Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
14-09-2017 | artikel nr. 6331
del

PS Profil: Husets Teater

Jens Albinus, Husets Teater, er denne uges PS Profil. Her sammen med administrativ leder Laura Ramberg. Foto: Husets Teater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Husets Teater.

Teater: Husets Teater

Navn: Jens Albinus

Titel: Kunstnerisk leder

 

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

”Vi er optagede af at reagere teater-sprogligt på den verden der omgiver os. Vi er en lille, i princippet ydmyg platform, i den forstand at vi ikke har ret meget plads, ikke ret meget økonomi, ofte kun sporadisk scenografi.  Til gengæld slår vi hårdt. Vi vil være et sted hvor man går planken ud.”

 

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”Det er hver eneste forestilling. Lige nu hænger vi Morten Burian op i en kødkrog som repræsentant for alle os velmenende kulturmennesker, og beder højrefløjen komme ind og give os tørt på. Det er Tue Bierings personlige livtag med kultfilmen ”Rocky!” Spørgsmålene det rejser fylder rigtig meget i alles bevidsthed: Kan man det? Hvad implicerer det? Hvilke spørgsmål sætter det i gang?”

 

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Jeg tror det nye initiativ, der fungerer bedst, er den tilspidsning af det teatrale sprog vi har sat os for. Det, at vi beder nogle af vores mest markante skuespillere og teaterkunstnere om at udtrykke sig i deres mest radikale form. Og så vores livtag med klassikerne. Vi formulerer os ud fra et her og nu, men taler ind i et arkiv af stemmer med tyngde.”

 

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

”Idérigdommen på og i miljøet omkring Husets Teater er så stor! De toneangivende stemmer, der sætter kursen, har jeg samlet i et råd, som samarbejder på kryds og tværs. Det er tre skuespillere, tre instruktører, en scenograf, en lyddesigner, en dramaturg, en filosof og en professor i Statskundskab. Men det er kun en brøkdel af potentialet her, som vi kan realisere. Det er absolut øverst på vores ønskeseddel at få knækket koden til, hvordan vi kan realisere mere – vi vil meget gerne samproducere mere, og har snøren ude forskellige steder i ind-og udland.”

 

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Se ovenstående: Vi vil også gerne se på mulighederne for at realisere projekter på langt flere forskellige måder og i flere formater.”

 

Bonus-spørgsmålet fra Fredericia Teater (Søren Møller): ”Hej Jens - hvilken teateroplevelse - i bredeste forstand - står som den mest centrale i dit liv - og hvorfor?”

”Der er mange – og de er af vidt forskellig art. Første gang jeg oplevede Shakespeare. Engang jeg oplevede en gruppe bønder på Djursland fremføre spillet om, hvordan deres jorder var blevet udlagt efter Stavnsbåndets ophævelse. En gruppe jyske stofmisbrugere, der fremsagde tekster om deres egen tilværelse. Eller en gruppe vestjyske psykiatri-brugere ved en helt fjerde lejlighed. Jürgen Goschs helt enkle udgave af ”Mågen” fra 2008.

Oplevelser som disse har været med til at grundfæste en tro i mig på teatret som et forpligtende, fortryllende og voldsomt rum. Til et voldsomt indhold kræves en stærk form. Den form er vores forpligtelse.”

 

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, TeaterØEN (direktør Peter Kirk) om?

”Hej Peter! Hvad fik dig til at begynde arbejdet med Teaterøen?”

Af Signe Ravn

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.