Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
     
del
 

OPSLAGSTAVLEN

LOG IND PÅ OPSLAGSTAVLEN
Opret dig som bruger
Glemt adgangskode ?
<1234>
 

JURIST SØGES TIL TEATERBRANCHEFORENING

27-10-2017 | indsendt af redaktionen

Har du lyst til at være en væsentlig bidragyder til rådgivning og servicering af landets teatre navnlig indenfor arbejds- og ansættelsesret samt ophavsret, og trives du med et bredt og alsidigt job i et uhøjtideligt miljø? Så er du den jurist, vi har brug for. Stillingen er delt mellem Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og Danske Teatres Fællesorganisation (DTF), som arbejder tæt sammen.  

 

Om jobbet

Som jurist i teatrenes brancheforeninger vil du få det faglige ansvar for foreningernes juridiske rådgivning af medlemsteatrene og løsningen af foreningernes juridiske opgaver, herunder i forbindelse med løbende fortolkning og forhandling af områdets kollektive overenskomster. Du vil derfor få en bred berøringsflade med medlemskredsen.

 

De primære opgaver vil være

·         Juridisk rådgivning til medlemsteatrene, primært indenfor arbejds- og ansættelsesret samt immaterialret

·         Forberedelse og varetagelse af overenskomstforhandlinger i samarbejde med et forhandlingsudvalg

·         Indkaldelse, forberedelse og opfølgning på møder i forhandlingsudvalg

·         Forhandling af rettighedsaftaler med Gramex, KODA, Teaterforlagene m.fl.

·         Undervisning inden for dit arbejdsområde

·         Tovholder på udvalgte projekter inden for dit arbejdsområde

 

Om dig

Du er uddannet cand.jur. og har lyst til at arbejde i et miljø med andre faggrupper. Du har gode samarbejdsevner og formår at opbygge og vedligeholde relationer til vores medlemmer, overenskomstparter og øvrige relevante samarbejdspartnere. Du er juridisk skarp og arbejder struktureret, samtidig med at du er resultatorienteret og tager ansvar.

Du trives med at være oplægsholder og mødeleder. Du kan sætte dine kompetencer i spil og omsætte egne og andres erfaringer i opgaveløsningen. Og ikke mindst har du forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

 

Din profil

·         En fagligt stærk og selvstændig juristmed 3-5 års erhvervserfaring

·         Stærke forhandlingsevner

·         Erfaring med overenskomstforhandlinger

·         Specialiseret viden indenfor arbejds- og ansættelsesret

·         Gode formidlingsevner på skrift og i tale, også til at gøre den til tider kringlede jura letforståelig for ikke-jurister


Vi kan tilbyde

·         At du kan være med til at gøre en forskel for scenekunsten i Danmark

·         En udfordrende dagligdag i en brancheorganisation i vækst og forandring

·         Tæt kontakt med landets professionelle teatre

·         Mulighed for at blive primusmotor i forhandlingerne af områdets overenskomster

·         Stor indflydelse på arbejdet og arbejdsdagen

·         Et engageret miljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der ikke er langt fra beslutning til handling

 


Løn og ansættelse

Der er tale om en fast stilling normeret til 37 timer ugentligt. Stillingen er ikke dækket af overenskomst, og løn- og arbejdsvilkår fastsættes individuelt.
 

Stillingen har en arbejdsmæssig fordeling på 30 timer til arbejde i Teatrenes Interesseorganisation og 7 timer til Danske Teatres Fællesorganisation.

Stillingen er til besættelse fra den 1. januar 2018.

 

Sådan søger du

Send en motiveret ansøgning på max. 1 A4-side samt CV til sekretariatsleder Loa Haislund Larsen på job@tio.dk.

Bemærk: Vi modtager ansøgninger løbende og senest den 15. november 2017 kl. 12. Spørgsmål vedrørende stillingen modtages udelukkende per mail.

Samtaler forventes afholdt den 22. november 2017.

Arbejdsstedets beliggenhed er: Farvergade 27, Opg. D, 1. sal, 1463 København K. Opgaver i begge foreninger varetages fra samme arbejdssted.

 

Om Teatrenes Interesseorganisation

Teatrenes Interesseorganisation, TIO er en partipolitisk ubunden brancheorganisation for de små og mellemstore professionelle og producerende teatre i Danmark. Vi rådgiver medlemmerne i arbejdsgiverspørgsmål og forhandler overenskomst på området. Vi varetager medlemmernes interesser overfor politikere, offentlige myndigheder og øvrige organisationer på området.

Vi er et lille sekretariat. Vores dagligdag i sekretariatet kendetegnes af høj grad af selvstændighed, mange forskelligartede opgaver og tæt kontakt med vores medlemsteatre. Læs mere på www.tio.dk

 

Om Danske Teatres Fællesorganisation

Danske Teatres Fællesorganisation (DTF) er en branche- og arbejdsgiverforening for de store producerende institutionsteatre i Danmark.

DTF varetager institutionsteatrenes interesser i forhold til myndigheder og politikere – uafhængigt af politiske interesser, såvel nationalt som internationalt.

DTF indgår aftaler på medlemmernes vegne – navnlig indenfor rettighedsområdet – og rådgiver medlemmerne om fortolkning af indgåede aftaler. Læs mere på www.dansketeatre.dk

20-04-2018

SWOP festival og 10 år som egnsteater

Utæmmelige hollandske vilddyr, MAXI golf for hele kroppen og sveddryppende belgisk 90’er-fest er blot nogle af de ting, publikum kan opleve, når Aaben Dans afholder den fjerde SWOP-festival 3.-7. maj i Roskilde og samtidig fejrer deres 10-årsjubilæum som egnsteater i Roskilde.

20-04-2018

Navnenyt: Kasper Holten ny teaterchef for Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater kunne i dag den 20. april annoncere, at Kasper Holten er udnævnt som ny teaterchef fra 1. september 2018.

19-04-2018

Talk Town i Huset-KBH

Festivalen Talk Town finder sted for tredje gang i år. Denne gang 3.- 5. maj 2018 i Huset-KBH. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om scenekunst.

18-04-2018

PS Profil: Teater Refleksion

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teater Refleksion.

17-04-2018

Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde: Dansk kunstpolitik i en globaliseret verden

Tirsdag den 15. maj inviterer Dansk Kunstnerråd, Kulturmødet Mors 2018 og Have Kommunikation til Kunst- og Kulturpolitisk Topmøde på Christiansborg. Kulturminister Mette Bock deltager, og danske kunstnere, politikere, kulturpersonligheder og formanden for Folketingets Kulturudvalg giver deres bud på, hvad kunsten kan gøre for at forandre samfundet. 

16-04-2018

Filiorum og Gentofte Kommune indgår ny aftale om teater til kommunens børn og unge

Filiorum og Gentofte Kommune tager nu hul på et nyt kapitel i deres samarbejde. Oven på fire sæsoner, hvor Filiorum har præsenteret professionelt teater og teaterfestivaler for børn og unge i kommunen, ligger nu en dugfrisk aftale om at sprede livsbekræftende og underfundige læringsforløb med teater som omdrejningspunkt til skoler, dagtilbud, GFO’er og fritidscentre.

16-04-2018

Scenekunstnere modtager livsvarig hædersydelse

Fire kunstnere, herunder scenekunstnerne Bodil Alling og Kitt Johnson, modtager livsvarig hædersydelse fra Statens Kunstfond.

13-04-2018

Hans Henriksen: Hold profitmotivet ude af det kunstneriske arbejde

I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Hans Henriksen, direktør for Aalborg Teater, at de ikke-kommercielle teatre ikke må tvinges til at agere på de samme præmisser som de kommercielle teatre. I stedet bør man fokusere på selve formidlingen af de offentligt støttede teatres forestillinger.

12-04-2018

Syddjurs Egnsteater har forberedt sig i flere år til Aprilfestival

Aprilfestival indtager Syddjurs Kommune den 15.-22. april 2018, men allerede tilbage i 2013 begyndte Syddjurs Egnsteater at forberede sig til festivalen.

11-04-2018

PS Profil: Teatergruppen Batida

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatergruppen Batida.

11-04-2018

Navnenyt: Ditte Felding bliver ny leder af Teaterhuset Filuren

Den 1. august 2018 starter Ditte Felding som ny leder af Teaterhuset Filuren.

10-04-2018

Samtalesalon om ligestilling, køn og feminisme

Hvordan finder man vej i de mange feminismer, der på tværs af køn, social klasse, seksuel orientering og etnicitet gør krav på ligestilling? Teatret Svalegangen og Kvindemuseet har slået pjalterne sammen, og folder emnet ud i en samtalesalon om køn, ligestilling og feminisme.

10-04-2018

Island Connect-residency går til Gunilla Lind Danseteater og Tatjana Vukadinovic

De to vindere af Island Connect Kroatien er nu fundet: Gunilla Lind Danseteater fra Danmark og Tatjana Vukadinović fra Kroatien. De skal også indgå i programmet for Bornholms Kulturuge i september.

10-04-2018

Høring i Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet om seksuel chikane

I går, mandag den 9. april 2018, holdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann en fælles høring om seksuel chikane på arbejdspladsen.

08-04-2018

Dansk Teater søger direktør

Til at stå i spidsen for den kommende brancheorganisation, Dansk Teater, som etableres på en generalforsamling den 13. juni 2018, søger fusionsudvalget nu en direktør til at stå i spidsen for organisationen.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.