Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<15161718192021222324>
 
28-09-2016 | artikel nr. 5815
del

50 forestillinger optaget i Garantiordningen

Dansk scenekunst styrkes på en række felter i forbindelse med Statens Kunstfonds uddeling af mere end 80 mio. kr. Projektstøtteudvalget for Scenekunst støtter forskellige lag inden for scenekunstområdet. Det betyder, at der både bliver givet støtte til udvikling og til produktion af forestillinger og også til drift af små teatre i flere sæsoner.
 

Flerårig støtte
”Det er vigtigt at sikre, at teatrene kan arbejde mere kontinuerligt. På den måde kan de få glæde af de muligheder, der ligger i at kunne planlægge i et længere perspektiv,” siger PUS-formand Ditte Maria Bjerg og fortsætter:

”I år har vi bl.a. givet 3-årig støtte til to grupper, som ikke har modtaget flerårig støtte tidligere. Det er Fix og Foxy, som laver nyt og udfordrende teater for voksne, og Det Olske Orkester, som laver eksperimenterende teater for børn, unge og voksne og turnerer rundt i hele landet.”

Samarbejde på kryds og tværs
Udvalget har også lagt vægt på samarbejde mellem teatre, da det skaber større dynamik i scenekunstmiljøet. Katapult i Aarhus har fået støtte til forestillingen ”HUman Natures”, der bliver til i samarbejde med Aarhus Universitet og biografen Apollon Struer.

Det samme gælder Stages of Science’s forestilling ”MENNESKEBYRDEN”, der handler om depression og bliver produceret i samarbejde med Det Kgl. Teater, og også Teater Stuk, som går sammen med Team Teatret i Herning og Teater Grob i København om forestillingen "Den nye tid".

Smalle forestillinger til hele landet
Projektstøtteudvalget har optaget 50 forskellige forestillinger i Garantiordningen. Ordningen har til formål at få de smalle forestillinger ud i hele landet ved at give underskudsdækning til spillesteder, der køber en af forestillingerne i ordningen. Blandt de optagne forestillinger er ”Træt Lever og Tungt Hjerte” fra Limfjordsteatret på Mors og ” I fornuftens land” fra Teatret Møllen i Haderslev.

BaggårdTeatret i Svendborgs opsætning af ”Bertolt Brechts Svendborgdigte” er også blevet optaget i Garantiordningen. Det er nemlig ikke kun i det fynske, at man får glæde af dramatiseringen af Brechts digte fra 1939, som Søren Huss – forsanger i Saybia – har skabt musik til og medvirker i.

Forestillingerne kommer rundt til scener i Guldborgsund, Hjørring, Morsø, Rudersdal, Sønderborg, Assens, Helsingør og mange andre steder i denne sæson og næste sæson.

Om puljen Scenekunst for børn, unge og voksne
Udvalget modtog ved fristen den 1. juni 273 ansøgninger med et samlet ansøgt beløb på 249,4 mio. kr. Udvalget har givet tilskud til 95 ansøgere med et samlet beløb på 80,9 mio. kr.

Se tildelinger her

Om puljen Optagelse af forestillinger i Garantiordningen
Udvalget modtog ved fristen den 1. juni 75 ansøgninger om optagelse af forestillinger i ordningen. Udvalget har optaget 22 forestillinger i sæson 2016/17 og 50 forestillinger i sæson 2017/18.

Se de optagne forestillinger her

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.