Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<234567891011>
 
01-11-2017 | artikel nr. 6423
del

Teaterprojekt vil finde veje til at ramme udskolingens unge

Statens Kunstfond og Kvalitetsudvikling af egnsteatre har støttet Teatrets Maskens og Arthotels undersøgelse af, hvordan scenekunsten gør mere interessant for eleverne i folkeskolens udskoling. Her ses Teatret Maskens leder Hannah Karina Mikkelsen.

Teatret Masken og Arthotel har med støtte fra Statens Kunstfond og Kvalitetsudvikling af egnsteatre, undersøgt, hvordan man kan gøre scenekunsten endnu mere interessant for unge mennesker i folkeskolens udskoling.

"Jeg har ofte oplevet, at unge sidder og hænger, når de er i teatret, [fordi] de synes, det er uvedkommende og kedeligt, det siger dem ingenting, og så har jeg også oplevet forestillinger, hvor unge er "på" og opslugte af forestillingen. Hvis vi skal have et publikum om 30 år, så er vi forpligtet til at "ramme" de unge. Da vi spillede ungdomsforestillingen "Forgreninger" i foråret, hørte jeg to piger tale sammen, da de var på vej ud af teatersalen: "Normalt synes jeg, teater er røvsygt, men det her, det var spændende". Sådan vil jeg gerne høre flere unge sige!" fortæller Hannah Karina Mikkelsen, leder af Teatret Masken, til Proscenium.dk.

Projektet danner baggrund for co-produktion

Og det er netop ønsket om at ramme det unge publikum fra folkeskolens udskoling, som ligger bag Teatret Masken og Arthotels ”Forskningsprojekt vedr. unge”. Udgangspunktet har været ønsket om at skabe en co-produktion i 2019 med arbejdstitlen ”Et interaktiv event i grænselandet mellem fiktion og virkelighed for målgruppen 13+”.  

Projektet blev bygget op om tre elementer. Teatret Masken og Arthotel inviterede en gruppe af unge ind på teatret og viste dem videoklip fra forskellige former for scenekunst og bad dem fortælle, hvad de syntes om det, de så. De unge blev så bedt om at komme med gode råd i forhold til, hvad de syntes kan være interessant i forhold til dem selv, altså ungdomsteater.

De unge deltagere ønsker scenekunst, der er eksperimenterende og gang i, og de lægger stor vægt på indhold. De vil meget gerne være med, og tilbød selv, at vi kunne bruge dem undervejs som sparringspartnere. De ønsker at blive involveret i teatret, processen/produktionen via sociale medier og både uden og inden for teatret.

Eksperter inviteret til rundbordssamtale

Dernæst blev en række eksperter fra forskellige faggrupper inviteret til en rundbordssamtale. Det drejede sig om:


Anna Panduro, dramatiker
Henrik Hartmann, direktør for Contact fonden under Betty Nansen
Katrine K. Pedersen, forfatter og ekspert i sociale medier
Freja Kristiansen, ung udøvende kunstner
Nikolai Sabro, ung journalist og erfaren mht. sociale medier
Helen Schrøder, Mico, facilitator på dagen
Arthotel; Dorthe Eggertsen, Rasmus Kajhøj og Søren Dø
Teatret Masken; Hannah Karina Mikkelsen, Inger Mikkelsen og Nils Kragh

Rundbordssamtalen blev brugt til at udveksle råd, refleksioner og idéer, og der var særlig stor interesse for den viden, som Katrine K. Pedersen har om de unge versus sociale medier og Henrik Hartmanns erfaring med arbejdet i Contact.

Indre begejstring skal drive de sociale medier

Vedrørende de sociale medier, var læren, at det kræver et nærvær at være på de sociale medier, ligesom relevant indhold er afgørende. Det er svært at give en nagelfast opskrift på, hvordan man skal gribe SoMe-arbejdet på grund af de sociale mediers flygtighed, hvor det, der var rigtigt i dag, er ikke rigtigt i morgen, for det hele går så hurtigt. Men vigtigst er den gode historie og modet til at kaste sig ud i det, fordi det egentlig bare er underligt for de unge, hvis vi ikke bruger de sociale medier, men alt, hvad der formidles skal komme fra en indre begejstring, ellers vil målgruppen opleve det som ”fake”.

”I forhold til at arbejde med unge mennesker, så skal man ville dem og være ærlige, de gennemskuer med det samme, hvis man ikke vil dem 100%. De unge er ikke én størrelse, de er ligeså forskellige som alle andre grupper. Vi kan og skal ikke fremstille en stereotyp af en ung. At være ung med de unge er et "no-go", vi skal være de eksperter og professionelle scenekunstnere, som vi er, og være sammen med de unge på den måde og udvise nysgerrighed og nærvær,” forklarer Hannah Karina Mikkelsen.

De unge skal dele på eget initiativ

Sluttelig holder Teatret Masken, Arthotel og dramatiker Anna Panduro nogle kursusdage, og den viden, der er oparbejdet i projektet skal bruges til at co-producere ungdomsforestillingen. Blandt andet er det planen at bruge et ekspertpanel af unge, som får og eller tager ejerskab hele vejen igenne,

”Det er et krævende projekt på en hel anden måde, end "vi plejer". Vi skal være opmærksom på årshjulet i skolerne, og vi skal arbejde os ind i verdensordenen. Vi skal producere noget, der er så godt, at de unge selv deler det og kommer i teatret af sig selv. Og sidst men ikke mindst skal vi have "Mads" til at komme frivilligt i teatret. Mads var en skøn dreng, som deltog i workshoppen på Teatret Masken, og som udtalte, at teater, siger ham ”nøjagtigt ingenting",” slutter Hannah Karina Mikkelsen.

Læs mere om projektets erfaringer i denne booklet

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.