Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<234567891011>
 
25-10-2017 | artikel nr. 6408
del

Rapport anbefaler ny struktur for de kunstneriske uddannelser

Mette Bock og Kulturministeriet har bedt om at få udarbejdet en rapport om fremtidens scenekunstuddannelser. Den foreligger nu og anbefaler en ny, samlet struktur, hvor de enkelte skoler bliver afdelinger. Foto: Steen Brogaard

Ny rapport peger på behov for strukturændringer, som skal ruste de kunstneriske uddannelser til fremtidens udfordringer. Rapporten anbefaler, at de eksisterende uddannelsesinstitutioner indgår som afdelinger i en samlet national kunstnerisk uddannelsesinstitution.

I januar 2017 udpegede kulturministeren rektor Henrik Sveidahl til at forestå en overordnet analyse af Kulturministeriets kunstneriske uddannelsesinstitutioners fælles rammevilkår. Henrik Sveidahl er mangeårig rektor for Rytmisk Musikkonservatorium og var i en årrække en del af formandskabet for Kulturministeriets Rektorer. Analysen skulle have fokus på de udfordringer og krav, som institutionerne står overfor, og skulle indeholde anbefalinger til uddannelsesområdets fremtidige organisering og struktur.

Henrik Sveidahl har efterfølgende afholdt samtaler med alle rektorerne for de syv statsejede kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt tre selvejende institutioner. Til brug for rapportens analyse er der desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse på institutionerne, afholdt fokusgruppeinterviews med studerende, internationale studerende og undervisere samt indsamlet information ved møder med eksperter, aftagere og øvrige interessenter og ved besøg på otte udenlandske kunstneriske institutioner.

Sammenlægning er fremtidssikring

Rektor Henrik Sveidahl ser en sammenlægning af de kunstneriske uddannelser som en oplagt vej til imødekomme fremtiden.

”For mig står det klart, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner står foran en lang række faglige, økonomiske og politiske krav og udfordringer, som det bliver vanskeligt for institutionerne at imødekomme hver især. Derfor anbefaler jeg, at der oprettes én national kunstnerisk uddannelsesinstitution, hvor de nuværende institutioner får karakter af afdelinger. Denne model vil gøre det muligt for sektoren at tænke i fælles løsninger for fortsat at kunne sikre uddannelsernes kvalitet og frigøre ressourcer til fremtidige investeringer og udvikling, samtidig med at de enkelte kunstskolers kernefaglighed stadig er udgangspunktet for uddannelserne og for organiseringen. Jeg er glad for nu at kunne overrække rapportens analyse og anbefalinger til ministeren, og jeg håber, at den kan give anledning til, at vi kan få en god debat om, hvordan vi bedst fremtidssikrer området,” udtaler han i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

 

Bock drøfter rapport med kulturordførerne

Mette Bock kalder Henrik Sveidahls rapport for en ”modigt og ambitiøst bud” på, hvordan fremtidens kunstneriske uddannelser kan organiseres.

”Vi har nogle stærke kunstneriske uddannelser herhjemme, som uddanner på højt internationalt niveau – og vi skal konstant stræbe efter yderligere forbedringer. Derfor er det vigtigt, at vi stiller de relevante spørgsmål og kvalificeret drøfter, hvad der kræves, hvis vi også i fremtiden skal have fagligt stærke og internationalt respekterede kunstneriske uddannelser. Nu vil jeg glæde mig til at nærlæse rapportens analyse og anbefaling. Jeg er sikker på, at den kan danne grundlag for en åben og kvalificeret drøftelse, hvis alle bidrager konstruktivt. Jeg ser frem til at tage hul på denne drøftelse med kulturordførerne, når rapporten præsenteres for dem d. 17. november i år,” udtaler kulturminister Mette Bock i pressemeddelelsen.  

Kulturministeren er ikke bundet af Henrik Sveidahls anbefalinger.


Rapportens anbefaling
Henrik Sveidahl anbefaler, at der etableres en national institution bestående af de syv nuværende statslige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet samt Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi. Alle skoler beholder i udgangspunktet deres nuværende navn, profil og geografiske placering. Dog foreslås det, at Billedkunstuddannelserne i København, Odense og Aarhus lægges sammen i en skole fordelt på de tre nuværende lokaliteter.

Han vurderer, at den nye organisering bl.a. kan gøre det muligt at:

• Styrke den strategiske retning med henblik på at sikre en mere fokuseret og prioriteret udvikling i sektoren.

• Sikre kritisk masse på alle kunstneriske fagområder med henblik på at kunne opretholde og udvikle den højeste kvalitet inden for uddannelse og videnproduktion.

• Finde fælles løsninger på en række større faglige udviklingsopgaver og teknisk-administrative opgaver af tværgående karakter, som kan åbne for tværkunstnerisk samarbejde og frigøre ressourcer til nødvendige investeringer og udvikling i sektoren.

• Øge samarbejde og investeringer i videnproduktion med henblik på at styrke uddannelsernes videnbasering, institutionernes videnproduktion og sektorens generelle analyse- og udviklingskapacitet.

• Styrke opgaven som kulturinstitution med henblik på at skabe et bredere fundament for institutionernes virksomhed, som både omfatter eksklusiv kunst- og kulturproduktion og bredt inkluderende kunst- og kulturarbejde.


Hent kommissoriet for analysen

Hent rapporten 'De kunstneriske uddannelser - forslag til en fremtidig organisering'

Hent konsulentrapport om fokusgruppeundersøgelsen

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.