Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<234567891011>
 
29-06-2017 | artikel nr. 6228
del

EUTOPIA International Festival præsenterer 10 Danmarkspremierer på 5 dage

Her forestillingen "Community Play", som kan opleves på EUTOPIA Festival i Gellerup i Aarhus fra den 26.-30. juli 2017. Foto: Laura Salvinelli

Danmarks stort anlagte multikulturelle festival – EUTOPIA International Festival – byder på et program, der består af i alt 10 Danmarkspremierer på forestillinger, musikalske værker og optrædener fra mere end 20 lande. EUTOPIA International Festival løber af stablen i Gellerup i Aarhus fra den 26.-30. juli 2017.

EUTOPIA Stage i Gellerup ved Aarhus danner fra den 26.-30. juli rammen for EUTOPIA International Festival. Scenen er en del af EUTOPIA 2017; et kulturelt projekt, der vil sætte fokus på den positive mangfoldighed i et Europa i transformation. I Gellerup bor 80 forskellige nationaliteter, derfor er det et oplagt sted at afholde en multikulturel festival, der handler om mødet. Mødet med kunsten, mødet med hinanden, mødet med andre kulturer, mødet med det kendte og mødet med det fremmede.

”I over et år har vi skabt møder og oplevelser i Gellerup. Vi har erfaret, at det selvfølgelig er vigtigt at skabe rammen omkring spændende kulturelle oplevelser af høj kvalitet – men det allervigtigste er at skabe en fælles og fysisk mødeplatform. Derfor er mit højeste ønske for EUTOPIA International Festival, at de mange spændende og alsidige kunstneriske oplevelser giver anledning til, at vi kommer til at se hinanden i øjnene og bliver bedre til ikke at sætte hinanden i bås,” fortæller Brigitte Christensen, der er kunstnerisk leder af EUTOPIA 2017, i en pressemeddelelse. 


Hamlet Short  
En af de helt store satsninger er forestillingen ”Hamlet Short”, der er instrueret af den prisvindende instruktør Christoffer Berdal, og har skuespillerne Thure Lindhardt og Chadi Abdul-Karim i en delt rolle som Hamlet. Forestillingen fortolker Shakespeares teaterklassiker ”Hamlet” i forskellige lokale lejligheder og private hjem i Gellerup. Forestillingen handler om de store følelser; om liv, død, tvivl og sindssyge. Der er sat klare dogmer op for forestillingen, der ikke indeholder hverken rekvisitter, lyd eller lyssætning. Rummet for forestillingen er skuespillernes nøgne eksistens i mødet med publikum. Forestillingen rammer på den måde EUTOPIA 2017´s ånd og ambition om at skabe kommunikation mellem mennesker i et intimt møde. 

Herudover kan publikum opleve en symbiose af teater, debat, dans, nycirkus, musik og mad – alt sammen fra hele verden. 

Kunst og kultur fra hele verden 
Med besøg fra hele verden, fra det lokale Gellerup og fra resten af Danmark skaber festivalen helt unikke oplevelser. Publikum kan blandt andet opleve schweiziske Campagnia Finzi Pasca med forestillingen Bianco su Bianco instrueret af Daniele Finzi Pasca, en af verdens største instruktører inden for nycirkus. Forestillingen afslører gennem et hallucinerende univers det mørke, der gemmer sig bag klovnens hvide fantasi. De kan opleve det baskiske kompagni Makeline i den prisbelønnede forestilling ”Andante” bevægende sig mellem forskellige installationer i festivalens gader i en rørende og poetisk forestilling om at miste alt, men leve. Derudover viser italienske Circo el Grito forestillingen ”Johan Sebastian Circus”, en sensorisk oplevelse med både akrobatik, jonglering og bevægende musik, mens japanske Yoshi Oida viser en videreudvikling af det spektakulære show ”Interrogations: Words of the zen masters”.

Det lokale Gellerup er også en stor del af festivalen, når de lokale Jafra-dansere går på scenen med danseforestillingen ”Breezes of Return”, der er instrueret af palæstinensiske Nisreen Faour, og når det lokale Cirkus Tværs inviterer til et show med cirkus og akrobatik i centrum.


Debatter og intime samtaler
Under hele festivalen får publikum mulighed for at deltage i debatter og intime samtaler, der behandler kunstens vækst i en multikulturel fremtid. En række kendte moderatorer og debattører fra den danske scene vil styre slagets gang, når publikum møder blandt andre Thure Lindhardt, Christoffer Berdal, Yoshi Oida, Nisreen Faour til debat og samtale, der giver indblik i deres liv, inspiration og tanker om fremtidens multikulturelle kunst.

En bydel i rivende udvikling

EUTOPIA 2017 er skabt af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. Formålet er at inkludere kulturelle aktiviteter i udviklingen af boligområderne i Gellerup, som i disse år gennemgår en omfattende forandring gennem Helhedsplan Gellerup.

”Gellerup er en bydel i rivende udvikling og et af de steder i byen, som vi i fremtiden forventer bliver et særdeles attraktivt bolig-, turisme- og kulturområde. Jeg glæder mig utrolig meget til at se EUTOPIA 2017 folde sig ud til sommer og vil anbefale alle at deltage i festivalen og blive blandt de første, der ser de mange tilbud og oplevelser, som Gellerup vil byde på i fremtiden,” udtaler kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad i pressemeddelelsen.

”Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 involverer mennesker på tværs af hele Europa for at skabe dialog og styrke mangfoldighed gennem kreativitet. I sit udgangspunkt var opførelsen af Gellerup en del af en europæisk vision om at skabe nye byer baseret på demokratisk byggeri -  en idé, som blev både beundret og gav inspiration til andre. Med EUTOPIA-projektet samles vi i Gellerup for at bringe alt dette sammen. Længe leve EUTOPIA!” siger programdirektør Juliana Engberg, Aarhus 2017.

PRAKTISK INFO:

Sted: EUTOPIA Stage og byrummet omkring, Gudrunsvej 78, 8220 Brabrand

Tid: 26.-30. juli 2017

Pris: 0-50 kroner

Se programmet her: http://www.eutopia2017.dk/eutopia-international-festival/  

Se video om festivalen her: https://vimeo.com/219638279

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.