Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
06-11-2017 | artikel nr. 6426
del

Robert Parr fejrer 25 år på Teatret Fair Play

Robert Parr har været kunstnerisk leder på Teatret FAIR PLAY i 25 år.

Robert Parr har lidt under radaren fejret sit 25-års jubilæum som kunstnerisk leder af Teatret FAIR PLAY. I stedet for en klassisk reception, stod han slutningen af oktober i spidsen for en musikalsk aften på teatret.

I efteråret 1992 blev Robert Parr, i daglig tale bare Rob, ansat som kunstnerisk leder af Teatret Fair Play. Han startede som kunstnerisk leder med Henrik Steen Larsen ved sin side som administrativ leder. Indtil da havde Teatret Fair Play været drevet som kollektivt teater. Robert Parr blev altså begyndelsen til en ny æra for Teatret Fair Play, hvor han i nu 25 år har haft ansvaret for den kunstneriske profil.

Den 1. januar 2017 trådte Teatret Fair Play ind i endnu en ny æra, idet Robert Parr blev eneleder af Teatret Fair Play, da Michael Ramløse gik på pension efter 20 år som administrativ leder.

Markerede jubilæet med en musikalsk aften

Robert Parr har ikke ønsket en officiel fejring af sit 25-års jubilæum. I stedet stod han fredag d. 27. oktober i spidsen for en musikalsk aften på Teatret Fair Play med temaet ”1967 – the summer of love”. Her optrådte han med ikke mindre end to forskellige bands, bl.a. Teatret Fair Plays eget husorkester the Fair Play Band. Denne rolle som aftenens musikalske midtpunkt passede ham fortrinligt og blev for ham den perfekte måde at markere sit flotte jubilæum.

Til gengæld kan den garvede kunstneriske leder se tilbage på et 2017, som har været et ganske særligt år med en Reumert-nominering til forestillingen ”SOLDATEN” og hele tre samproduktioner med forskellige andre teatre; ”HVOR VAR DU, MOR?” blev Teatret Fair Plays første professionellet samproduktion med Holbæk Teater, ”Mariehønen Evigglad” blev første samproduktion med Teatret st. tv, og Teatret Fair Plays første forestilling for vuggestuebørn. Og ikke mindst blev ”SHERLOCK HOLMES OG DRONNINGENS KRONJUVELER” Teatret Fair Plays første samproduktion med Dansk Rakkerpak og den første gadeteaterforestilling, Robert Parr har været en del af siden sin ungdom.

2017 var også året, hvor Robert Parr kunne fejre sin 60-års fødselsdag med en stor koncert for familie og venner, hvor han for første gang spillede mange af de sange, han selv har skrevet gennem årene.

 

Om Robert Parr

Robert Parr er født d. 24. februar 1957 i Salisbury, Wiltshire i England og har boet fast i Danmark siden 1989.

Inden han blev ansat på Teatret Fair Play var han en kort overgang tilknyttet Teater Terra Nova.

Han er uddannet teaterinstruktør, drama- og engelsklærer fra Leeds University og har gennem alle årene arbejdet som både skuespiller, dramatiker og instruktør.

Siden 2014 har han også været en del af ledelsen af Holbæk Drama College, hvor han også underviser i forskellige moduler indenfor drama og skuespil.

Han har desuden stået for en del kreative workshops både på Teatret Fair Play og på skolerne i Holbæk Kommune.

Privat er Robert Parr gift med Asako Kido Parr, han har tre børn, et barnebarn og en hund.

Han er en ivrig fodboldspiller- og fan, og han planlægger at deltage i sit tredje maratonløb til november i Athen.

24-01-2018

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.