Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
25-09-2017 | artikel nr. 6352
del

6 talentfulde dramatiker-spirer er fundet

Dramatiker Væksthus har fundet de seks spirer, som skal være med i forløbet DV 17/18. Foto: Dramatiker Væksthus

Dramatiker Væksthus har fundet de seks dramatiker-talenter, som bliver en del af forløbet DV 17/18. Læs med og se, hvem valget er faldt på. 

Der ligger et massivt arbejde bag, at Dramatiker Væksthus nu kan offentliggøre, hvem de seks nye deltagere er på Dramatiker Væksthus 17-18. Siden marts har rigtig mange kaste sig ud i at løse de tre opgaver, der kunne blive adgangsbilletten til den optagelsesweekend, som fandt sted i august på FairPlay i Holbæk.

”Efter juryen havde læst alle de anonymiserede opgavebesvarelser, indbød vi tolv kandidater til optagelsesweekenden – hvor der blev arbejde intensivt i 2 dage med dramatiseringer, omskrivninger, makkeskab, readings, interviews mv. Herefter skulle juryen så igennem den endnu svære udvælgelsesproces at halvere feltet fra tolv kandidater til seks spirer. Og ikke få gange blev der under det besluttende jurymøde udtalt; Hvor kunne det være fedt, at kunne give dem alle tolv muligheden!

For det var virkeligt er kompetent og skarpt felt. Nu er de seks valgt! Og nu glæder vi os helt utroligt meget til at komme i gang!” siger Kenneth Gall, der er producent på Dramatiker Væksthus, til Proscneium.dk.

Første 4-dags-samling fandt sted fra den 21. til 24. september, hvor der blandt andet blev indledt et samarbejde med Det Lille Teater.

”I denne omgang er de seks spirer kun optaget for én sæson, men de alle seks har tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte. Vores erfaringer er, at de bedste DV-forløb er for en 2-årig periode. Så kan vi strukturere flere omfattende forløb, og spirerne når mere i dybden. Så vi afventer spændt – som så mange andre – udmeldingen fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg her i efteråret,” fortæller Kenneth Gall.

 

De seks udvalgte spirer til forløbet DV 17-18 er:

Anette Vinther Jensen(1970). Har spillet teater som barn/ung og altid være fascineret af teatermiljøet. Har skrevet historier siden hun lærte at skrive. Skrev min første roman som 14 årig, med en finger på en gammel skrivemaskine, og vidste derfra, at hun ville være forfatter. Anette har arbejdet som sygeplejerske og lærer og debuterede som børnebogsforfatter 2011. Har skrevet: ”Astas himmel” udgivet på Ørnens forlag 2011, ”En hat en kat”, Ørnens forlag 2012 og ”Sifs mod” på Ørnens forlag i 2014.

Gaia Victoria Muñoz Rosberg(1977). Uddannet skuespiller v/ Den Danske Scenekunstskole i Odense 2007. Har derefter medvirket i teaterforestillinger, film og tv. Uddannet på master level i Suzukimetoden og del af det internationale ensemble ISCOT ved Tadashi Suzuki i Japan. Har undervist i drama og kropssprog. Har skrevet hemmeligt i mange år, indtil nu.

Julie Ravnhøj(1988): I 2015 blev Julie uddannet fra DRs talenthold, som er en to-årig uddannelse i Danmarks Radio med henblik på at udvikle og producere børnefjernsyn. Efterfølgende har hun arbejdet på B&U som tv-tilrettelægger, hvor hun udvikler, skriver og instruerer børnefjernsyn indenfor mange forskellige genrer til kanalerne Ramasjang og Ultra. Inden Julie fandt vej til DR, beskæftigede hun sig en del med teater. Hun har bl.a. gået på den fysiske teaterskole Scenekunst på Akademiet og skrevet og opført monologen "Krigen slår alt andet end tiden ihjel".

Marie Louise Cornelius(1982) er cand. mag i Film- og teatervidenskab. Hun har instrueret film og teater, skrevet teaterforestillingerne: ”I dine drømme” og ”I dine juledrømme”, som blev opført på Teatret Zeppelin. I 2015 stiftede hun Teater Sammensurium og spiller den interaktive fortælleforestilling ”Frøken Frikas fantastiske fortælletivoli”. Derudover skriver hun børnebøger, underviser i storytelling og er antaget hos Storytel som lydbogsforfatter. www.corneliusink.dk

Tine Grauengaard(1969): Uddannet skuespiller fra Teaterstudio 2001. Ansat ved Opgang2 2002-2017(fortsat), hvor hun arbejder som skuespiller i Opgang2 Turnéteater og værkstedsleder på Ungdomssporet. Tine underviser unge samt skriver og instruerer forestillinger ("Anne 3.b", "Stories" og "Langt ude i Skoven" m.fl.). Freelance; forumteater ved ACT, speak og filmarbejde. Fra 2014 tilknyttet projekter som manuskriptforfatter og instruktør, herunder Forældreakademiet, Center for Integration og Ung Ålborg. Tine har skrevet dramatik siden 4. klasse, hvor hun debuterede med "Lille Rødøre og lærer Ulvsen".

Ulrik Bencard(1965): Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium som saxofonist. Vandt i 2004 DR's Karrierekanonen som sangskriver og har siden skrevet musik til reklamefilm og teater – især børneteater – sideløbende med livet som musiker. Begyndte i 2012 at skrive manuskripter af lyst og har siden været involveret i mange filmprojekter, og arbejder nu som manuskriptforfatter hos produktionsselskabet Made By Us. I øjeblikket med en film til børn om hjernen. Derudover skriver jeg på en bog om drengen Nis Carl Udebo, som skal være færdig til efteråret 2018. Er gift med en skuespiller og far til to drenge på otte og tolv.

 

Om Dramatiker Væksthus

DV er stiftet i 1997 og er et talentudviklingsforløb, der har til formål at udvikle talentmassen af dramatikere indenfor børne- og ungdomsteatret. Alle DV-forløb organiseres som koncentrerede 4-dagssamlinger fordelt over sæsonen, så der er god mulighed for at skrive mellem samlingerne.

DV drives af en bestyrelse, bestående af: Marc van der Velden, Jesper B. Karlsen, Tomas Lagermand Lundme, Alexandra Moltke Johansen og Stephan Pollner. Bestyrelsen fungerer som fagjury og kunstnerisk sparingsorgan. Jane Rasch er kunstnerisk leder, mens Kenneth Gall er producent.
DV hovedfinansieres af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.