Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<3456789101112>
 
18-05-2017 | artikel nr. 6185
del

PS Profil: HamletScenen

Lars Romann Engel og HamletScenen er denne uges PS Profil. Foto: Bo Nymann

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer HamletScenen.

Teater: HamletScenen

Navn: Lars Romann Engel

Titel: Teaterdirektør og kunstnerisk leder

1. Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

"Sommeren er lige rundt om hjørnet, og det betyder Shakespeare Festival på Kronborg Slot for HamletScenen. Det helt store i år er, at for første gang i teatrets historie producerer og opsætter vi selv en international fortolkning af "HAMLET" med nogle af dansk og international scenekunsts nye store stjerner. Samtidig er vi i gang med at etablere vores nye sceneområde på sydsiden af Kronborg Slot, hvor vi blandt andet får en hel ny sceneopbygning og teaterbar. Alt sammen med historiske Kronborg som baggrund. Det er en mangeårig drøm, som går i opfyldelse og vi kan ikke vente på, at det hele løber af stablen til august."

2. Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

"Højdepunktet i vores sæson er uden tvivl vores Shakespeare Festival i August – og særligt i år med vores første internationale egenproduktion af "Hamlet". Det er her, mange måneders arbejde kulminerer. I anledning af 150-året for etableringen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan får vi, på dette års festival, besøg af det traditionsrige japanske NOH-teater KOH LO SHA kompagni, som under festivalen opfører verdenspremieren på forestillingen "OPHELIA". Et samarbejde, som vi i høj grad glæder os til at kunne præsentere på årets Shakespeare Festival. Støtten og opbakningen omkring vores kommende egenproduktion af "Hamlet" har været overvældende og positiv. Vi står netop nu foran produktion og opsætning af en historisk forestilling, og vi har været så heldige, at vi ikke var de eneste, som syntes, at det var en god idé. Det betyder for eksempel, at vi har fået London Toast Theatre som co-producent på årets Hamlet forestilling."

3. Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

"I de sidste otte år har vi spillet teater i slotgården på Kronborg Slot. Midt i Hamlets navle, så at sige. Det har været forunderligt, men også en udfordring at være et teater, som har brug for sceneprøver, lyd-og lys tests, sceneopbygning og alt hvad dertil hører, midt i højsæsonen på en øjesten af en turistattraktion, som Kronborg Slot jo er. Så det er et stort ønske, Slots- og Kulturstyrelsen hjælper med at få til at gå i opfyldelse, at vi nu har indgået samarbejde om at få vores helt eget sceneområde ud over voldgraven og slotspladsen. Det er et stort privilegie."

4. Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

"Vi vil rigtig gerne afmystificere Shakespeare. Det er slet ikke så tørt og utilgængeligt, som mange går rundt og tror. En afmystificering, som vi håber, dette års Hamlet forestilling kan hjælpe til med. Og selvfølgelig en august måned med et fantastisk sommervejr, så vi kan lokke en masse gæster til Kronborg, for at se teater under åben himmel. Og vi vil meget gerne åbne hvert års Shakespeare Festival med en international egenproduktion – ikke mindst."

5. Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

"Den største teaterpolitiske udfordring netop nu, er at der er en tendens i Europa, og i særdeleshed i Danmark, til at teatrene bliver presset på økonomi. Det betyder at teatrene bliver mere og mere kommercielle for at tjene penge, og for at skaffe den fornødne kapital, til at producere forestillinger.

Det betyder, at det bliver repertoiret fremfor den kunstneriske ledelse, som definerer teatret. Det, synes jeg, er en ærgerlig udvikling. Ikke fordi der er noget i vejen med at tjene penge - det gør vi jo også selv, og det skal man bestemt også gøre en dyd ud af, men jeg synes, at det er vigtigt at finde en balance i den udvikling. Når først politikerne finder ud af noget, der virker, så har de en tendens til at skrue mere og mere op for den knap. Det kan godt være, at vi som branche kan tåle det lige nu, men man kan godt blive lidt usikker på, hvor teatret står om 10 år, hvis det er det kommercielle teater, som hele tiden bliver italesat og peget på som ”det gode eksempel”. Når man samtidigt skal være dygtig til at skaffe nye unge publikummer, hvilket jo ikke kun er et brancheønske, men også et politisk ønske, så bliver vi også nød til at forske i og afprøve, hvordan man laver nutidigt teater for de yngre målgrupper. Det stemmer ikke særlig godt overens med, at der er andre kræfter, som gerne vil have at vi er kommercielle, og dermed sker netop dét, at vi lader os styre af, hvad der sælger. Der er en balance, som skal findes dér."

Bonus-spørgsmålet fra Bornholms Teater: ”Hvordan balancerer I det at være et lokalt teater i Helsingør med samtidig at være et internationalt Shakespeare-teater?”

"Det er et rigtig interessant spørgsmål. Det er netop det, som er hele dynamikken i HamletScenen. Det, at vi både er meget internationale, men samtidigt også er lokalt/nationalt forankret i Helsingør og på Kronborg Slot. Fordi vi er skruet sammen på den her måde, ligger vi i det spænd, hvor vi aldrig kan risikere at blive optaget af vores egen navle. Vi er hele tiden tvunget til at tænke ud af boksen og lade os inspirere af, hvad der foregår ude i den store verden. Så lige præcis det spænd, som jeg godt kan se, at man udefra kan opfatte som en udfordring, er lige præcis det, som er en kæmpe styrke for HamletScenen – det er det, som kvalitetssikrer HamletScenen og skaber en dynamik i vores konstruktion. Shakespeare har gjort Helsingør og Kronborg kendt som Hamlets hjem, så der er mange, som kommer for at være en del af det eventyr. Jeg ser det som en drivkraft for vores teater, at vi netop skal balancere det lokale og det internationale med et fokuspunkt på, at vi aldrig bliver selvtilfredse."

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, Mungo Park Kolding (teaterchef Lasse Bo Handberg) om?

"Hvad er det egnskarakteristiske, som kommer til udtryk i jeres tilgang til at skabe teaterkunst?"

24-11-2017

Scenekunsten samlet for at give anbefalinger til PUS

På to dialogmøder i hhv. Aarhus og København den 21. og 22. november gav Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et overblik over deres arbejde i udvalget og bad om input til anbefalinger til både det næste udvalg samt til kulturministeren i forbindelse med den kommende reform i 2018.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

23-11-2017

TIO med i initiativ for at skabe bedre arbejdsmiljø på teater og film

TIOs sekretariatsleder, Loa Haislund Larsen, har i dag, torsdag den 23. november, været til møde med 11 organisationer fra hele film- og teaterbranchen. Dansk Skuespillerforbund og Producentforeningen havde inviteret til mødet for at finde ud af, hvordan man sammen kan sikre et godt arbejdsmiljø på teater-, film- og tv-produktioner.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.