Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<19202122232425262728>
 
30-08-2016 | artikel nr. 5770
del

Navnenyt: Ildsjælspris til Tine Eibye fra Randers EgnsTeater

Gitta Malling - med ryggen til - motiverer, hvorfor Hegner-prisen i år skulle gå til Tine Eibye, der står med prisklovn og smil til højre. Foto: Søren K. Kløft

Da Danmarks kulturelite i sidste uge var samlet til det årlige kulturmøde med på Mors, var det Tine Eibye fra Randers EgnsTeater, der modtog den fine Hegner prisen som et stort skulderklap for hendes mangeårige arbejde med drama/teater.

Det var den seneste modtager af prisen, Limfjordsteatrets leder, Gitta Malling, der havde valgt at pege på Tine Eibye som årets vinder af Hegner prisen. Tine Eibye er dramaturg og cand. phil. fra Aarhus Universitet og arbejder som producent og souschef på Randers EgnsTeater, er primus motor for Randers EgnsTeaters Talentskole og har også virket som skuespiller, instruktør, dramaturg m.v.

En vigtig brik

Gitta Malling opremsede i sin motiveringstale over Hegner prisen nogle af Tine Eibyes mange teaterpædagogiske projekter, der tydeligt viser, hvor mange plan hun opererer på.

”I samarbejde med lokale, nationale og internationale aktører har du været Projektansvarlig for 'Life is a stage' - levende ungekultur-projektet i Randers (del af Østjydsk Vækstbånd). Du er en kæmpe drivkraft i udviklingen af den lokale ungdomskultur og har som leder af teatrets ungdomsteaterhold stået bag mange visuelt utrolig flot iscenesatte forestillinger. Du er leder af teatrets seniorteaterhold - det var dig, der fik ideen til at give alle de gamle punker-tøj og frisurer og skabe en rørende forestilling om kærlighed. Så cool! Projektleder på børnekulturfestival i Randers. Underviser og leder af utallige kreative dramaworkshops med børn og unge. Samarbejde med Museum Østjylland. Og du arbejder rigtig meget med formidling – du medvirkende ved udvikling af 'Teateroplevelser' sammen med Teatercentrum – formålet var at give pædagogisk personale værktøjer til at tale med børn og unge om deres teateroplevelser. Et fantastisk værktøj som mange bruger. Du er en vigtig brik både politisk og i det konkrete arbejde, når vi snakker scenekunst i Den Åbne Skole.”

Og Gitta Malling havde også disse gode ord med i sin tale:

”Tine – du er kreativ og klog. Og har en udpræget fornemmelse for kunstnerisk kvalitet. Med dit helt specielle glimt i øjet og i hjertet, som stråler ud af dig, river du alle med. Din energi er så livsbekræftende og smittende. Det er Tine, der formår at lyse en hel mørk teatersal eller et kedeligt møderum op - uden at der bliver tændt for en eneste lampe.”

 

Ildsjæle brænder igennem

Tine Eibye blev meget rørt over at modtage prisen og fortæller: ”Det er fantastisk at få lov til at være en del af ildsjæleklubben, hvor nogle af dem, jeg har allermest faglig respekt for, er med. Prisen er med til at gøre opmærksom på et område, der er så vigtigt, og som kommer alle vores børn til gode. I min verden går dannelse og faglighed hånd i hånd, og når børn møder faglige ildsjæle, så sker der altså mirakler. Senest oplevede jeg i forbindelse med vores Kultur På Tur projekt, at både børn og lærere efterfølgende kom hen til mig og sagde ’Tak. Den her oplevelse vil vi aldrig glemme’. Så ved man, at det, man gør, er rigtigt, og sådan en respons er brændstof til mange nye projekter.”

 

Prisen indstiftet i 2006

Hegner prisen blev indstiftet i 2006, da skuespiller Merete Hegner havde 25 års jubilæum på Aarhus Teater. Prisen består af en lille klovn, der forestiller berømte Charlie Rivel og er en slags kunstnerisk stafet, der tildeles til en ildsjæl inden for drama/teater eller tilsvarende kunstnerisk virke. Prisen gives så videre, signeret af Hegner selv og rækken af prismodtagere. Hegner prisen kaldes også ’kollegaprisen’. Tidligere modtagere af Merete Hegner Prisen, udover Gitta Malling, er Sara Topsøe-Jensen (kunstnerisk leder af Carte Blanche i Viborg), Kirsten Borger (daværende leder af Dramaskolen i Viborg) og Henning Lindberg (Den Gamle By i Aarhus).

25-04-2018

PS Profil: Teatret ved Sorte Hest

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret ved Sorte Hest.

24-04-2018

Debatmøde om mangfoldighed, ligestilling og kønsdiskrimination i teater- og musikbranchen

På debatfestivalen Talk Town inviterer TIO sammen med Dansk Komponistforening samt Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner til debatmøde om, hvordan der bliver skabt mere ligestilling og mangfoldighed i teater- og musikbranchen.

23-04-2018

Ny leder til Svendborg Scenekunstakademi

Gitte Gry Bech Ballesheim skal stå i spidsen for Svendborg Scenekunstakademi og skabe en ny 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks teatertalenter.

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.