Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
09-08-2017 | artikel nr. 6274
del

De små teatre sætter salgsrekord

De små og mellemstore teatre i København har god grund til at fejre sig selv. De har nemlig slået en ni år gammel salgsrekord i den forgangne sæson. Det melder Scenit.

De små og mellemstore teatre og teaterproducenter i Storkøbenhavn har slået den ni år gamle rekord for salg af billetter i rabatsamarbejdet Teaterbilletter med hele 13.000 billetter – deraf ca. 10.000 billetter mere til børn og unge under 25 år.

Rakorden er opnået med et salg på over 315.000 rabatbilletter i sæson 16/17 og dertil kommer løssalget, som opgøres pr. teater i løbet af efteråret.

Et bredt samarbejde

Teatrene i samarbejdet, som koordineres af den selvejende institution Scenit, strækker sig fra små storbyteatre i København og på Frederiksberg som f.eks. Grob, Teatret ved Sorte Hest og Riddersalen, over Hamletscenen i Helsingør og Mungo Park i Allerød til producenter uden egen scene som f.eks. Livingstones Kabinet og Teatret st. tv. 

Samarbejdet blev oprettet af de små og mellemstore teatre for næsten 11 år siden i forbindelse med kommunalreformen. Siden da er der ført statistik over salg af rabatbilletter både til børn og unge under 25 år og til voksne. Hjemmesiden og rabatsamarbejdet teaterbilletter.dk drives i dag i samarbejde med de 5 teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde (Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater), men der føres stadig separate statistikker for de små og mellemstore teatre.

”Vi er rigtigt glade for den flotte salgsstatistik, som viser at behovet for den levende, nærværende oplevelse vokser i takt med, at vores hverdag bliver mere og mere digital. Det er interessant, at tendensen går mod et større salg på de små teatre, hvor man er helt tæt på skuespillerne. Og så er det jo ekstra dejligt, at billetsalget til børn og unge er steget så markant. Jeg tror også, at det for dem er vigtigt at opleve teatrets nærvær – at det er levende mennesker, der står over for dem,” siger direktør for Scenit, Johanne Prahl, i en pressemeddelelse.   

 Malurt i bægeret

Johanne Prahl er dog også bekymret for, om den nuværende gode udvikling kan fastholdes.

”Lige nu er vi i den situation at to af de markante børneteatre i København, Anemoneteatret og Zangenbergs Teater, er blevet frataget deres driftstilskud som små storbyteatre. Begge teatre kæmper for at gennemføre den kommende sæson bl.a. med crowdfunding, men hvis de må kaste håndklædet i ringen, så står vi med et væsentligt mindre udbud af forestillinger til børn og unge. Det kan betyde en nedgang i billetsalget til børn og unge på mellem 30-40.000 billetter. Og det er jo rigtigt ærgerligt, når nu vi ved, at det unge publikum er der og gerne vil komme i teatret,” udtaler Johanne Prahl i pressemeddelelsen.  

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.