Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<3456789101112>
 
24-05-2017 | artikel nr. 6192
del

Open Call til Det Frie Felts Festival 2018

Det Frie Felts Festival er støttet økonomisk af Statens Kunstfond. "Udsigter fra min bedstemors køkken” af Wunderverk var kurateret til Det Frie Felts Festival 2016. Forestillingen er nomineret til en Reumert 2017 i kategorien Årets Særpris. Foto: Henning Sjøstrøm

Næste udgave af Det Frie Felts Festival foregår i perioden fra den 16.-21. januar 2018. Den finder sted dels på CORPUS, den nye eksperimenterende scene i den gamle Prøvesal A på Gamle Scene på Kgs. Nytorv, og i Warehouse 9  i Den Brune Kødby. Open call-frist er den 15. juni 2017.

Kunstnerisk linje
Det Frie Felts Festival ønsker at præsentere scenekunstneriske værker, der viser feltets diversitet inden for koreografi, post-dance, eksperimenterende teater, performance, live art, ny cirkus,  readings, performancelectures, stedsspecifikke værker, installation og hvad der ellers måtte være af nye genrer og formater, som vi endnu ikke har kendskab til.
Kuratorerne lægger vægt på værker med en særlig eksperimentalkraft, der udfordrer og inspirerer. Varigheden af værkerne må gerne variere ift. alment benyttede tidsformater og der må også gerne tænkes over, hvor værket skal præsenteres.

Kuratorerne er: Koreograf Kitt Johnson, dramaturg og iscenesætter Jesper Pedersen og performance kunstner Naja Lee Jensen.

Scener
CORPUS scenen består dels af en stor black box, hvor vi under festivalen kommer til at have en fast publikumsopbygning. I weekenden vil der også være adgang til en ”prøvesal B” som ligeledes kan omformes til en black box, men som ikke har publikumsopbygning og med færre muligheder rent teknisk. Warehouse 9 råder over 4 rum i Den Brune Kødby, som er egnet til mange forskellige formater, gerne stedsspecifikke og/eller mere interaktive, installationsagtige formater, eller værker der med fordel kan gøre brug af mere intime rammer.

Økonomi
Vi ændrer i år praksis i forhold til honorering af de kunstneriske værker. Vi beder som noget nyt om en samlet pris på forestillingen (eksklusiv moms), svarende til de reelle omkostninger hvert projekt måtte have ved at deltage i festivalen. Prisen skal være per opførelse og i forhold til antal medvirkende. Husk at medregne honorar til alle (inklusiv afviklere).
Det Frie Felts Festival har en begrænset økonomi til køb af forestillinger. Der er afsat op til 25.000 kr. eksklusiv moms per forestilling.


Som en ny praksis vil billetindtægterne i år gå til festivalen og er en del af vores driftsbudget.

Ansøgning skal indeholde:
Max 2 A4 sider med følgende oplysninger:

  • Beskrivelse af projektet/forestillingens målsætning, form og indhold
  • Pris for forestillingen eksklusiv moms
  • Oplysning om den projektansvarlige person over for festivalledelsen
  • Medvirkende kunstnere, samt kortfattet CV eller værkliste for enten kompagni eller kunstnerisk ansvarlig/e
  • Links til video (helst links til Vimeo- eller Youtube o.lign.) eller fotos fra pågældende værk eller tidligere arbejder
  • Teknisk info/rider

Ansøgninger til “Det Frie Felts Festival 2018” skal indsendes senest søndag den 15. juni 2017 kl. 23.59 på mail til adressenkontakt@detfriefeltsfestival.dk

Ansøgere får besked om, hvorvidt de er kommet med eller ikke er kommet med senest den 1. november 2017.

Vilkår
1) Vær opmærksom på at specielt ved forestillingerne på CORPUS, vil det i år være “show case"-lignende betingelser, idet det ikke er muligt at lave ny lyssætning til hver enkelt forestilling, pga. hurtig ryk ind og ud hver dag, så vi må lave en “fælles” lys-og lydrig, som i videst mulige omfang tilgodeser forestillingerne i et fælles setup.

2) Forestillingerne spiller som udgangspunkt kun en gang hver ved årets festival, der kan være undtagelser ved intimforestillinger med få tilskuere ad gangen og lignende.

3) Børneforestillinger kan ikke deltage – forestillinger skal sigte mod et publikum fra 16 år og op.

4) Arbejdet skal have nogen form af tilknytning til Danmark, så udenlandske gæstespil kan ikke komme i betragtning med mindre, at det er en dansk co-produktion.

5) Det Frie Felts Festival har nogle guidelines og indsatsområder i forbindelse med PR. Udvalgte projekter får tilsendt guidelines kort efter optagelse på Det Frie Felts Festival, og der vil være samarbejde omkring PR, som vil kræve noget tid udover produktionsarbejdet.

23-11-2017

Forlaget DRAMA er lukket efter betalingsstandsning

DATS’ forlag, butik og webshop, DRAMA, har været nødt til at indføre betalingsstandsning. De vil sandsynligvis senere indgive en konkursbegæring. Bestyrelsen håber, at de engang i fremtiden kan starte et nyt forlag.

22-11-2017

Navnenyt: Ulla Dengsøe får Merete Hegner Prisen

Merete Hegner Prisen gik i år til den kunstneriske leder af Festival of Wonder, Ulla Dengsøe.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.