Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<15161718192021222324>
 
14-11-2016 | artikel nr. 5881
del

Mungo Park Kolding har fundet ny direktør

Sophie Lauring overtager direktørposten på Mungo Park Kolding, når Lasse Bo Handberg rejser til Allerød i sommeren 2017. Foto: Erik Kempf

Efter en grundig ansættelsesproces har bestyrelsen for Mungo Park Kolding nu udpeget Lasse Bo Handbergs efterfølger. Det bliver skuespiller og instruktør Sophie Lauring, der fra sommeren 2017 overtager posten som teaterdirektør for Mungo Park Kolding.

Mungo Park Koldings kommende teaterdirektør Sophie Lauring er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1995.  Hun har fra 1995 til 2013 været tilknyttet Odense Teater, både som skuespiller, instruktør og som leder af U-teater. Sophie har haft stor tilknytning til Mungo Park Kolding som instruktør af forestillingerne “Nabokrig” og “Anne Marie gift Carl-Nielsen”.

“Jeg er overrumplet, stolt, glad og spændt. Det er en fantastisk opgave og jeg glæder mig til at arbejde hårdt og målrettet på at videreføre det fantastiske teater som Mungo Park Kolding allerede er. Sammen med bestyrelsen og alle de ansatte på teateret ser jeg meget frem til at forstærke Mungo Park Kolding – udvikle det og finde ud af hvordan vi kan få meget mere Mungo Park i Kolding. Jeg glæder mig også til at udvikle samarbejdet med vores søsterteater Mungo Park Allerød, der lige som Mungo Park Kolding har et modigt og spændende repertoire. Lasse Bo Handberg og jeg har efterhånden en lang historie sammen, og jeg ser frem til samarbejdet med Lasse i spidsen for Mungo Park i Allerød. Jeg har stor respekt for ham både som menneske og for hans super skarpe ideer, som jeg selv har haft den store glæde at folde ud på scenen som instruktør flere gange,” udtaler Sophie Lauring i en pressemeddelelse fra Mungo Park Kolding.

Læs Proscenium.dk's artikel: "Lasse Bo Handberg ny direktør for Mungo Park i Allerød"

Formand for bestyrelsen Merete Due Paarup udtaler: ”Vi er i bestyrelsen ikke i tvivl om, at Sophie Lauring er den rette til at fortsætte den gode udvikling, som Mungo Park Kolding er inde i. Sophie er en erfaren skuespiller og instruktør, der kender teatret indefra. Samtidig har vi stor tillid til, at hun kan forløse bestyrelsens ønske om et tættere samarbejde med Mungo Park-teatret i Allerød. Sophie Lauring og Lasse Bo Handberg har tidligere haft et meget frugtbart samarbejde omkring teaterforestillinger på Mungo Park Kolding – et samarbejde, vi håber kan blive styrket på tværs af de to Mungo Park-teatre, når Lasse fra sommeren 2017 bliver direktør i Allerød.”

Sophie Lauring tiltræder som direktør for Mungo Park Kolding i sommeren 2017. Men allerede i foråret 2017 instruerer Sophie Lauring forestillingen “Nationen” på Mungo Park Kolding. 

Fakta om Sophie Lauring

  • Født 1966.
  • Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1995.
  • 1995-2013 tilknyttet Odense Teater som skuespiller, underviser og medlem af optagelsesudvalget på skuespillerskolen.
  • Siden 2004 teaterinstruktør på en lang række forestillinger bl.a. “Nabokrig” og “Anne Marie gift Carl-Nielsen” på Mungo Park Kolding.
  • Fra 2008-2015 Bestyrelsesformand for Baggård Teatret i Svendborg. Fra 2016 menigt medlem af bestyrelsen.
  • Fra 2011-2013 Leder og stifter af U-teater på Odense Teater.

sr

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

10-04-2018

Island Connect-residency går til Gunilla Lind Danseteater og Tatjana Vukadinovic

De to vindere af Island Connect Kroatien er nu fundet: Gunilla Lind Danseteater fra Danmark og Tatjana Vukadinović fra Kroatien. De skal også indgå i programmet for Bornholms Kulturuge i september.

10-04-2018

Høring i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet om seksuel chikane

I går, mandag den 9. april 2018, holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.

08-04-2018

Dansk Teater søger direktør

Til at stå i spidsen for den kommende brancheorganisation, Dansk Teater, som etableres på en generalforsamling den 13. juni 2018, søger fusionsudvalget nu en direktør til at stå i spidsen for organisationen.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.