Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<13141516171819202122>
 
18-10-2016 | artikel nr. 5840
del

Store kapaciteter deltog i Det Børnekulturelle Topmøde

Gitta Malling deltog i Det Børnekulturelle Topmøde i Skuespilhuset i begyndelsen af oktober.

Kronprinsesse Mary åbnede på Det Børnekulturelle Topmøde, der fandt sted i Skuespilhuset i København den 3. oktober 2016. Konferencen var rettet mod alle, der arbejder inden for rammerne af børnekultur eller med socialt udsatte børn og unge.

Af Signe Ravn

Foreningen Barndrømmen modtog i august 2015 ”Gerdaprisen” for indsatsen i forhold til børns adgang til kunst- og kulturaktiviteter i hverdagen. Og den 3. oktober tog Barndrømmen endnu en tørn, denne gang for udsatte børns muligheder for at møde kunst- og kultur, da de i samarbejde med Children and the Arts fra Storbritannien inviterede til den internationale event Det Børnekulturelle Topmøde i Skuespilhuset i København.

”Konferencen vil, med oplæg og taler ved internationale og danske anerkendte profiler på området, sætte fokus på, hvordan især kommuner og kulturinstitutioner gennem kunst og kultur kan bistå udsatte børn og unge i at opbygge en værdifuld og udvidet selvforståelse, som kan bidrage positivt til deres udvikling,” skriver foreningen Barndrømmen på www.børnetopmøde.dk.

 

De udsatte børn skal med

”Dette topmøde har fokus på udsatte børn. Men der blev også sagt, at det er vigtigt ikke at lave kulturprojekter for udsatte børn, men i stedet sørge for, at de kommer med,” fortæller Gitta Malling, der i sin egenskab af leder af Limfjordsteatret og formand for TIOs Åben Skole-udvalg deltog i topmødet, til Proscenium.dk.  

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann var blandt oplægsholderne på topmødet, og hun fortalte som om de mange vigtige projekter, der allerede er i Danmark, heriblandt ”Kulturkufferten”, ”Klub Penalhus” og ”Livsmester”.

 

Lærerne udvikler vores børn

Filmmageren Lord David Puttnam, der blandt andet har lavet filmklassikeren ”Bugsy Malone” med 12-årige børn, herunder en helt ung Jodie Foster, opfordrede til, at man husker at honorere og efteruddanne lærerne. I England er der et award event, der belønner lærere, der yder en særlig indsats.

Det er de gode lærere, der skal løfte opgaven med at udvikle vores børn og kreativiteten i skolen, mindede han tilhørerne om.

Jeremy Newton fra topmødets medarrangør Children & the Arts fortalte, at der er mange spændende ting i gang i England, men at de engelske projekter ofte fokuserer på aldersgruppen fra 14 og opefter, og at man skal starte langt tidligere. Til gengæld har man i England gavn af stor og vedvarende støtte fra de private fonde, der nærmest har tradition for at støtte børnekulturprojekter.

Robin Alexander, docent på Cambridge University talte om at bryde myter, blandt andet den, at kunst blot er underholdning. I England er man gode til at udbrede viden om, hvad kunst kan i skolen og har lavet netværk for lærerne, så de kan dele gode måder at undervise på.

Det var ud fra Alexanders oplæg Gitta Mallings indtryk, at man i England ikke er i tvivl om, at kreativitet og kunst gør en stor forskel i skolerne. Dog kunne Robin Alexander fortælle, at man derovre dog også går i ”Pisa-panik”, når pisatallene kommer hvert år, selvom det ikke er brugbart for nogen overhovedet.

 

5 pointer om børn og kreativitet

En af topmødets øvrige talere Poul Collard, der er stifter og leder af “The international foundation for creativity ”Creativity, Culture and Education”” (CCE), lagde vægt på, at kreativitet, hvor børnene selv bliver kreative er den bedste. Han havde fem pointer omkring tilgangen til børn og kreativitet.

 

1.      Man skal forholde sig undersøgende/undrende

2.      Vedholdenhed, man skal turde blive ved

3.      Man skal være fantasifuld og iderig, leg med mulighederne, forbinde ting og bruge sin intuition

4.      Disciplin, disciplineret, kritisk refleksion, udvikle teknikker, skabe og blive ved med at udvikle

5.      Samarbejde, dele produktet, giv og få feedback, godt i en proces

 

Kunsten skal måles for at opnå accept i skolesystemet

Lene Tanggaard, cand. psych., ph.d og professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og leder af Center for Kvalitative Studier, fæstnede sig ved, at kunsten og kreativiteten er en måde at lære empati, at sætte sig i en andens sted, og at kreativiteten er med til at bygge samfund og derfor er uundværlig. Samtidig medgav hun, at der synes at være et krav om, at kunsten skal kunne måles for at blive accepteret ind i skolesystemet

”Den danske forsker taler klart ind i det danske problem med instrumentaliseringen af kunsten. Det kan man ikke, men måske skal vi gå med til at den skal måles så den kan værdisættes, sagde hun. Selvom hun også gav udtryk for at være usikker på, hvordan man skulle gribe det an,” forklarer Gitta Malling til Proscenium.dk. 

Tanggaard kogte sit indlæg ned til 5 punkter:

1.      Gør kreativiteten til en del af hverdagen.

2.      Giv børnene muligheden for at bruge deres fantasi og lær dem at eksperimentere.

3.      Overvej, hvordan du motiverer børnene til kreativitet.

4.      Vær ikke bange for at bruge kreativitet som et instrument til at opnå noget andet.

5.      Som voksen er du en rollemodel.

En af dagens sidste oplægsholdere, var Jens Ditlev Lauritzen, der er formand for Lauritzen Fonden. Han talte ud fra en fundraising-perspektiv og mindede derfor om, at få børnene og deres udgangspunkt, deres mening med i projektet, som det vigtigste i en fondsansøgning.

Dagen blev afsluttet med en afskedsreception på Københavns Rådhus.

Læs mere om Det Børnekulturelle Topmøde

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.