Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<234567891011>
 
25-04-2017 | artikel nr. 6121
del

Privat Aarhus-baseret teaterskole satser på mesterlære

En privat teaterskole i Aarhus inddrager lokale teatre, når de udvider en scenekunstuddannelse med et tredje mesterlære-år. Foto: Move'n Act

En række aktører i Aarhus' kulturmiljø bliver nu en del af samarbejde med Teaterskolen Move’n Act, som skaber 3-årig uddannelse i scenekunst baseret på mesterlære og praktik.

Mens en række egnsteatre allerede udbyder talentudvikling i form af scenekunstundervisning til unge, herunder Limfjordsteatret og Team Teatret, er Teatret Gruppe 38, Teaterhuset Filuren, Teatret Refleksion, hvid støj sceneproduktion, Bora Bora og Danske Hospitalsklovne blandt de scenekunstaktører i Aarhus, som bakker op om Teaterskolen Move'n Acts nye initiativ – en udvidelse af skolens hidtidige toårige uddannelse til en treårig scenekunstuddannelse med mesterlære og praktik.

”Det er vigtigt for Move'n Act, at vores elever kommer videre i retning af konkrete erhvervsmuligheder. Vi har i mange år leveret en solid grunduddannelse, som mange også har brugt til at komme videre i andre uddannelsessammenhænge, f.eks. Den danske Scenekunstskole. Imidlertid har vi savnet selv at kunne tilbyde et udvidet koncept i retning af en professionel karriere. Den overbygning skaber vi nu med den 3-årige uddannelse,” udtaler skoleleder Mikkel Ferdinand i en pressemeddelelse.

Skolen som brobygger

Teaterskolen Move’n Act, der sidste år fyldte 20 år, satser nu på at inddrage byens mangfoldige scenekunstmiljø på mere direkte vis i det tredje mesterlære-år, hvor eleverne både får undervisning og praktikmuligheder hos mange af de producerende og udøvende kunstnere, der har base i Aarhus.

Blandt andet får eleverne undervisning i blandt andet dukketeater, teater for børn og unge samt social clowning, som det for eksempel udøves af hospitalsklovne.

”Vi er bevidste om, at eleverne ikke bliver færdiguddannede dukkeførere eller hospitalsklovne af et undervisningsmodul. Men de er bragt på vej og har fået åbnet en dør, hvis de ønsker at gå videre ad denne vej. Så vi ser os i denne sammenhæng som døråbnere og brobyggere, der åbner nye perspektiver i scenekunstuddannelse”, siger Hannelore Eder Ferdinand, Move'n Acts kunstneriske leder.

”Den 3-årige uddannelse er en kombination af grundlæggende skoleundervisning og mesterlære, der bringer eleverne i nærkontakt med den enkelte scenekunstners specifikke håndværk og produktionsform. Eleverne får på et tidligt tidspunkt i deres uddannelse mulighed for at specialisere sig, og de skaffer sig et netværk i et producerende miljø – og dermed et springbræt til yderligere dygtiggørelse og erhvervsmuligheder,” vurderer Mikkel Ferdinand.

 

Bred opbakning fra scenekunstmiljøet

Flere af aktørerne, der bakker op om Move’n Acts initiativ, er parate til at indgå i samarbejdet enten via undervisning eller ved at stille praktikpladser til rådighed.

”Vi i Teater Refleksion ser det som en vigtig opgave at videregive vores erfaringer og redskaber og dermed være med til at opkvalificere brugen af dukker og animation i teatret. Vi hilser derfor Move’n Act’s initiativ særdeles velkomment og er glade for endnu en platform, hvor vi kan videreformidle viden og inspiration,” udtaler Bjarne Sandborg fra Teater Refleksion.  

Også hos hvid støj sceneproduktion er man begejstret.

”Hvid støj får et skud ny energi ind via de unge kreative mennesker, hvilket fungerer som benzin til vores motor. De unge har fingeren på pulsen og repræsenterer et opstartende vækstlag, hvor alting er nyt, og denne tilgang får vi indblik i. Vi føler desuden, at man altid lærer meget af at lære fra sig, da man selv bliver meget mere bevidst om sine metoder, når man skal forklare sig og give det videre,” udtaler teaterleder Charlotte Ladefoged.

 

Praktik åbner nye døre

Mesterlære-formen giver muligheder for at flytte den enkelte elev ud over sine egne grænser – noget, som er vigtigt i forhold til skuespilleruddannelsen, mener Inge Sølvsten, der er formand for Move’n Act’s bestyrelse og leder på Ugelbølle Friskole:

”En mester kan give sit særlige håndværk videre, skabe solidt fagligt kendskab til håndværket, give passion og nerve videre, være opdragende og således give et ungt menneske en helt særlig ballast.”

Teaterskolen Move’n Act holder optagelsesprøve lørdag 29/4 kl. 11.00. Læs mere på www.movenact.dk

23-10-2017

Ny bog sætter fokus på operaen indtog i København

En ny bog af operaekspert Henrik Engelbrecht fortæller historien om operaens indtog i guldalderens København. Her fortæller forfatteren Proscenium.dk om projektet.

19-10-2017

Nu er den scenekunstneriske bachelor en realitet

Den Danske Scenekunstskoles uddannelser i skuespil, iscenesættelse, scenekunstnerisk produktion og musical er netop godkendt som 3-årige kunstneriske bacheloruddannelser på linje med andre kunstneriske videregående uddannelser.

18-10-2017

PS Profil: Det Lille Turnéteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Det Lille Turnéteater.

17-10-2017

Festival of Wonder præsenterer 100 events

Når Festival of Wonder finder sted i Silkeborg fra den 9.-12. november 2017, så er det med et kvalitetsstempel fra EU. EFFE, EU’s festivalorganisation, har nemlig udvalgt Festival of Wonder 2017 som en af Europas 26 bedste festivaler ud af 715 udvalgte.

16-10-2017

Navnenyt: Anne Middelboe Christensen indtrådt i fondsbestyrelse

Informations anmelder Anne Middelboe Christensen er fra 2017 nyt medlem af bestyrelsen for Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond.

13-10-2017

Sparkling Sound Festival finder sted den 28. oktober

Sparkling Sound Festival 2017, en festival for lydkunst, dans, performance og lys, finder sted i København den 28. oktober 2017. Festivalen er arrangeret af ALTERATION og co-produceret af Dansehallerne.

12-10-2017

Navnenyt: Nye medlemmer i Reumert Juryen

Operasanger og P2-vært Stine Rosengren og dramaturg Susanne Hjelm Pedersen indtræder i Reumert-juryen. Læs, hvem de erstatter.

11-10-2017

Udviklingsplatformen lancerer mentor-program

Nu søger Udviklingsplatformen for Scenekunst 10 mentees til sit nye mentorprogram, der er rettet mod scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere. Ansøgningsfristen er den 9. november 2017.

10-10-2017

Dansk dans i internationalt selskab på Tanzmesse

På den tyske danseplatform Tanzmesse NRW arrangerer Statens Kunstfond en fælles dansk stand, som skal være med til at underbygge og videreudvikle det internationale netværk og styrke mulighederne for dansk dans internationalt.

10-10-2017

Medlemmer til projektstøtteudvalg er udpeget

Statens Kunstfonds repræsentantskab har netop udpeget medlemmer til de projektstøtteudvalg, der tiltræder ved årsskiftet.

09-10-2017

Bora Bora afholder international dansefestival for babyer

Aarhus’ dansescene, Bora Bora, inviterer i uge 42 og 43 til seks unikke interaktive danseforestillinger for de 0-5-årige. Med festivalen DANS BABY DANS er det nemlig første gang i Danmarks historie, at der arrangeres en professionel dansefestival for de allermindste.

06-10-2017

PS Profil: TeaterØEN

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TeaterØEN.

05-10-2017

Hvad oplever børn og unge i teatret?

Pernille Welent Sørensen, konsulent på Teatercentrum, starter pr. 1. oktober 2017 påPh.d.-skolen for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitetog vil de næste tre år arbejde med fokus på børn og unges teateroplevelser.

04-10-2017

Sorgenfri Teaterforening vil skabe fællesskab via aktivitetsskabende scenekunst

Nordsjælland er blevet et teaterinitiativ rigere i form af Sorgenfri Teaterforening, der fokuserer på at vise den socialt engagerede og aktivitetsskabende scenekunst.

03-10-2017

Ny kulturvaneundersøgelse på vej

Danmarks Statistik sætter gang i arbejdet med at indsamle materiale til endnu en landsdækkende undersøgelse af danskernes kulturvaner.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.