Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
24-08-2017 | artikel nr. 6306
del

Mød Statens Kunstfond til Kulturmødet på Mors

Formanden for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Ditte Maria Bjerg, møder sammen med andre repræsentanter fra Statens Kunstfond op til Kulturmødet på Mors. Bjerg er blandt andet med i den debat, som TIO er medarrangør af. Foto: Statens Kunstfond

Statens Kunstfond møder talstærkt op, når Kulturmødet i Nykøbing Mors åbner dørene fra 24. til 26. august. Her følger en oversigt over, hvor du som deltager kan møde repræsentanter fra Statens Kunstfond på Kulturmødet.

Op imod 20.000 unge, gamle, indfødte og tilrejsende kulturpinger, kulturelskere og politikere forventes at deltage i Kulturmødet i Nykøbing Mors.

I år finder Kulturmødet sted fra torsdag den 24. til den 26. august, og temaet for årets måske vigtigste kulturpolitiske folkemøde er: ”At lukke op”.

Statens Kunstfond er stærkt repræsenteret på Kulturmødet og vil sætte sit præg på vigtige debatter om kunstens værdi og rolle i samfundet. Alle debatter og arrangementer er åbne for offentligheden.

Program for Statens Kunstfond på Kulturmødet:

”Scenekunstens værdi i en fragmenteret og digital tidsalder”

Hvordan gør scenekunsten en forskel for den enkelte borger eller for et helt lokalsamfund? Hvordan kan teateroplevelsens nu og nærvær skabe fællesskaber på tværs af baggrund, alder, køn og etnisk oprindelse?

Deltagere: Ditte Maria Bjerg, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst i debat med blandt andre Orla Hav (S), Alex Arendtsen (DF), Britt Bager (V) og Marianne Jelved (RV), alle medlemmer af Folketingets Kulturudvalg.

Arrangør: TIO, SceNet – Scenekunstnetværket i Region Nord- og Midtjylland, Danske Teatres Fællesorganisation, Uafhængige Scenekunstnere, Danske Dramatikere, Foreningen af danske Sceneinstruktører, BilletBillet, Scenit og Teaterbilletter
Tid & Sted: Torsdag den 24. august kl. 17.00-18.45 på Limfjordsteatret.

”Talentudvikling – hvorfor og hvordan?”

Når vi udvikler unge talenter, gør vi det så rigtigt? Hvilke erfaringer har vi, og kræver de erfaringer nye initiativer, nye strukturer, ny national strategi og ny rammesætning?

Deltagere: Søren Taaning, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i debat med blandt andrekulturminister Mette Bock (LA) og Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen.

Arrangører: Dansk Talentakademi og Talentskolen Næstved

Tid & Sted: Torsdag den 24. august kl. 17.15-18.30 på M.C. Holms Skole.

”Hvad er, kan og skal kunst”

Kunst har sin egen berettigelse, men har den også forpligtelser som medskaber af samfundet? Hvor er kunsten og kunstneren i den globale, digitale verden?

Deltagere: Ditte Maria Bjerg, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst i debat med blandt andre Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen og Enhedslistens kulturordfører Søren Søndergaard.

Arrangør: Kulturmødet.

Tid & Sted: Torsdag den 24. august kl. 19.00-20.15 i Værket.

”Hvordan fordeles kulturkronerne?”

Kulturbudgetterne er støbt i beton og bliver i højere grad uddelt på baggrund af tradition og historie end konkrete prioriteringer. Kulturministeren vil gøre op med dette, men vil det lykkes?

Deltagere: Gitte Ørskou, formand for bestyrelsen for Statens Kunstfond i debat med blandt andrekulturminister Mette Bock (LA).

Arrangør: Kulturmødet.

Tid & Sted: Fredag den 25. august kl. 08.45-10.00 i Værket.

”Samskabelse er svaret – hvad er spørgsmålet?”

I kunsten, i kommunen og i politik er samskabelse og involvering det nye sort. Kunstnere, forskere og lægmænd går i dialog om erfaringen, tendensen og fagligheden bag fænomenet, som breder sig.

Deltagere: Søren Taaning, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst og Sara Topsøe-Jensen Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst i debat med blandt andreforfatter Hassan Preisler, højskoleforstander Jesper Øland og festivalsleder Mikael Pass.

Arrangør: Kulturmødet.

Tid & Sted: Fredag den 25. august kl. 10.00-12.00 på Limfjordsteatret.

”Nutid på Scenen”

Om det kunstneriske og menneskelige ansvar, der følger med, når kunsten sætter alvorlige – og indimellem traumatiske nutidige emner på scenen.

Deltagere: Gitte Ørskou, formand for bestyrelsen for Statens Kunstfond, Ditte Maria Bjerg, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Michael Madsen, Statens Kunstfonds legatudvalg for Film i debat med blandt andre Philipp Kochheim, operachef Den Jyske Opera.

Arrangør: Den Jyske Opera.

Tid & Sted: Fredag den 25. august kl. 12.30-14.00 på Limfjordsteatret.

”Når borgerne vil ha' kunsten ud i landsbyerne”

Snakken går og nye fællesskaber opstår, når kunsten rykker ud i landsbyen. Hvorfor vil Gjøl, Skulpturlandsbyen Selde og andre lokalsamfund have kunst i deres forsamlingshus eller på byens torv? Hvordan er kunstnere med til at sætte fokus på de kvaliteter, der findes i det nære lokalsamfund?

Deltagere: Søren Taaning, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst i debat med blandt andre billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen, kommunalbestyrelsesmedlem Ditte Staun (RV) og kunstforeningsformand Karl Jørn Flick.

Arrangør: Statens Kunstfond.

Tid & Sted: Fredag den 25. august kl. 14.30-15.45 i Værket.

”Kunst i Den Åbne Skole”

Har kvaliteten i samarbejdet mellem aktørerne betydning for børns og unges oplevelse af kunsten, dens kvalitet og værdi? Hvad lærer børn og unge i mødet med kunst? Og kan evaluering og forskning medvirke til at udvikle børns og unges oplevelser af kunsten?

Deltagere: Sara Topsøe Jensen, Statens Kunstfonds Huskunstnerudvalg, i debat med blandt andre kulturchef Steen Lindgaard, forfatter Iben Claces og lektor Merete Cornet Sørensen.

Arrangør: Statens Kunstfond.

Tid & Sted: Fredag den 25. august kl. 17.15-18.30 på M. C. Holms Skole.

Følg Statens Kunstfond på Facebook
 

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.