Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<15161718192021222324>
 
27-09-2016 | artikel nr. 5826
del

Teaterværkstedet Madam Bach fejrer 20-års jubilæum

Forestillingen ”blÆst” fra Teaterværksted Madam Bach, der den 27. september fejrer 20-års jubilæum. Foto: Christoffer Brekne

Den 27. september kan Teaterværkstedet Madam Bach glæde sig over sit 20-års jubilæum siden teatrets første premiere i 1996. Jubilæet markeres officielt i januar i forbindelse med ”SMALL SIZE DAYS, FESTIVAL 2017”.

Af Signe Ravn

Netop hjemvendt med gode ideer og en tankfuld energi fra "Brain Waves Festival" på Polka Theater i Wimbledon, som Teaterværkstedet Madam Bach er partner med i EU-projektet "SMALL SIZE", svarede kunstnerisk leder Christian Schrøder på Prosceniums spørgsmål i anledning af teatrets 20-års jubilæum.

 

Hvordan startede Teaterværkstedet Madam Bach?

”I begyndelsen var vi drevet af den der ukuelige ungdomsenergi, det kræves for at starte noget op, og målet var i første omgang, at Pernille og jeg havde en monolog hver, så vi kunne stå på egne ben. Vi fik hurtigt øjnene op for, at der var en verden udenfor Danmark, så vi producerede ungdomsforestillinger i New York, to gange i 2002 og 2004, og på Bali, Indonesien i 2005 i samarbejde med sceneinstruktør Per Brahe, og de seneste 10 år har vi arbejdet med teater for de mindste.”

”Mission i dag: Hvis vi vil gøre verden til et bedre sted at være, så er det et godt sted at begynde med teater for de helt små. Vi har erfaret, at kulturel udveksling er den bedste måde for os at komme fordomme til livs og på den måde et lille skridt mod en bedre verden.”

 

Hvordan har Teaterværkstedet Madam Bach udviklet sig i løbet af de 20 år?

"Den korte version: I dag 27. september kan vi fejre 20-års jubilæum siden vores første premiere i 1996, hvor vi begyndte med at være 4-5 tidligere elever fra teaterskolen Michael Chekhov Studio i Århus, og i de sidste 16 år har vi kørt det to personer (skuespiller og kunstnerisk leder Pernille Bach og skuespiller/ musiker/ kunstnerisk leder Christian Schrøder red.), hvor vi ansætter folk til enkeltprojekter.”

 

Hvordan var de fysiske rammer dengang i forhold til nu?

”Vi kørte rundt i en lille utæt Fiat 127, som blev holdt sammen med en masse klistermærker, og vi øvede på Brobjergskolen i lokaler, som vi kunne låne. Nu holder vi til i det tidligere Odder Centralsygehus, som har stået tomt i 10 år, men nu er fyldt med 350 ansatte indenfor kultur, sundhed og erhverv. Her bor vi i den tidligere kantine, så der er god energi og et godt udgangspunkt for turné i ind- og udland, og så er bilen blevet lidt større.”

 

Teaterværkstedet Madam Bach er flot efterspurgt internationalt, hvordan er I nået dertil?

”Nu er vi inviteret til 42 lande, har rundet 100 forestillinger i Kina og har konkrete aftaler 18 måneder frem, så det er et godt sted at være for sådan nogle som os.

Vi er stolte af at have formået at bygge et internationalt teater op og få dannet et stort netværk af spændende mennesker og dermed blive et meget efterspurgt teater i verden.”

”Pernille og jeg er meget forskellige, og jeg er personligt drevet af at få vores børneteater ud til steder, man normalt ikke forbinder med teater, såsom et 5-stjernet hotel i Sydkina, en atombunker i Finland tæt på den russiske grænse, den mindste jazzklub i Rio de Janeiro og på stranden ved Baikalsøen i Sibirien. Men i bund og grund handler det om at møde de skønne børn rundt om i verden og få skabt nogle kreative stunder sammen med dem og deres voksne. 

Lige nu arbejder vi på flere spændende projekter, bl.a. i Kina hvor vi, hvis alt går vel, skal arbejde med 200 kinesiske børn om klimaforandringer og bæredygtighed i et kæmpe kunstprojekt, som vil være det første af sin art i Kina. Så det korte svar på dit spørgsmål er, at jeg er nysgerrig og dermed tager nogle chancer, fordi vi har muligheden for det.”

 

Hvordan fastlægger I jeres aktivitetsniveau?

”I forhold til hvor mange forestillinger vi spiller i løbet af en sæson, så er det vigtigt for os, at vi finder et niveau, hvor vi kan følge med, så vi lægger bevidst huller ind i kalenderen, som så desværre ofte bliver fyldt op, fordi vi har tendens til at involvere os i spændende projekter. Det er jo en balancegang at få arbejde og familieliv til at hænge sammen, så vi også kan gøre det her, når vi bliver 70 – eller hvornår det nu er, efterlønnen træder i kraft.”

 

Hvad fascinerer dig ved arbejdet i udlandet?

”Jeg mener, at man bør tage væk for at se det gode, vi har herhjemme, så det siger vist alt. Men det er klart, at det er godt for selvtilliden, når man mødes med respekt og nysgerrighed fra ens arrangører og publikum i de enkelte lande.”

”Den kulturelle udveksling er interessant, fordi vi ofte får nedbrudt nogle fordomme og kommer hjem med flere spørgsmål end svar, hvilket gør, at vi får lyst til at komme på besøg igen og igen, og vi bliver heldigvis ofte inviteret både tre og fire gange til de forskellige lande, så vi kan blive klogere."

"Jeg har nok haft en stor udlængsel mod den store verden lige siden, jeg var lille og stod ude ved Kastrup Lufthavn og i timevis så den ene flyver efter den anden lette. Jeg kan huske, at det gav et sug i maven, når jeg så den kæmpemaskine lette lige over lille mig.”

 

Hvordan har jeres projekter i udlandet udviklet sig gennem årene?

”For at svare på det kræver det at jeg flyver lidt op og ser det hele i helikopterperspektiv, men det er klart, at vores 4-årige samarbejde med 16 teatre i EU-projektet SMALL SIZE giver os mulighed for at udforske området og tage nogle chancer. Men teater for de mindste er i en spændende udvikling for tiden, og der opstår hele tiden nye tendenser, som man kan lade sig inspirere af eller lade være.”

”Det er ikke tilfældigt, at vi har rundet vores forestilling nr. 100 i Kina her i sommer, og at filminstruktør Tomas Villum Jensen ringer mig op og spørger, om vi skal lave en dokumentarfilm om det her. De vestligt orienterede byer såsom Beijing, Shanghai og Xiamen er SÅ nysgerrige på denne form for teater, så det rækker ud over kun at være teaterforestillingerne, der er interessante for dem, men i lige så høj grad vores tænkning og måde at se på børnene, som de individer de er. Vi får en delegation af kinesere på besøg i 2017, som vil se hvordan vi arbejder med børn på vores teater i Odder og for at få inspiration til at bygge deres egen børnehave i Beijing. Kineserne siger, at vores forestillinger gør deres børn læringsparate til det hårde skoleliv, de har foran sig.”

 

Hvad er de vigtigste erfaringer, I har gjort jer undervejs?

”At det er vigtigt at omgive sig med gode folk i hverdagen, det påvirker vores resultater, når dagligdagen går godt.”

 

Officiel fejring af jubilæet i januar

Teaterværkstedet Madam Bach holder en officiel fejring af jubilæet i forbindelse med ”SMALL SIZE DAYS, FESTIVAL 2017”, som spænder af 27.-29. januar 2017 med premiere på "HOME" 27. januar, program lørdag den 28. januar ender med fejring af jubilæum med jazz lounge og cocktails, før der søndag er afslutning med Internationalt børneteater og en hjerneforsker. Nærmere info følger.

Læs mere om Teaterværkstedet Madam Bach

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

25-01-2018

Debatarrangement om censur og selvcensur

Som optakt til Kulturmødet 2018 afholder Aalborg Universitet, Kulturmødet og Aalborg Teater et debatarrangement på Aalborg Teater om censur og selvcensur i kunst og videnskab. Tore Müller, Limfjordsteatrets administrator og medlem af TIOs overenskomstudvalg, er den ene af i alt fem panelister, som bl.a. skal diskutere, om vi stadig kan sige hvad som helst fra en scene.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.