Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
18-09-2017 | artikel nr. 6346
del

Navnenyt: Gitta Malling hædret til teaterfestival

Gitta Malling modtog Horsens Kommunes Børneteaterpris på Horsens Teaterfestival den 16. september 2017. Foto: Hanne Nielsen

TIOs tidligere formand, leder af Limfjordsteatret Gitta Malling, modtog Horsens Kommunes Børneteaterpris til Horsens Teaterfestival, der fandt sted i weekenden fra den 15.-17. september 2017.

Gitta Malling, leder af Limfjordsteatret, blev lørdag den 16. september tildelt Horsens Kommunes Børneteaterpris for at mestre kunsten at bruge scenekunsten som løftestang for udvikling på et mellemmenneskeligt- og samfundsmæssigt plan. Ud over at være en kulturpolitisk entreprenør er årets prisvinder også instruktør og har instrueret et hav af forestillinger for børn, unge og voksne.

Prisen består af 25.000 kr. og en smuk statuette af kunstner Kaj Rugholm.

Priskomiteen for Horsens Kommunes Børneteaterpris skriver om årets prismodtager:Vi har at gøre med en visionær teaterpersonlighed - både på det kunstneriske og på det kulturpolitiske plan. Et menneske, der insisterer på at gå nye veje – eller i det mindste afsøge mulighederne. Et teatermenneske, der har slået sine folder i mange lande, og som ihærdigt bliver ved – og derfor ofte lykkes med at få sine ideer realiseret – uanset hvor vilde og højtflyvende de er. Det er på sin plads at støve flosklen ildsjæl af, når vi taler om den person, vi skal hylde i dag. Modtageren af Horsens Børneteaterpris 2017 kan ikke lade være med at skabe, tænke i muligheder og finde på. Hvilket mange har nydt godt af – ikke bare der, hvor hun slår sine folde nu. Hele Danmark høster hvert år frugterne af hendes iderigdom og insisteren på at få ting til at lykkes. Årets prisvinder har rykket sig meget – også geografisk siden hun kastede sig over scenekunsten i 80’erne. Og hun har bibeholdt sit engagement og sin unikke evne til at tænke stort.”

Formanden for Horsens Kommunes Kulturudvalg, Martin Ravn, overrakte prisen til Gitta Malling, der i sin improviserede takketale, pointerede det vigtige ved, at vi med kunsten er med til at danne børnene, lære dem at reflektere, fordybe sig og udtrykke deres følelser i en tid, hvor meget lærdom er overladt til en anden og uoverskuelig verden via computeren, mobilen og de sociale medier.

Men hun efterlyste også, at der fra politisk side bliver sat fokus på kunsten, så det ikke kun er kunsten selv, der skal forklare og forsvare sig.

"I andre lande har kunsten en vigtig plads i valgkampen – og i EU afsætter man flere penge til kunst og kultur. Så kære Kulturminister – kæmp vores fælles sag," sagde Gitta Malling i sin takketale.

Og søndag udtrykte Gitta Malling også sin store glæde over at modtage den flotte pris. Det skete på facebook, hvor hun skrev:

”Hold da op!! Tusinde tusinde tak for den fornemme pris! Horsens Børneteater pris er en af de helt store for mig, da det er branchen der indstiller og vælger! Det kom som en meget stor overraskelse! Jeg blev meget rørt!
Og tusinde tak for det lange bifald, det gav mig lige mulighed for at samle mig lidt inden jeg skulle takke!
For jeg ved jo også hvor mange af mine kollegaer, der fortjener denne tak og opmærksomhed på det store arbejde de gør. Og det er så vigtigt at vi allegør dette store arbejde, for at børn i Danmark møder kunst og ikke mindst scenekunst, der kan noget helt særligt. Vi er med kunsten med til at danne børn - lærer dem at reflektere, fordybe sig, udtrykke deres følelser og lærer dem, hvad empati indebærer! Det er så vigtigt i en hverdag, hvor meget lærdom er overladt til en helt anden og uoverskuelig verden via computeren, telefonen og sociale medier.
Vi har en kulturminister, der udtrykker forståelse for kunsten og dens vigtighed. Men når jeg i går udtrykte at "de" stadig ikke forstår, er det fordi jeg undres over at vi gang på gang får beskeden om, at der jo ikke er flere penge. I andre lande har kunsten en vigtig plads i valgkampen. Og i EU afsætter man flere penge til kunst og kultur. Så kære Kulturminister - kæmp vores fælles sag! Åben døren ind til de andre ministerier og lad kunsten komme på dagsordenen!!”

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.