Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<17181920212223242526>
 
30-09-2016 | artikel nr. 5819
del

Alternativ anvendelse af Videnscenter-midler er endnu ikke besluttet

Bertel Haarder vil ikke realisere Videnscenter for Scenekunst. Det meldte han den 28. september.

Kulturminister Bertel Haarder har ikke tænkt sig at realisere Videnscenter for Scenekunst. Det meldte han den 28. september. Kulturministeriet har endnu ikke taget en beslutning om, hvad de afsatte midler så skal bruges til.

Af Signe Ravn

Efter at Udviklingsplatformen tidligere på året kom med et bud på, hvordan en fælles konstruktion for Udviklingsplatformen for Scenekunst og Videncenter fra Scenekunst kunne se ud, har kulturminister Bertel Haarder nu valgt, at han ikke vil gå videre med etableringen af en enhed, der indeholder både en videns- og en udviklingsdel.  

Det skriver Haarder den 28. september i et brev, der er sendt til Udviklingsplatformens bestyrelsesformand Pernille Møller Taasinge samt dialogkredsen bag Visionspapiret for udvikling af scenekunst i Danmark. Her anerkender Bertel Haarder de grundige overvejelser og det store stykke arbejde, som er lavet, men ikke desto mindre har han besluttet ikke at gå videre med planerne.

Uvist hvad midlerne så bruges til

På nuværende tidspunkt er det ikke besluttet, hvad de afsatte midler så skal bruges til.

I en mail til Proscenium.dk skriver chefkonsulent i Kulturministeriet, Ane Kathrine Lærkesen, således: "På akt 125 fra 2015 om udlodningsmidler til kulturelle formål er afsat 1,5 mio. kr. til et videnscenter for scenekunst og på akt 142 fra 2015 om digitalisering og digital formidling af kulturarven er der afsat yderligere 7,0 mio.kr. Det samlede afsatte beløb til et videnscenter for scenekunst er altså 8,5 mio. kr. Pengene er fortsat reserveret til formålet at etablere er videnscenter for scenekunst,  der er således ikke pt. truffet beslutning om anden anvendelse af bevillingerne."

Læs Proscenium.dk's artikel: "Nyt om Videncenter på Egnsteaterkonferencen"

Har hele tiden været skeptisk

”[Jeg] forholder mig forholdsvis skeptisk overfor oprettelse af nye videnscentre, idet jeg helst ser, at midlerne anvendes i direkte forstand på den udøvende scenekunst,” står der i brevet, hvor Bertel Haarder endvidere giver udtryk for, at han selv ønsker at gøre sig overvejelser om, hvordan scenekunstområdet kan ”struktureres eller eventuelt omstruktureres”.

Bertel Haarder slutter sit brev med at anerkende miljøets ønske om et videncenter, og at han ”vil have ideen med” i sit videre arbejde.

Læs Proscenium.dk's artikel: "Kulturministeren vil have Videncenter til Aarhus" 

Viden er vigtig, når der skal ændres

I Teatrenes Interesseorganisation er der skuffelse over kulturministerens beslutning.

”I en tid hvor vi har en kulturminister, der gerne vil lave meget om, så er det så meget desto mere vigtigt, at vi træffer beslutninger på baggrund af viden og ikke fornemmelser,” siger Dorthe Skøtt Bébe til Proscenium.dk.

Videnscenter for Scenekunst skulle have haft til formål at styrke videndeling, dokumentation, rådgivning og erfaringsudveksling indenfor publikumsudvikling og internationalisering, og Dorthe Skøtt Bébe forklarer, at det derfor ikke alene handler om tal og statistikker, men reel viden om, hvilke tiltag, der virker, og hvordan best practice er i andre lande – best practice, som scenekunsten i Danmark ville kunne drage nytte af og bruge til at udvikle scenekunsten herhjemme.

"Det er brandærgerligt, at midlerne ikke skal bruges til det videnscenter, som de var reserveret til, og som teaterbranchen bredt set har udviklet konceptet til i fællesskab efter opfordring fra kulturministeren. Nu vil TIO så istedet opfordre Bertel Haarder til at komme med sit bud på, hvad pengene i stedet skal bruges til. Og samtidig hejse vi flaget for, at står en hel branche klar med tilgængelig viden og erfaringer, som han kan trække på, nu hvor videnscentret ikke kan levere de nødvendige vejledende analyser," lyder opfordringen fra TIO-formanden.

Læs Proscenium.dk's artikel: "TIO-formand om videncenter: Det skal være brugbart i praksis"

På facebook lufter teateraktører over hele Danmark nu deres utilfredshed med kulturministerens beslutning.

Og netop fordi, at ideen om et videnscenter blev til efter en lang proces, hvor hele branchen stod sammen og kom frem til et fælles bud, gør ministerens afgørelse endnu mere uforståelig, skriver Limfjordsteatrets leder, Gitta Malling på sin facebookprofil.

”Så ærgerligt, fordi det var første gang, der var repræsentanter fra hele branchen, der ønskede at gå sammen om en fælles sag, der kunne gavne os alle og få viden på tværs til at vokse. Der bliver hele tiden råbt på tal rent politisk. Men denne gang var det så ministeren, der standsede samarbejdet!”

Unik visionsproces uden konkrete resultater

Også forsker Louise Ejgod ærgrer sig.

”Scenekunsten har brug for et vidensgrundlag og en platform for udvikling. I Norge har de Norsk Publikumsutvikling, de danske museer har en tocifret millionbevilling til "Vores Museum". Dansk scenekunst står tilbage uden noget og dermed en unik visionsproces uden konkrete resultater,” skriver Louise Ejgod på sin facebookprofil.

I en kommentartråd på Ditte Maria Bjergs, formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, facebookprofil, fastslår Ejgod, at ”det er et tab for dansk scenekunst, at videnscentret ikke bliver etableret”.

Opdateret med svar fra Kulturministeriet 30-09-16 kl. 13.50.

25-04-2018

PS Profil: Teatret ved Sorte Hest

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret ved Sorte Hest.

24-04-2018

Debatmøde om mangfoldighed, ligestilling og kønsdiskrimination i teater- og musikbranchen

På debatfestivalen Talk Town inviterer TIO sammen med Dansk Komponistforening samt Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner til debatmøde om, hvordan der bliver skabt mere ligestilling og mangfoldighed i teater- og musikbranchen.

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.