017 er kun rejsens første etape. De tre øvrige Ring-operaer følger hvert andet år frem til 2023 og endelig – om alverdens guder, fonde og bevilligende myndigheder er os nådigt stemt – kulminerer projektet i 2024 med den samlede Ring-cyklus.”

 

Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Vores børneforestillinger har vi tidligere spillet hovedsageligt på skoler, men den praksis har vi ændret, så vi nu inviterer børnene ind i Esbjerg Musikhus. Vi oplever, at det blandt børnene skaber en helt anden stemning omkring forestillingerne, og vi tror meget på, at den samlede oplevelse fra gå- eller busturen ind til Musikhuset, mørket og stemningen i et ægte teaterrum sætter sig på en anden måde i deres sind.  Skolernes muligheder for at give eleverne teateroplevelser blev for nyligt besværliggjort af kommunale besparelser, og i den forbindelse valgte Den Ny Opera til gengæld at prioritere midler, så vi nu hvert år forsøger at tilbyde udvalgte årgange en gratis tur i musikteatret.”

 

Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

”Punkt 1-100: At mange, mange flere af vores medborgere vil slukke for ligegyldige tv-programmer og i stedet tage ud og opleve teater live.

Punkt 101: Vi vil fortsat gerne i mere direkte kontakt med vores publikum. En udfordring for Den Ny Opera er, at kompagniet rent fysisk er ”pakket ind” i Musikhuset Esbjerg. Praktisk og kollegialt fungerer det upåklageligt, ligesom det økonomisk giver vanvittig god mening. Men vi misunder lidt andre teatre deres fysiske facade udadtil – at publikum forbinder teatret med en bestemt fysisk bygning. Så ønsket er at finde veje til at knække den nød.”

 

Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Jeg er ikke rigtig skarp på det dér helikopterperspektiv. Teaterpolitiske udfordringer? Grønthøster-besparelser i kulturlivet, som i resten af den offentlige sektor, og faldende refusionsprocent er jo oplagte kandidater. Lokalt mærker vi dog ikke presset. Faktisk har vi, gennem alle de 17 år kompagniet har eksisteret, været begavet med en kommune og nogle politikere, som har bakket os op på forbilledlig vis – også når det har kostet. Overordnet er det dog klart, at kulturen kæmper en vigtig og til tider svær kamp i en tid, hvor forestillingen om en objektiv nødvendighedens politik sniger sig ind i tankegangen, ikke bare hos politikere og embedsværk, men – og det er måske farligere – hos os alle. Det må kulturlivet naturligvis adressere. Måske adresserer vi det dog bedst ved at gøre det, vi anyway allerhelst vil bruge vores tid på – producere bedre, mere udfordrende og mere vedkommende kultur.”

 

6. Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater Den Fynske Opera (Marianne Klint): ”Kære Lars Ole. Sammen er vi stærkere, tror jeg på. Derfor spørger jeg dig: Ser du et behov for, og hvad skal der til for, at de små/mindre TIO-operahuse og musikteaterproducenter (Den Ny Opera, Operaen i Midten, Undergrunden, Århus Sommeropera, Den Fynske Opera m.fl.) får mere med hinanden at gøre i fremtiden; det kunne være flere samproduktioner og udveksling af produktioner, ekspertise, kompetence og viden? Ville det give mening at de små kompagnier mødes en eller to gange årligt i TIO-regi og danner et netværk?”

”Ja, det vil da være oplagt med mere kontakt imellem operaproducenterne i TIO. Og mon ikke tillige vi skulle inddrage nogle af de økonomisk ”fritsvævende” kompagnier som f.eks. SAUM og Nordic Opera.”

 

Hvad vil du spørge næste profil-teater, Odsherred Teater, om?

”Hvornår synes I, at jeres arbejde som teater giver allermest mening?”

24-01-2018

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.