Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<234567891011>
 
22-06-2017 | artikel nr. 6261
del

Teaterchefer giver bud på nyt støttesystem

Støttesystemet er et af de punkter, som sandsynligvis vil blive diskuteret, når Mette Bock indleder reformarbejde på scenekunstområdet i efteråret 2017. Tre teaterchefer kommer nu med konkrete bud på ændringer.

Kulturminister Mette Bocks udmelding om, at der skal påbegyndes reformarbejde på teaterområdet i efteråret 2017 har fået tre teaterledere til at give hver sit bud på, hvordan støttesystemet fremover kan udformes.

Af Signe Ravn

Der findes næppe den teateraktør i landet, som ikke har en mening om, hvordan støttesystemet på scenekunstområdet kunne udformes, og nu har kulturministerens beslutning om at igangsætte et reformarbejde i efteråret 2017 fået de første prominente teaterledere til at give deres besyv med.

Således har Mungo Parks mangeårige teaterchef, Martin Lyngbo, musicalmastodonten Fredericia Teaters Søren Møller og Det Kongelige Teaters Morten Hesseldahl budt i den debat, som nu er i gang.

Martin Lyngbo kritiserer kulturministeren for at udpege for svage bestyrelser, hvilket de strategiske beslutninger på teatrene lider under, og så mener den afgående Mungo Park-teaterchef, at belægningsprocenten er et ringe succesparameter. I stedet burde man se på den procentvise egenindtjening og antallet af solgte billetter i forhold til mængden af bevilgede støttekroner, vurderer Martin Lyngbo i et interview med Berlingske.

”Der er for mange gammeldags teatre, som ikke evner at følge med tiden. Hvis de var mindre planøkonomisk drevet, var de bare gået fallit og havde skabt plads til nogle andre. Hvis et film-eller pladeselskab laver dårlige film mange år i træk, går de ned. Så kommer der andre i stedet for. Det kan godt være, der er behov for at lukke noget ned, for at andet kan opstå. Man støtter for gammeldags forretningsmodeller og har ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på den udvikling af forretningsmodeller, som er foregået i vores nabolande,” lyder det kontant fra Lyngbo.

Læs b.dk’s artikel: ”Teaterchef: Der er for mange gammeldags teatre” (kræver abonnement)

Lad alle søge projektstøtte

I Søren Møllers øjne er det vigtigt at skelne mellem, om der er tale om forestillinger, der kan klare sig selv på kommercielle vilkår, forestillinger, der kan klare sig på en blanding af offentlig støtte, billetsalg og privatfinansiering, eller forestillinger, som udvikler genren og afsøger nye veje. Og støttesystemet skal anspore teatrene til at kæmpe for at gøre sig fortjent til midlerne.

”Jeg kan sagtens forestille mig, at vi som producenter på både egnsteatrene, landsdelsscenerne, KbhT og Det Kongelige Teater skal ansøge til de specifikke projekter. Det er faktisk en meget sund øvelse at tage stilling til, i hvilket omfang en forestilling er subsidie­krævende, kommerciel eller udviklende,” forklarer Søren Møller til b.dk, hvor han også kommer med et konkret forslag: ”Hvis man tænker teaterstøtten både i et fireårigt planlægningsperspektiv med f.eks. 75-80 procent af midlerne og et kortere på en enkelt sæson, får teatrene både mulighed for at planlægge sikkert og samtidig en større dynamik, end vi har i dag.”

Læs b.dk's artikel: "Teaterchef til kulturministeren: Giv teaterstøtte som man giver filmstøtte"

Giv kulturkronerne direkte til borgerne

Men mest kontroversielt er nok Morten Hesseldahls bud på en løsning, nemlig at give en større andel af budgettet direkte til borgerne, så de selv kan bruge et beløb på kunst- og kulturoplevelser efter eget valg.

”Det giver god mening, at man stimulerer efterspørgslen og den naturlige lyst i højere grad, så publikum selv rækker ud efter de kunst- og kulturoplevelser, de måtte have lyst til,” vurderer Hesseldahl overfor Altinget.dk.

Det Kongelige Teaters chef konstaterer på Altinget.dk, at teatret ikke længere har en selvfølgelig plads i samfundet, og at man derfor er nødt til at række ud efter publikum på nye måder.

”… den konkurrencesituation, vi er ude i, er meget mere intens. Derfor er vi uanset mængden af statsstøtte nødt til at sikre en stadig interesse for scenekunst ved at opdyrke nogle kvalificerede publikummer,” siger Morten Hesseldahl til altinget.dk.

Men Hesseldahls udmeldinger har skabt røre. Ved første læsning kan det se ud som om, at teaterchefen er klar til at give midler, der hidtil er gået til Det Kongelige Teater til hvilken som helst type kultur, de unge ville vælge. I Altinget.dk’s artikel nævner en ekspert da også det problematiske i den tænkte situation. Hvis de unge frit måtte vælge, så ville for eksempel symfoniorkestrene og den mere nicheprægede kunst sandsynligvis lide og på den måde modarbejde den ellers gængse politiske målsætning om et mangfoldigt kunst- og kulturliv over hele landet.

Og violinist Troels Svendsen, der i 1980’erne var ansat i Det Kongelige Kapel, er decideret forarget over Morten Hesseldahls udtalelser, som han kalder ”desperate” i et debatindlæg på Altinget.dk.

”Det virker helt desperat, når teaterchef Morten Hesseldahl forsøger at undergrave den institution, han er sat til at lede. Indirekte at bede om færre penge til Det Kongelige Teater, hvis kulturudbud han er ansat til at formidle bredest muligt. Direkte politiserende udtalelser som disse er næppe en del af hans stillingsbeskrivelse,” skriver Troels Svendsen og fremhæver de dårlige sager, som Det Kongelige Teaters chef har haft i sine forholdsvis få år i spidsen for nationalscenen.

Læs debatindlægget på Altinget.dk: "Desperat Hesseldahl i absurd politisk teater"

Teaterchef nuancerer sine udtalelser

Debatten fik teaterchefen til få dage senere af nuancere sine udtalelser, og han forklarede på Altinget.dk, at der er behov for at åbne teatret op for en større gruppe borgere, så man på sigt også kan vende de offentlige nedskæringer på kulturområdet til øgede investeringer.

”Skal den udvikling vendes, bliver vi nødt til at sikre, at der bredt i befolkningen er en oplevelse af ejerskab til os og en følelse af, at det at leve i et land med en levende nationalscene er vigtigt – også selvom man som borger ikke bruger den særlig tit. Eller aldrig,” forklarer Morten Hesseldahl den 15. juni 2017 på Altinget.dk.

Og den 22. juni 2017 meldte Det Kongelige Teater så, at man i 2018 indfører en forsøgsordning, hvor alle 18-årige får et gavekort på 500 kroner, som kan bruges til en valgfri oplevelse i Det Kongelige Teater. Håbet er, at de unge herefter på eget initiativ selv opsøger kunstoplevelser på nationalscenen og i det hele taget bliver større kulturforbrugere, fordi adgangen i første omgang blev lettet – at første forsøg så at sige blev en gratis omgang og appetitvækker til glæde for hele det danske kulturlandskab.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.