Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<17181920212223242526>
 
13-10-2016 | artikel nr. 5833
del

Filiorum giver Gentoftes unge scenekunst mod cybermobning

Forestillingen "#bitch #kælling #backstabber" danner grundlag for et dramapædagogisk forløb i Gentofte Kommune, hvor folkeeleverne fra de ældste klasser skal lære om konsekvenserne af digital mobning.

300 elever fra 7. og 8. klasse i Gentofte Kommune skal igennem et digitalt dannelsesforløb. Teatret Filiorum har tilrettelagt undervisningen, der bruger scenekunsten og teaterpædagogikken til at inspirere til mere omtanke og ansvarstagen i de unges virtuelle interaktion.

De seneste år har det myldret frem med ubehagelige sager om unge, der er blevet udsat for grov mobning og chikane på de sociale medier. Som en blandt mange ramte kommuner, tager Gentofte kommune nu alternative midler i brug for at tage hånd om de unges digitale mistrivsel. Sammen med det lokalt forankrede teater Filiorum ordinerer de nu teater og teaterpædagogik mod problemet på flere af kommunens folkeskoler.

 

Projektet hedder ”Digital Dannelse”, og er et teaterpædagogisk forløb udviklet særligt af Filiorum til at klæde de unge bedre på til at kunne navigere sikkert og ansvarsfuldt på de sociale medier med omtanke for både sig selv og andre. Ved at placere forløbet allerede i folkeskolen ønsker man at skabe et tidligt fundament for dannelse og trivsel i det virtuelle rum.

 

Om forløbet ”Digital Dannelse”

Gentofte Kommune og teatret Filiorum er gået sammen om at skabe et forløb med fokus på digital dannelse for 7. og 8. klasser i kommunen. Forløbet består af tre moduler: Et forløb, der introducerer problematikken, en visning af forestillingen ”#bitch #kælling #backstabber” og en efterbearbejdelse af det oplevede.

 

De deltagende skoler er: Bakkegårdsskolen, Tjørnegårdsskolen, Ordrup Skole, Skovshoved Skole, Skovgårdsskolen. I alt ca. 300 elever fordelt på 13 klasser. Eleverne ser forestillingen ”#bitch #kælling #backstabber” af Teateriet Apropos på Skovgårdsskolen den 12.-13. oktober, og der er forældrevisning af stykket med efterfølgende dialogarrangement den 12. oktober.

Bare noget, vi skrev
”Det var bare noget, vi skrev” – lyder en replik i Teateriet Apropos’ forestilling: ”#bitch #kælling #backstabber”, som udgør en vigtig del af undervisningsforløbet. Forestillingen, der er blevet til i samarbejde med Center for Digital Pædagogik, belyser nemlig de udfordringer og hurtigt eskalerende konflikter, som den ansigtsløse kommunikation giver på de sociale medier. For hvordan får man unge til at tage ansvar i et digitalt rum, hvor man ikke bliver konfronteret direkte med sin modtager?

Den opgave forsøger Gentofte Kommune og Filiorum at prikke hul på dels gennem den levende konfrontation med teaterstykkets to unge hovedpersoner, Mille og Marcus, og dels gennem konkrete og ofte fysiske teaterpædagogiske øvelser. Målet er at få tematikkerne til at lagre sig hos de unge og sætte sig som både tanker og fysiske spor, der skal hjælpe dem til at mærke bedre efter, inden de selv klikker ”Send” i cyberspace.

”Gennem scenekunstens formidling af problematikken vil vi gøre de unge mere bevidste om, hvordan de selv kommunikerer på de digitale platforme. Med forestillingen som afsæt kan eleverne tale mere frit om det, de har set, fordi de kan sætte ord på deres egne erfaringer, når de taler ud fra teaterstykket. Eleverne får på den måde reflekteret over konflikten uden selv at være midt i den,” forklarer Filiorums stifter og leder Clarissa Meister-Petersen.

Forældrene har også et ansvar
Mange forældre føler sig ”sat af” og magtesløse, når det kommer til de unges færden på de digitale medier, men med den digitale sfære som en stor og meget virkelig del af de unges liv er forældre i dag nødt til at påtage sig et ansvar også her. Ud over undervisningsforløbet målrettet de unge inviterer Gentofte Kommune og Filiorum derfor også de unges forældre til en visning af forestillingen med en efterfølgende dialog om, hvordan de kan understøtte de unges digitale dannelse.

 

Læs mere om Filiorums arbejde med scenekunsten i folkeskolen: filiorum.dk/da/sps-ny

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.