Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<14151617181920212223>
 
16-12-2016 | artikel nr. 5934
del

Foreløbig 17 scenekunstaktører lejer sig ind hos Udviklingsplatformen

Otto Busses Vej bliver hjem for Udviklingsplatformen, som flytter ind den 1. februar 2017.

Den 1. februar slår Udviklingsplatformen dørene op for Danmarks nye fysiske centrum for projektbaseret scenekunst. Foreløbig sytten uafhængige scenekunstaktører flytter ind og deler både viden og hverdag med hinanden og de scenekunstnere, der kommer forbi og bruger faciliteterne på Otto Busses vej.

Udviklingsplatformen glæder sig til at lægge hus til brancheudviklende aktiviteter samt til at understøtte værdien af learning networks. Den 1. februar afløser Aline Storm desuden Eva Steen Nordhagen som producent for Udviklingsplatformen.

Første lejere er på plads

Håndværkerne er trukket i arbejdstøjet og går snart i gang med at vælte vægge i DSB’s gamle administrationsbygninger på baneterrænet mellem Vesterbro og Sydhavnen. Fra den 1. februar rykker Udviklingsplatformen ind i det nye centrum for projektbaseret scenekunst og med dem en lang række scenekunstnere, producenter og andre med behov for både kort- og langsigtede lejemål.

Udviklingsplatformen er lige nu i gang med at skrive kontrakter med bl.a. CPH Stage, Kitt Johnson X-act, recoil performance group, CoreAct, Next Zone, LiminalDK og Center for Live Art.

Hele branchen er velkommen

”Jeg glæder mig helt vildt til åbningen af ånds- og arbejdsfælleskabet på Otto Busses Vej. Det har taget sin tid at finde de rette lokaler og få aftalen på plads, men NU er vi der! Fællesskabet betyder daglig kontakt med store dele af branchen og en fantastisk ramme for vores aktiviteter og initiativer i 2017 og frem. Den hub af erfaring, viden, kreativitet og ideer, som samles her, kommer hele branchen til gode, da vi ønsker at skabe et kraftcenter for dansk scenekunst, hvor viden og erfaring får frit spil. Jeg er meget glad for, at en lang række vigtige aktører vil bo sammen med os, og opfordrer alle til at byde ind og bruge lokalerne, når de åbner i februar. Sammen vil vi skabe betydelig fremdrift for scenekunsten,” varsler Udviklingsplatformens daglige leder Egil Bjørnsen.

Foruden kontorer rummer huset et stort lounge- og arbejdsområde samt to mødelokaler, som kan bookes af alle scenekunstaktører. Egil Bjørnsen opfordrer alle i branchen til at slå sig ned med computeren, holde møder eller arrangere mindre workshops og seminarer i huset. 

Udviklingsplatformen vil også bruge hubben til egne aktiviteter inklusiv strategisk rådgivning, seminarer, workshops og lignende. Information om Otto Busses Vej og kommende aktiviteter bliver tilgængelig på Udviklingsplatformens hjemmeside, som går i luften i midten af januar 2017 (www.udviklingsplatformen.dk).

 

Ny producent

For Udviklingsplatformen betyder årsskiftet desuden udskiftning på posten som producent. Den 1. januar overgår Eva Steen Nordhagen til Det Kongelige Teater som Kreativ Producent for Corpus – den første måned på deltid, idet hun i januar forbliver ansvarlig for bl.a. udvikling og lancering af Udviklingsplatformens hjemmeside.

Den 1. februar 2017 overtager Udviklingsplatformens nye producent, Aline Storm.

”Jeg er ked af at sige farvel til Eva, men glæder mig over det solide bidrag, hun har ydet til Udviklingsplatformen. Samtidig er jeg meget glad for at byde velkommen til Aline Storm, som har rigtig stor viden om og erfaring fra det projektstøttede felt. Senest som producent for et af Danmarks ledende kompagnier, Kitt Johnson X-act. Den erfaring bringer Aline med sig ind i Udviklingsplatformen, hvor bl.a. arbejdet med nye forretningsmodeller med henblik på øget bæredygtighed vil stå centralt. Alines erfaring med international promovering af dansk scenekunst vil også være til stor gavn for hele feltet, og jeg glæder mig meget til et godt og langt samarbejde”, fortæller Egil Bjørnsen.

 

Stadig få ledige pladser

Udviklingsplatformens ansatte og kontorfællesskabets beboere får adresse på Otto Busses Vej 5A, Bygning OBV048, 2450 København SV. Der er få ledige skrivebordspladser tilbage, og interesserede scenekunstaktører bedes henvende sig til daglig leder Egil Bjørnsen for yderligere information og lejevilkår:

Egil Bjørnsen / T: 3042 5640 / E: egil@udviklingsplatformen.dk

24-01-2018

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.