Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
21-11-2017 | artikel nr. 6460
del

Teatret som demokratiskaber

Foto: Per Morten Abrahamsen. Fra Teatergrads forestilling "Demokrati".

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

Færre danskere stemmer til kommunal- og regionsvalg end til folketingsvalg. Det har en række teatre villet gøre noget ved, og de har derfor påtaget sig den svære opgave at få flere borgere engageret i valget.

Det har de gjort gennem forestillinger, festivaler, podcasts og mere traditionelle vælgermøder.

Publikums input gives videre til nyvalgte politikere

Byrumsteatret Teatergrads forestilling ”Demokrati” har spillet i 26 byer landet over i byrådssale. Publikum var derfor placeret i de stole, hvor politikerne normalt sidder, og i forestillingen udfordrede fire skuespillere fra Teatergrad publikum til at tage stilling til en række dilemmaer som dem, de kommunale politikere bliver sat over for. Til hver forestilling var også inviteret en lokal journalist samt lokale politikere.

Efter hver forestilling blev publikums budskaber samlet sammen – og de overdrages til de nyvalgte politikere efter den 21. november.

Læs mere om ”Demokrati”

Politikernes synspunkter i nyt lys (lyd, vind, sne og sæbebobler)

Dansk Rakkerpak, egnsteater i Næstved kommune, holder løbende ”Kultursuppe” med fællesspisning og hygge. Suppen var i denne anledning lavet om til valgflæsk, hvor teatret iscenesatte politikernes budskaber ved hjælp af lys, lyd, vindmaskiner, snemaskiner, sæbeboblemaskiner osv. Publikum fik derigennem lejlighed til at se deres politikere fra nye og underholdende sider.

Spot på borgerengagementet

På Tårnby Torv løb festivalen ”Imaginations for a Place” af stablen, hvor danske og udenlandske kunstnere, studerende ved Den Danske Scenekunstskole samt Tårnbys borgere og foreningsliv satte fokus på vigtigheden af borgerengagement og fællesskab gennem workshops, debatter og happenings.

Podcasts og vælgermøder

Teater BorderLine i Odsherred har lavet 11 podcasts, ”Små fortællinger om valg”, hvor politikere er blevet spurgt ind til både private og politiske holdninger i forbindelse med kommunalvalget. Efterfølgende blev de 11 podcasts afspillet på et vælgermøde, hvor tilhørerne fik mulighed for at stille spørgsmål til politikerne. 

Nørrebro Teater afholdt ligeledes valgdebat, hvor borgerne havde mulighed for at sende spørgsmål ind på forhånd.

Vil skabe engagement og interesse for hinanden

Formålet med de mange arrangementer er både at flere folk til stemmeurnerne og også at skabe et større politisk engagement blandt borgerne generelt.

Scenekunstnere og underviser på Den Danske Scenekunstskole Andreas Liebmann siger f.eks. til ISCENE om åbningen af festivalen ”Imaginations for a Place”: ”Det var vidunderligt at se, hvordan denne lille intervention indtog torvet. Ingen stopper her på Tårnby Torv. Men denne performance fik folk til at standse op, spørge og tale med hinanden.”

Christine Worre Kann, teaterdirektør og producent på forestillingen "Demokrati", siger også til Altinget.dk: ”Vi hører ofte i medierne om politikerlede og et demokrati i krise. Men det er ikke kun politikernes, men i lige så høj grad borgernes ansvar. Vi forsøger at pege på, at det også er vigtigt at kigge på os selv som medborgere i samfundet.”

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.