Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
30-11-2017 | artikel nr. 6481
del

Kulturposterne fordelt i Aarhus, Odense og København

I både Aarhus og Odense forbliver hhv. Rabih Azad-Ahmad (RV) og Jane Jegind (V) på kulturposterne, mens Niko Grünfeld (ALT) overtager posten som kultur- og fritidsborgmester fra Dansk Folkeparti.

Efter kommunalvalget har kommunerne efterhånden fået konstitueret sig, og kulturposterne er således også faldet på plads i de største byer.

Aarhus skal ”kapitalisere på effekterne af kulturåret”

I Aarhus bliver det igen Radikale Venstres Rabih Azad-Ahmad, som tager posten som rådmand for kultur og borgerservice.

Inden posten var helt på plads, udtalte han til Lokalavisen Aarhus: ”Får vi igen Kultur og Borgerservice, så skal vi uden tvivl arbejde videre med at kapitalisere på effekterne af kulturåret, men efter vores opfattelse er der en række ting, der skal tages hånd om på de andre magistratsområder."

Og i hans partiprogram skriver han, at: ”Kultur bygger bro, giver dannelse og gør os klogere. Det sociale område, kulturen og foreningslivet skal gå hånd i hånd, så vi skaber fællesskaber gennem gode tilbud. Derfor skal vi investere i kultur- og fritidslivet. Tilliden til hinanden skaber vi gennem idrætsklubber og foreninger, der forener og samler os i demokratiske fællesskaber. Det er disse sunde fællesskaber, der skal gøre os klogere, give os gode oplevelser og gør byen spændende og attraktiv at bo i.”

Odense: Kulturinstitutioner skal understøttes i at skabe partnerskaber

I Odense Kommune blev det Jane Jegind, som beholder posten som by- og kulturrådmand.

Under overskriften ”Kultur skaber liv” skriver Jane blandt andet følgende i sit valgprogram: ”Vores kulturinstitutioner skal fortsat understøttes i at skabe partnerskaber med andre både for at udvikle indholdet og skabe et bedre økonomisk fundament. Kultur bidrager til at gøre os klogere og til den mentale udvikling af os som borgere, men den kan og skal også bidrage til at skabe vækst – med det kommende H.C. Andersen Eventyrhus får vi en unik mulighed for at få langt mere kulturturisme til byen end nogensinde før.”

”En væsentlig politisk opgave er at sætte fokus på den skæve fordeling af statens kulturmidler. Odense har, på linje med de andre større byer i Danmark uden for København, relativt store udgifter til kultur pr. indbygger. København har modsat ret lave udgifter til kultur – fordi staten betaler for en meget stor del af kulturlivet. Vi vil derfor kæmpe for en mere rimelig fordeling, så de kulturelle fyrtårne uden for København får flere statsmidler – og kulturinstitutionerne i København færre.”

København: Flere åbne scener

I København var Alternativet fjerdevælger til borgmesterposterne, og Niko Grünfeld valgte kultur- og fritidsborgmesterposten. Et valg han er blevet kritiseret for, fordi mange – både modstandere og partifæller – mener, at han i stedet burde have taget beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten.

Niko Grünfeld forsvarer sit valg med at sige, at han ønsker at tale kulturen op og siger om kulturområdet, at det: ”er enormt betydningsfuldt for sammenhængskraften i København, og det giver også en enorm god platform til at lave politik på mange forskellige områder i samarbejde med de forskellige forvaltninger.”

Han fortsætter senere: ”Det er det, vi gerne vil med den her position, hvor vi kan samarbejde på kryds og tværs. Det, mener jeg, er enormt vigtigt. Det er for mig en tung og væsentlig post, og jeg mener, at kulturen har så stor betydning for vores liv i København, at det er vigtigt, at vi sætter den øverst på dagsordenen.”

Inden posten som kultur- og fritidsborgmester var helt på plads, skrev Altinget.dk om Alternativets kulturpolitik i København: ”Som led i valgkampen har Alternativet i København fremlagt en række kulturpolitiske forslag, som man vil arbejde for. For eksempel at biblioteker og kunsthuse skal styrkes og at der skal mere professionel kunst og kultur ind i folkeskolen. Partiet ønsker også at indføre flere åbne scener, så uafhængige kunstnere kan komme tættere på borgerne.”

Læs mere om konstitueringen i Aarhus

Kulturrådmand er klar til ny post: "Måske prioriterer Venstre ikke infrastrukturen så meget"

Bundsgaard offentliggør nye poster i Aarhus Kommune

Om Rabih Azad-Ahmad

Læs mere om konstitueringen i Odense

Rådmænd på plads: Windell glæder sig til at dele skattepenge ud

Sådan gik valget i Odense

Jane Jeginds kulturpolitik

Ældre debatindlæg af Jane Jegind: "Rådmand: Flyt statslige kulturkroner ud af København"

Læs mere om konstitueringen i København

Alternativet forsvarer valg af borgmesterpost: Kultur er tung og vigtig politik

Alternativet om borgmesterpost: Vi vil innovere og eksperimentere

Om Niko Grünfelds politik

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.