Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<234567891011>
 
26-06-2017 | artikel nr. 6246
del

Ansøg om at blive ISPA-fellow

Jakob Højgaard Jørgensen er den ene af de to nuværende ISPA-fellows fra Danmark, som er med i netværket fra 2015-17. Foto: Privat

Statens Kunstfond har indgået en treårig aftale med det internationale netværk ISPA (International Society for the Performing Arts) om et nyt dansk fellowship-program. Programmet har til formål at videreuddanne ledere inden for scenekunstområdet. Til september udpeges de næste fellows.

Videreuddannelse og faglig sparring om det internationale scenekunstmiljø med dygtige kolleger bidrager til at skabe mere kvalificerede og kompetente ledere. Det er baggrunden for, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har indgået et samarbejde med ISPAs fellowship-program, der fokuserer på at videreuddanne kulturledere fra hele verden.

Programmet har blandt andet fokus på scenekunst. Det danske fellowship-program hos ISPA er rettet mod managere, producenter og ledere inden for den danske scenekunstbranche. Til september udvælger Projektstøtteudvalget for Scenekunst i samarbejde med ISPA de tre næste danske fellows, der bliver en del af programmet.

Udveksling er vigtigere end nogensinde

Det er tredje gang, at Statens Kunstfond indgår en aftale med ISPA om dansk deltagelse i fellowship-programmet. De nuværende fellows fra 2015-17 er Jakob Højgaard Jørgensen fra Teater Nordkraft og Lene Bang fra Lene Bang Org., mens det før da var Marianne Klint fra Teater Momentum og Bradley Allen (tidligere Hotel Pro Forma), der havde æren af at være ISPA-fellows.

”Det er vigtigere nu end nogensinde, at der hele tiden sker videndeling og udveksling af erfaringer mellem Danmark og omverdenen. Samtidig er det vigtigt, at vi har fokus på en international dialog i de forskellige fora, vi er knyttet til. Og der er International Society for the Performing Arts et mere end oplagt forum, hvor danske fellows inden for scenekunst kan blive udfordret, få ny viden og blive endnu dygtigere. Det er utrolig vigtigt, at de har mulighed for at hente viden med hjem, så vores kunstmiljø er i konstant udvikling,” udtaler formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Ditte Maria Bjerg, i en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond.

ISPA (International Society for the Performing Arts) er et internationalt netværk inden for scenekunst og musik, og netværket afholder to årlige konferencer: En i New York i USA i januar måned og en i løbet af året i et af de cirka 50 medlemslande, der er en del af ISPA. I 2015 blev der eksempelvis afholdt en forårskonference i København og Malmø.

Adgang til de allerbedste i branchen
Fellowship-programmet, der er en del af ISPAs udviklingsspor, handler om at efteruddanne og dygtiggøre kulturledere, der er i begyndelsen eller midt i deres karriere.

Programmet består dels af en konferencedel - dels af særligt tilrettelagte fellowship-dage. Derudover får hver deltager (fellow) tildelt et garvet ISPA-medlem som mentor i hele perioden.

"Som ISPA-fellow bliver du anerkendt for din faglighed og udfordret på din metode. Du får adgang til frugtbare samtaler med nogle af de allerbedste i branchen internationalt. De erfaringer har jeg bragt med hjem til de miljøer, jeg færdes i, og det har gjort det muligt at realisere nye projekter og strategier. De generøse samtaler og refleksioner er en del af ISPA-ånden, og netværket klæder dig på til de kultur- og værdikampe, du møder i dit arbejde med scenekunst nationalt og internationalt. Jeg ser utrolig meget frem til, at endnu en generation af danske fellows griber muligheden for at deltage og konkretiserer drømme og mål i et stærkt forankret globalt netværk," udtaler ISPA-fellow Lene Bang i pressemeddelelsen.

Statens Kunstfond er en af 10 internationale partnere, som yder bistand til i alt 36 fellows i 2018.


Læs mere om, hvordan man kan ansøge

Læs mere om ISPA
 

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.