Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
05-09-2017 | artikel nr. 6318
del

Projektstøtteudvalget opfordrer Bock til at være visionær

Ditte Maria Bjerg og resten af Projektstøtteudvalget for Scenekunst glæder sig over, at kulturministeren er klar til at ruske op i det gamle, når ministeren indleder reformarbejde på scenekunstområdet. Foto: Statens Kunstfond

Når reformarbejdet på kulturområdet går i gang dette efterår, håber Projektstøtteudvalget for Scenekunst, at kulturministeren vil være visionær og investere kulturkronerne der, hvor kunsten bevæger sig hen.

Af Signe Ravn

I et nyt debatindlæg på Information.dk slår Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst til lyd for, at kulturminister Mette Bock i det forestående reformarbejde gør op med den ”forældede teaterlov” og blandt andet gør plads til, at store teatre med resultatkontrakter får mere rum til at tage chancer, co-producere og talentudvikle.

Læs Proscenium.dk's artikel: "Ministerudmelding kickstarter reform-debat"

Skal man tro Projektstøtteudvalget for Scenekunst, der består af formand Ditte Marie Bjerg, Geir Sveaass, Kasper Daugaard, Michael Fock og Sara Topsøe-Jensen, har scenekunsten sprængt sine egne rammer og tydeliggjort, at teaterlov, støttestruktur og ordninger ikke længere er tidssvarende. 

”Tendensen er, at flere og flere ideer og projekter opstår uden for de traditionelle rammer, som de etablerede teatre og institutioner tilbyder. Scenekunstnere, der forlader de traditionelle teaterrum og i stedet skaber forestillinger på gaden, i offentlige transportmidler eller sågar hjemme i folks egne stuer,” skriver Projektstøtteudvalget for Scenekunst med formand Ditte Maria Bjerg i et debatindlæg på Information.dk.

Og lige nu har udvalget ikke tilstrækkeligt med midler til at imødekomme de mange, spændende projekter, det præsenteres for ved ansøgningsrunderne.

”Det er populært at tale om kunststøtte som risikovillig kapital eller investeringer i kunsten og vores fælles kulturelle sammenhold. Og det lyder fint, når ministeren kan fortælle, at Danmark ligger næsthøjest på listen over, hvor mange penge der bruges på kultur pr. borger. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan de offentlige støttekroner fordeles. Vores forslag til ministeren er at være ambitiøs og visionær og bruge flere penge på at investere der, hvor kunsten rykker sig hen. Det får vi mere ud af som publikum, kunstnere og som samfund,” slutter Projektstøtteudvalget for Scenekunst sit indlæg på Information.dk.

Kulturministeren indleder reformarbejdet på scenekunstområdet i efteråret 2017.

Læs hele indlægget ”Scenekunsten er rykket ud af teatersalen, men støtten er ikke fulgt med” på Information.dk.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.