Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<3456789101112>
 
23-05-2017 | artikel nr. 6191
del

Teatrene fritages for selskabsskat

TIO glæder sig over, at teatrene bliver fritaget for selskabsskat, men ærgrer sig over, at det kædes sammen med besparelser på teaterområdet.

Skatteministeren fremsætter i efteråret 2017 lovforslaget, der vil fritage teatrene for selskabsskat, så ændringen får virkning for teatrene fra 1. januar 2018.

De selvejende teatre sikres fremover en skattefritagelse af deres overskud, som de dermed får større frihed til at disponere over. Det meddelte Kulturministeriet den 17. maj 2017 i en pressemeddelelse.

Virkning fra januar 2018

TIO har i en årrække arbejdet for en skattefritagelse af teatrene, som nu altså endelig er lykkedes. Skatteministeren fremsætter i efteråret 2017 lovforslaget, så ændringen får virkning for teatrene fra 1. januar 2018. Det sker efter, at skatteministeren i juni 2016 lovede, at han sammen med kulturministeren ville undersøge muligheden for at fritage teatrene for at betale selskabsskat.

Kulturministeriet og Skatteministeriet har valgt, at skattefritagelsen skal medføre en reduktion i bevillingerne til de grupper af teatre, som omfattes af skattefritagelsen, med 0,3 % om året. Privatejede teatre, som udlodder overskud til deres ejere, vil fortsat skulle betale skat af overskuddet.

Ærgerlig sammenkædning med besparelser

Men selvom det overordnede budskab har skabt glæde i Teatrenes Interesseorganisation, så er der malurt i bægeret.

”Jeg er glad for at politikerne har lyttet til os, og at teatrene slipper for det bureaukrati, der er forbundet med selvangivelses- og skattepligten, og fremover får frihed til at disponere over midlerne. Samtidig er det virkelig kedeligt, at man kæder skattefritagelsen sammen med besparelser på teatrenes bevillinger, når det primært handler om at fritage teatrene fra administrativt bøvl og bureaukrati,” udtaler TIOs formand, Dorthe Skøtt Bebé til Proscenium.dk og fortsætter:

”Det ærgrer mig også, at Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg skal bidrage til løsningen i så stort et omfang, som det er tilfældet. Tilskud fra projektpuljen sker på betingelse af, at et eventuelt overskud skal tilbagebetales til tilskudsyder. Det havde jeg gerne set, at man havde taget højde for i fordelingen af besparelsen. Til gengæld glæder jeg mig over, at man fra politisk hold anerkender teatrenes samfundsmæssige værdi og funktion på lige fod med de andre kulturleverandører, der er skattefritagne. Kunsten spiller en særlig rolle i samfundet og kræver i nogle sammenhænge andre vilkår.”

Bock og Lauritzen er godt tilfredse

Kulturminister Mette Bock udtaler i Kulturministeriets pressemeddelelse: ”Allerede fra næste år får teatrene det lettere, når de slipper for at betale skat af deres overskud. Dermed opfylder vi et stærkt ønske hos teatrene, som fremover vil kunne bruge hele deres overskud til at udvikle deres tilbud og til at skabe nye forestillinger de efterfølgende år. Skattefritagelsen betyder også, at det i endnu højere grad vil kunne betale sig for teatrene at skabe et overskud, som de selv vil kunne disponere 100 % over. Det er en ekstra motivation”.

Også skatteminister Karsten Lauritzen er tilfreds: ”Jeg har som skatteminister et ønske om, at der skal være sund fornuft i vores skatteregler. Og det giver ikke meget mening, at et teater skal bruge administrative ressourcer på lave et dyrt skatteregnskab, når indtægten til staten er få millioner kroner. De ressourcer kan nu frigives til at berige danskerne med endnu bedre teateroplevelser.”

 

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.