Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
23-11-2017 | artikel nr. 6472
del

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen inviterede – efter en undersøgelse lavet af Politiken og i lyset af #MeToo-kampagnen – organisationer fra film- og teaterbranchen til et møde om arbejdsmiljø på teatre, film og tv-produktioner.

På mødet var der selvsagt stor enighed om og vilje til blandt de 11 organisationer at arbejde sammen for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø.

Producentforeningens direktør, Klaus Hansen, siger: ”Sexchikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø i det hele taget er et fælles problem, som film- og teaterbranchen kun kan komme til livs, hvis vi går sammen om en fælles og vedvarende indsats. Jeg er meget glad for, at alle – både repræsentanter for arbejdsgivere og for ansatte – i dag meldte ud, at vi har brug for hinanden, hvis vi skal sikre en professionel branche, hvor man kan gå på arbejde uden fare for at få overskredet sine grænser. Et godt psykisk arbejdsmiljø er helt afgørende for ikke bare den enkeltes trivsel, men også for vores fælles evne til at skabe den bedst mulige kunst”.

Formand for Dansk Skuespillerforbund Katja Holm tilføjer: ”Den sidste tids debat har gjort, at tabuet er ved at blive brudt. Vi taler om dårligt psykisk arbejdsmiljø, og vi er hver især blevet mere bevidste om egen praksis og om, at dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke kun er noget, de andre har.  Det er godt, men nu skal der handles.”

Et er sikkert: Respekt på arbejdspladsen og en øget bevidsthed omkring et godt og sundt arbejdsmiljø er vejen frem.

Konkrete værktøjer skal udarbejdes

For at sikre faglige, trygge rum blev man på mødet også enige om at udarbejde nogle konkrete værktøjer. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal lave et oplæg til et code of conduct. TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, er med i denne arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra både arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Arbejdsgruppen vil desuden inddrage forskning og viden om, hvordan branchen bedst forebygger dårligt psykisk arbejdsmiljø og vil lægge en arbejdsplan for samarbejdet, der sikrer, at fokus også holdes i fremtiden. Det er vigtigt, at det bliver en langsigtet indsats, der resulterer i en varig kulturændring.

Undersøgelse i Politiken

Producentforeningen tog sammen med Dansk Skuespillerforbund initiativ til det tværgående samarbejde, efter Politiken i sidste uge havde lavet en rundspørge blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, hvor det fremgik, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

De 11 organisationer i det fælles initiativ

  • Dansk Skuespillerforbund
  • Danske Dramatikere
  • Danske Filminstruktører
  • Danske Sceneinstruktører
  • Danske Scenografer
  • Danske Teatres Fællesorganisation
  • DFI
  • FAF
  • Producentforeningen
  • Projektstøtteudvalget for Scenekunst
  • TIO.
21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.