Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<13141516171819202122>
 
19-10-2016 | artikel nr. 5830
del

PS Profil: QUASI teater

Marie Kilsgaard Møller, kunstnerisk leder på QUASI teater, som er PS Profil.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer QUASI teater.

Af Signe Ravn

Teater: QUASI teater

Navn: Marie Kilsgaard Møller

Titel: Kunstnerisk leder siden 2007

 

 1. Hvad er I særligt optaget af på jeres teater i øjeblikket?

"Babyer! Både blandt de spillere, som teatret ofte bruger, og undertegnede er i barselsstemning. Mit livs måske største premiere er sat til 28. december, og derfor er QUASI teater sat en smule på hold. Det er ubeskriveligt at skabe noget så stort som menneskeliv. Som Sidsel fra Anemoneteatret sagde det så kækt på TIOs generalforsamling: "Så kommer der flere kunder i butikken". Og det er ikke helt forkert, at når vi, der arbejder med børneteater, reproducerer os selv, så er teateroplevelser en obligatorisk del af opdragelsen.

En ting er børnene, som er på vej. En anden ting er trangen til at udvikle og lære. Det er nemlig ikke kun amning og vejrtrækning, der er pensum i øjeblikket. For et år siden startede jeg på en kandidat i Ledelse på CBS. Efter fem års professionelt virke som teaterleder, instruktør, dramatiker og iværksætter fik jeg trang til at blive klogere. Samtidig blev jeg optaget på Dramatiker Væksthuset, hvor jeg nyder at få en række værktøjer til at skrive dramatik samt at udvikle mig selv kunstnerisk og personligt. Så fra august 2015 har QUASI teater haft "fjumreår", mens teatrets kunstneriske leder lader sig inspirere og uddanne.

Ved at holde pause med produktioner og turne er der kommet tid og plads til at tænke og fordybe sig. Det fremtvinger nogle grundlæggende spørgsmål."

 

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

"Da vi ikke producerer eller turnerer aktivt i denne sæson, er teatrets højdepunkt af mere erkendelsesmæssig karakter. Undertegnede har været gennem eksistentielle overvejelser omkring, hvorvidt teater overhovedet gør en forskel, og om der er mening i at kæmpe for den øjeblikkelige oplevelse, scenekunsten er.

Samtidig med disse til tider ganske nedslidende tanker er jeg på Dramatiker Væksthuset blevet stillet nogle skriveopgaver, som har tvunget mig til at give slip på mit kunstsyn og bare skrive den historie, som VILLE ud. Det har været relativt realistiske fortællinger, hvilket jeg troede, at jeg ikke kunne repræsentere. De historier, som har fået deres eget liv uagtet kunstsyn, politiske ideer og personlige krav om fantasi, er faktisk de historier, som jeg, af underviser og klassekammerater på Væksthuset, har fået mest ros for.

Med de oplevelser føler jeg mig kastet ud i en form for kunstnerisk udviklingsproces, hvor jeg efterhånden er parat til at give slip på nogle principper og ideer for til gengæld at lade fortællingerne leve. Det føles rigtigt, og det er en stor frihed pludselig at kunne udtrykke de historier, som buldrer indeni, og som åbenbart vil ud. Højdepunktet i denne sæson er altså indtil videre er følelsen af frihed efter at have givet slip. Eller som Søren Ulrik Thomsen skriver i digtsamlingen ”Det Værste Og Det Bedste”: "Det bedste er at give op omsider, og pludselig mærke det hele begynde".

 

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

Her falder det naturligt at beskrive vores arbejde med den folkeskole, hvor QUASI teater er Husteater, omend samarbejdet har stået på siden 2013. Vi er det første professionelle teater i landet, der er flyttet ind på en folkeskole for at være skolens faste husteater. Vores model er til stor inspiration for andre turnerende børne- og ungdomsteatre, og jeg bliver ofte kontaktet af folk, som ønsker at gøre noget lignende.

Konceptet er, at teatret har et fast øvelokale/spillested på Amagerbro Skole (skolen skiftede for nyligt navn fra Sønderbro Skole til Amagerbro Skole). I vores lokale kan der udvikles, workshoppes og spilles for både skoler udefra og Amagerbro Skoles egne elever. Ved at være i tæt kontakt med eleverne, som er teatrets målgruppe, har vi mulighed for at dels lade os inspirere til nye projekter og dels afprøve de ting, vi arbejder med gennem hele prøveforløbet.

Jeg har de sidste fire år udviklet en produktionsform, hvor vi har et ekstremt gennemsigtigt og uforfængeligt arbejdsrum. Uanset hvor langt vi er, får vi publikum ind om fredagen. Det er klart, at efter første prøveuge er alting meget råt og følsomt, men det er en klar win-win-situation: Eleverne lærer at give feedback og ser, hvordan en teaterforestilling bliver til. Vi kan teste vores ideer tidligt og bliver hurtigt fortrolige med målgruppen.

Vi laver også workshops med skolens elever i vores lokale. Det er ofte workshops, som relaterer til en forestilling, vi skal til at arbejde med i fremtiden. På den måde indgår eleverne også i researchfasen. Vores workshops har været støttet af Kulturstyrelsens huskunstnerordning.

Nogle gange låner vi også vores faciliteter ud til andre teatre mod, at de spiller deres forestilling for skolens elever eller laver en workshop med en skoleklasse. På den måde får skolen mange forskellige teateroplevelser og kontakt med flere sider af det danske scenekunstmiljø.

QUASI teater er dog det teater, som de kender bedst, og eleverne kender skuespillerne, som ideelt set kan agere rollemodeller for de elever, som drømmer om at arbejde med kunst. Med en voksenkontakt, som ikke er lærere eller forældre, opstår der et fordomsfrit rum for eleverne, hvor der er plads til at være den, man helst vil være uanset hvilken rolle, man normalt spiller i klassen."

 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeseddel?

"Driftsmidler fra Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning. Pia Allerslev har tilbage i 2014 givet en slags lovning på bevillingen af en fuldtidsstilling som huskunstner på Amagerbro Skole. Men ansøgningen indsendt af en tidligere, konstitueret leder er forsvundet i administrative bunker i Københavns Kommune. Så vi afventer stadig nyt i processen.

Efter at have været i det turnerende børneteatermiljø i 10 år og levet af projektmidler, små initiativer og huskunstnerworkshops har QUASI teater en stærk trang til at opleve progression. Der findes mange projektteatre, som er/har været projektteatre altid. Og jeg udelukker ikke, at det kan fungere. Jeg vil heller ikke afskrive argumenterne som 1) hvis du laver tilstrækkelig høj kvalitet, vil du også blive kontinuerligt støttet, eller 2) kan du ikke lade være, så klarer du dig nok også med hvad, du kan få.

MEN! 1) Støttesystemet er præget af økonomiske nedskæringer, mangel på tid til behandling af ansøgninger og smagsdommeri. Der er nogle genrer, temaer, beskrivelsesmåder og udtryk, som hyldes af det ene udvalg, men som ikke hyldes af det andet udvalg. Så kvalitet kan ikke bruges i denne sammenhæng, det er et spørgsmål om stil, og  måske om tid. 2) Strukturelt set er det et problem, hvis de samme teatre bliver ved med at have behov for projektstøtte og aldrig får muligheden for at rykke op i en anden kategori, hvor stabiliteten netop sikrer fordybelse, kunstnerisk udvikling og højere kunstnerisk kvalitet. Penge og kvalitet kan nemlig godt hænge sammen! I min ydmyge optik er livet for kort til at arbejde for lud og koldt vand i kunstens tjeneste.

Der kommer en tid, hvor der er behov for driftsstøtte. Det er en forudsætning for det ambitiøse, eksperimenterende teater, at vi snart oplever et minimum af økonomisk stabilitet. Kun på den måde kan teatret på baggrund af erfaringer fra ungdommens mange kunstneriske forsøg, løfte sig og skabe seriøs og ypperlig, anderledes scenekunst for børn og unge."

 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

"Alle vi teaterfolk går og tror, vi er enige om, at teater er vigtigt. Men hvad nu, hvis det ikke er det? Hvad nu hvis teater faktisk ER flødeskummet? Og hvad nu, hvis der ikke er råd til scenekunst i vores tid? Hvis teater er nødvendigt, så må teatrene tydeliggøre det overfor både folket og politikere gennem gode argumenter og gennem kunst, som man ikke vil gå glip af.

Jeg mener, vi trænger til at blive bedre til at forklare, hvad den kunstneriske oplevelse egentlig gør ved børns dannelse? Og hvorfor handler skole egentlig ikke kun om læring, men også dannelse?

Disse spørgsmål er branchen nødt til at øve sig i at besvare overfor hele nationen – også uden at være blevet spurgt. Jeg mener ikke, det er forbeholdt et videnscenter at formulere disse svar. Jeg mener, at alle, der arbejder med scenekunst, må kunne svare. Personligt synes jeg, at det bliver mere og mere vanskeligt at huske svarene, når der ikke engang er penge til læger og skolebøger."

Læs Prosceniums "PS Profil: Teatret FAIR PLAY"

6. Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater, Teatret Fair Play (Robert Parr):  På hvilken måde kan det arbejde, I laver på Sønderbro Skole, udvikles til skoler i en hel kommune?

"Jeg er glad for det spørgsmål, for jeg har flere gange arbejdet med at tænke i kommunale konstellationer på baggrund af vores husteater-model. Vi har søgt om at blive et lille storbyteater i Københavns Kommune og også om at blive egnsteater i Næstved. I begge ansøgninger forsøger jeg at udvikle vores arbejde til at involvere en hel kommune. Desværre er det endnu ikke blevet en realitet, så der skal sandsynligvis udvikles mere på vores ideer og tanker.

Grundprincippet må være at bytte lokaler med scenekunstoplevelser. Men der er også et element af udveksling gennem testforestillinger. Hele værdien i at eleverne på en skole har noget, som er DERES professionelle teater med ansatte, som de kender, kan man måske også adoptere ind i nogle lokale værdier. Vores by, vores teater. Uanset hvilke dele af husteaterkonceptet, man ønsker at videreføre, kræver det en indsats i forhold til en tæt kontakt med både lærere og elever. Det kræver, at teatret beslutter sig for at forstå lærernes virkelighed. Desuden kræver det en synlighed i hverdagen, på lærerværelset eller på skolegangene. Og så kræver det nogle rigtig gode, entusiastiske, opbakkende kontaktpersoner. Findes de kontaktpersoner kan man nå rigtig langt som husteater, enten på en skole, eller på flere skoler i en kommune."

 

Hvad vil du gerne spørge næste profilteater, Teatret Masken, om?

"Hvorfor er scenekunst overhovedet vigtigt? Eller hvad siger I, når I argumenterer overfor det kommunalpolitiske system for at retfærdiggøre jeres eksistens og jeres midler?"

Læs også:

"PS Profil: Vendsyssel Teater"

"PS Profil: Mungo Park"

"PS Profil: Københavns Musikteater"

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.