Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
06-10-2017 | artikel nr. 6364
del

PS Profil: TeaterØEN

Peter Kirk er CEO på TeaterØEN, som er PS Profil. Teaterøen udvider hele tiden med nye bygninger, og hvis de ikke allerede er der til at leje, så bygger direktøren selv. Her er det nye prøve- og mødefaciliteter til sommerhalvåret, der er på vej. Foto: TeaterØEN

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TeaterØEN.

Teater: TeaterØEN

Navn: Peter Kirk

Titel: CEO

 

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?
”At finde den rigtige balance i dialog. Teaterøen er en Åben Platform for Scenekunst. Scenekunstbegrebet er forstået bredt, det vil sige mange forskellige genrer, fusioner og ikke mindst forskellige formater. "Platform" er forstået både som sted for at udvikle værker, og som ramme for et møde mellem et givet værk og et publikum. Og "Åben" forstået som at vi selvfølgelig selv har en dagsorden, vi vil sætte, men vi meget gerne vil tilbyde vores faciliteter for andres kunstneriske dagsorden. Jeg tror på, at vi skal sætte det privilegium at udtrykke sig kunstnerisk frit og dermed blive skabt i dialog. Hvordan finder man den balance, at der er plads til høj kunstnerisk, superdedikeret kvalitet sammen med nytænkende, nysgerrige og søgende forsøg, uden at det hele udvandes?”

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”Noget af det, der er så fantastisk ved teater er, at man først i det øjeblik, man oplever højdepunktet erkender, at der er et højdepunkt. Og så er det heldigvis også sådan, at vi som mennesker opfatter tingene forskelligt, så det der for den ene er noget helt særligt, er det ikke nødvendigvis for den anden. Lige nu er jeg selv dykket ned i forestillingen ”Rodin” med premiere 17. november, så det må da helt klart blive årets forestilling.”

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med? 
”Jeg vil fremhæve vores Teater Tapas, som er blevet en hel lille tradition. Hver den sidste søndag i måneden kan man som optrædende bidrage med et værk på 15 minutter for 15 publikummer - der så spiller 6 gange. Publikum kan opleve fem vidt forskellige små værker og så få tapas og sangria i de små pauser. Formatet er uforpligtende og overraskende. Ind i mellem små perler, ind imellem nogle magiske øjeblikke, hvor 15 minutters performance kan gøre lige så stort indtryk som en hel aftens forestilling. Også, at der er nye talenter, som får lov at prøve kræfter, og intimiteten med publikum, som også de optrædende får en oplevelse ud af.”

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?
”Nye øjeblikke og mere dialog - både mellem kunstarter, men også mellem kunstnere og performere og publikum.”

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?
”Jeg oplever vores branche værende i en omskiftningsperiode, hvor vi har voldsomt brug for en ny teaterlov - der skal sætte kursen for en ny tænkning for scenekunst. Scenekunsten er forstået bredt en underholdningsbranche, som der er mere og mere efterspørgsel efter, men samtidig er det en kunstart, der per definition ikke nødvendigvis er lønsom. Der er både behov for, at der kan skabes bedre økonomi af succeserne, og at der er mulighed for, at samfundet investerer i nye veje. Vi bruger al for mange ressourcer på at vedligeholde og bevare (kulturarven) og al for få penge på at udvikle. Det misforhold bør adresseres.

Jeg oplever, at en stor del af de "husløse" - det vil sige projektteatre, dansekompagnier og også store teaterkompagnier uden huse er blevet proletariseret i al for høj grad gennem de sidste 15-20 år. Samtidig med, at husene ofte har nogle meget snævre resultataftaler. Der mangler en større grad i investering i kunstnere frem for huse. Jeg kunne derfor godt se et system, der ydede tilskud til produktioner og gav lempeligere vilkår for det kommercielle niveau overalt.”


Bonus-spørgsmålet fra Husets Teater (Jens Albinus): ”Hej Peter! Hvad fik dig til at begynde arbejdet med Teaterøen?”
”Hej Jens. Tak for spørgsmålet. Tilfældet. Som i så mange væsentlige ting her i livet var det tilfældet, der satte noget ny i gang i mig. Stedet, altså den lille havn på spidsen af Refshaleøen, har åbnet sig for mig gennem de sidste 12 år efter, vi ved et tilfælde landede her. Tilfældet gjorde, at flere bygninger blev ledige, og så begyndte en ide om at skabe et sted, der tilbyder sig på en anden måde, end institutioner normalt gør. Noget, jeg synes, jeg har fået øjnene op for gennem stedet; nemlig at vi har brug for andre typer teaterrum end de traditionelle, en arkitektur, der i højere grad kan rumme en medskabende teateroplevelse; et sted, der kan rumme, at dannelse er noget, vi gør - og ikke noget, vi har, får eller giver.”

 

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, Det Lille TurnéTeater (Teaterchef Peter Holst, Pernille Plantener Holst, Sascha Hegner Specht) om?

”Hej Peter, Pernille og Sascha! Tillykke med friheden! Kan I beskrive, hvad frihed gør for jeres projekt?”

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

10-04-2018

Island Connect-residency går til Gunilla Lind Danseteater og Tatjana Vukadinovic

De to vindere af Island Connect Kroatien er nu fundet: Gunilla Lind Danseteater fra Danmark og Tatjana Vukadinović fra Kroatien. De skal også indgå i programmet for Bornholms Kulturuge i september.

10-04-2018

Høring i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet om seksuel chikane

I går, mandag den 9. april 2018, holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.

08-04-2018

Dansk Teater søger direktør

Til at stå i spidsen for den kommende brancheorganisation, Dansk Teater, som etableres på en generalforsamling den 13. juni 2018, søger fusionsudvalget nu en direktør til at stå i spidsen for organisationen.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.