Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<22232425262728293031>
 
20-06-2016 | artikel nr. 5696
del

Teater Katapult stopper engagement i Rosensgade

Teater Katapult trækker sit engagement i Ambassaden og varsler sporskifte på kulturbastionen i Rosensgade.

Som en direkte konsekvens af Kunstrådets evaluering af Teater Katapult og rådets utilstrækkelige økonomiske opbakning til Ambassaden, trækker Teater Katapult nu stikket til vækstlagsscenen i Rosensgade i Aarhus centrum. Det oplyser teatret i en pressemeddelelse. Og dermed ophører Ambassaden og lejemålet på adressen den 15. august 2016.

Til rådighed for vækstlaget

”For Teater Katapult har det altid været meget vigtigt at sikre, at huset i Rosensgade er til rådighed for vækstlaget i bred forstand i Aarhus, og at det ikke ender med at blive endnu en åndløs kontorbygning i Latinerkvarteret,” lyder det.

Ari Marteinsson fra Bureau Detours overtager det teaterhuset under navnet non-space allerede den 15. august i år, og vækstlagskulturens fødekæde i Aarhus er dermed stadig intakt.

”Vi har taget konsekvensen af, at Kunstrådet har bedt os om at fokusere indsatsen og det scenekunstfaglige på Katapult på Godsbanen. Kunstrådets evaluering kommer vi til at drage flere konsekvenser af i den kommende tid, hvor kræfterne trækkes hjem til Teater Katapult. For samme Kunstråd har fravalgt at støtte vækstlagsscenen Ambassaden med det beløb, som vi pointerede var nødvendigt for at kunne drive scenen på et minimums-budget,” siger teaterchef for begge scener, Torben Dahl.

Privat finansiering savnede kommunal opbakning

Foreningen Ambassaden blev grundlagt af Teater Katapult i 2012 og er de seneste tre år støttet med 100.000 kr. pr. år fra Kunstrådet. Det rækker dog ikke langt til et teater med eget teaterhus- og scene med husleje, forbrug, drift og mange aktiviteter. Sæson 2012-13 blev gennemført med 100 % privat finansiering, men de private sponsorer, fonde og støtter ville af gode grunde gerne have en vis opbakning fra Aarhus Kommune for at fortsætte støtten, således at det nærmede sig mere et offentligt/privat partnerskab.

”Det er naturligvis rigtig ærgerligt, at den kommunale støtte ikke fulgte med, for vi havde investeret mange kræfter og tid i en god model, hvor flere fra scenekunstens vækstlag fik en mulighed, der ellers ikke er i Aarhus. Daglig leder, Rikke Nuja Pedersen, jeg selv og en mængde frivillige var rigtig godt i gang med at bygge en meget aktiv og bæredygtig scene med en utrolig tiltrækningskraft fra hele vækstlags-miljøet i Aarhus - og også byer som København, Odense og Aalborg,” siger Torben Dahl og fortsætter:

”Der har været et kæmpe stort behov for scenen fra vækstlaget, og antallet af arrangementer og produktioner er eksploderet de seneste to år. Men vi har i samme periode brugt for meget tid på at løbe efter de helt basale basismidler til scenen, så tiden var inde til enten at lukke scenen, eller at få andre til at tage over. Heldigvis har vi fundet de helt rigtige”, supplerer han.

En del af kulturlivet siden 1966

Bureau Detours har gennem en årrække har været en vigtig og meget synlig del af det eksperimentelle kulturliv, ikke kun i Aarhus, men i hele landet. De har bl.a. startet Institut for (X) på Godsbanen, ContainerBy i København og er ved at lægge sidste hånd på Det Grænseløse Køkken i Ebeltoft. Bureau Detours’ Ari Marteinsson og Sophie Haack er initiativtagere til non-space.

Huset i Rosensgade, der tidligere var Jyllands første hospital, har været en del af kulturlivet i Aarhus siden 1966, hvor Svalegangen flyttede ind. Dramatiker Studio og Byens Åbne Scene fulgte efter, og siden var Teater Katapult bannerfører og inspirator på den lille scene i 10 år.

200 arrangementer sidste år

I 2012 grundlagde og etablerede Katapult Ambassaden, som siden har været en levende undergrunds- og vækstlagsscene for et utal af arrangementer – hele 200 bare sidste år.

Teater Katapult ser det nu som dets fornemmeste opgave at fortsætte med at udvikle og drive det professionelle teater på Godsbanen, og efter sommerferien lancerer teatret en plan for, hvordan det bedre kan understøtte det mest talentfulde teatervækstlag i byen på Katapult på Godsbanen.

Skal rumme mange kunstarter

Torben Dahl overdrager med forventningens glæde stafetten til folkene bag non-space og ønsker dem held og lykke i det legendariske kulturhus, som oven i købet også i år kan fejre 50-års jubilæum som teater- og kulturscene i byen.

”Det bliver et hus for vækstlaget indenfor billedkunst, film, arkitektur, mad, kreative erhverv, musik, sport OG scenekunst. Men det er klart, at der bliver et gevaldigt hul ift. scenekunsten, hvilket vi har påpeget hele tiden overfor ex Kunstrådet. Katapult vil være parat til at tage sig af noget af scenekunstens vækstlag på Katapult på Godsbanen.”

Aarhus Jazz Festival bliver med 37 koncerter på Ambassaden i juli det sidste arrangement i Ambassade-regi.

 

Læs mere hos Århus Stiftstidende

Læs mere hos Jyllands-Posten

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.