Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
     
del
 

OPSLAGSTAVLEN

LOG IND PÅ OPSLAGSTAVLEN
Opret dig som bruger
Glemt adgangskode ?
02-01-2018
indsendt af Teater Nordkraft
02-01-2018
indsendt af redaktionen
02-01-2018
indsendt af redaktionen
25-12-2017
indsendt af Annette Max Hansen
19-12-2017
indsendt af Teatret OM
19-12-2017
indsendt af Teatret OM
18-12-2017
indsendt af redaktionen
13-12-2017
indsendt af Københavns Musikteater
12-12-2017
indsendt af Teater24
<12345>
 

JOBOPSLAG: DRAMAPÆDAGOGISK LEDER

11-12-2017 | indsendt af Lene

VIL DU OPBYGGE OG LEDE BAGGÅRDTEATRET OG SKOLERNE I OURES NYE SCENEKUNSTAKADEMI?

Skolerne i Oure og BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater, vil i 2018 sammen skabe SVENDBORG SCENEKUNSTAKADEMI – en 3-årig gymnasial uddannelse for Danmarks største teatertalenter.

Vi søger derfor i fællesskab en visionær og fagligt kompetent dramapædagogisk leder til udvikling, opstart og daglig ledelse af dette.

Konkret skal du:

1. Være projektleder for etableringen af SVENDBORG SCENEKUNSTAKADEMI, og efter-følgende fungere som daglig leder af samme.

2. Brænde for, i samarbejde med skole- og teaterledelse, fagkollegaer, kommune, mini-ste¬rium og andre samarbejdspartnere, at undersøge rammer og muligheder for en ny, unik scenekunstnerisk uddannelsesplatform med national gennemslagskraft og interna¬tionalt udsyn. I første omgang målrettet skuespilelever, gerne med drømme om senere optag på Den Danske Scenekunstskole.

3. Udarbejde strategi og struktur for akademiets to dele: En 3-årige gymnasial uddan-nelse og et scenekunstnerisk uddannelsestilbud til sydfynske børn og unge i folke-skolen og i fritiden.

4. Undervise og vejlede skuespilelever.

5. Videreudvikle visionen om et scenekunstnerisk campus-område, der med stor synergi og dynamik får det maksimale ud af Skolerne i Oures nye teaterhus og BaggårdTeatrets planer for et nyt professionelt egnsteater placeret i Svendborg midtby.

6. Udarbejde akademiets forretnings- og samarbejdsplan.

I udgangspunktet forestiller vi os, at din arbejdstid fordeles således, at en tredjedel anvendes på etablering og udvikling af scenekunstakademiet og to tredjedele på undervisning, elev-rekruttering og profilering i relation til den 3-årige gymnasiale uddannelse.

Vi forventer, at du brænder lige dele for at skabe, strukturere og udøve på højeste praksis-niveau samtidig med, at du for gymnasieeleverne i Oure er en idealistisk, fagligt inspirerende og tryghedsskabende leder.

Desuden forventer vi, at du:

- tror på scenekunsten, som et enestående redskab med stor kunstnerisk skaberkraft
- tror på dramapædagogikken, som et enestående værktøj til dannelse af moderne, gode mennesker
- er professionel til fingerspidserne
- er dedikeret og engageret
- er fagligt dygtig, ansvarsfuld og selvstændigt arbejdende
- er interesseret i at udvikle talenter og kan lide at arbejde med unge
- kan indgå i et teamarbejde med såvel ledelse, elever som kolleger
- brænder for at lære fra dig og videregive din viden

Til gengæld tilbyder vi:

- En unik mulighed for og med ressourcer til at opbygge et enestående scenekunstnerisk uddannelsestilbud på Sydfyn.
- En fuldtidsstilling som dramapædagogisk leder på Oure Kostgymnasium og BaggårdTeatret.
- Et kreativt og udfordrende miljø på hele to inspirerende arbejdspladser i en af landets mest natur- og kulturskønne egne.
- En bred talentmasse af dygtige og engagerede unge.
- Et engageret lederteam med inspirerende kolleger og masser af faglig sparring.

Stillingen er en fuldtidsstilling med fast arbejdssted på Skolerne i Oure og BaggårdTeatret i Svendborg, men også med stor frihed til opbygning og tilrettelæggelse af egen hverdag.

Ansøgninger og relevante bilag sendes til job@oure.dk senest fredag den 5. januar 2018 kl. 12.00.
Du er tillige velkommen til at kontakte Anneline Köhler Juul, producent på BaggårdTeatret, tlf. 6221 4043, e-mail: anneline@baggaardteatret.dk, hvis du har spørgsmål.

Skolerne i Oure
Skuespil har været en del af Skolerne i Oure Sport & Performing Arts siden 2008. Det er en ambitiøs, udviklende og udfordrende linje for elever fra såvel vores efterskole, kostgymnasium og højskole. Der går omkring 60 elever på vores skuespiller-linjer.

Læs mere på www.oure.dk.

BaggårdTeatret
BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater, har siden 1970’erne produceret progressivt teater med holdning. I dag skabes alt fra børne-, ungdoms- og voksenforestillinger med særligt fokus på dramatik, digitalisering og deltagelse, altid med udgangspunkt i Sydfyn - tiltænkt resten af verden.

Læs mere på www.baggaardteatret.dk.
 

23-02-2018

Opfordring fra ministre: Bryd tabuet om seksuel chikane

I et brev til ledere, virksomheder og offentlige institutioner opfordrer ligestillingsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til at bryde tabuet om seksuel chikane.

22-02-2018

CPH STAGE: Highlights-udvalg klar

Hvert år udpeger CPH STAGE en række fremtrædende personer fra det danske scenekunstmiljø til at sidde i et uafhængigt udvalg, som skal udvælge en række highlights fra årets festivalprogram. Derudover har otte forestillinger fået produktionsstøtte til at spille på de internationale dage den 31. maj-2. juni 2018.

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.