Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<3456789101112>
 
01-06-2017 | artikel nr. 6213
del

Mette Bock har beskikket nyt Refusionsudvalg

Staten refunderer via Refusionsordningen 50 % af kommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte, professionelle forestillinger. Refusionsudvalget for 2017-2021 er netop blevet beskikket. TIO udpegede to kandidater, og kulturministerens valg faldt på teaterchef Stephan Pollner fra Teater Vestvolden. Foto: privat

Fra den 1. juni tiltræder et nyt Refusionsudvalg for børneteaterrefusionsordningen. Udvalget er nu udpeget og efterfølgende beskikket af Kulturminister Mette Bock.

Af Signe Ravn

Refusionsudvalget, der forestår den scenekunstfaglige vurdering og efterfølgende træffer afgørelse om refusionsgodkendelse af forestillinger rettet mod børn og unge samt voksenopsøgende teater har fået ny sammensætning. Det melder Kulturministeriet i en pressemeddelelse den 1. juni 2017.

Refusionsudvalget, der består af fem medlemmer, vælger selv sin formand blandt medlemmerne, og udpeges og beskikkes af kulturministeren for en periode på fire år.

TIO har udpegningsret

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) har udpegningsret og havde indstillet to kompetente kandidater til det vigtige hverv. Nemlig teaterchef Stephan Pollner fra Teater Vestvolden og kunstnerisk leder og iscenesætter Charlotte Ladefoged fra hvid støj sceneproduktion.

Udvalgets endelige udformning er bestemt ud fra hensyn til at skabe den bredest mulige sammensætning i forhold til udvalgets kompetencer, teaterbaggrunde samt geografisk og kønsmæssig spredning. Kulturminister Mette Bock har i den forbindelse valgt at beskikke Stephan Pollner.

Pr. den 1. juni 2017 har udvalget følgende sammensætning:

  • Lars Dammark, udpeget af Statens Kunstfond
  • Tali Razga, udpeget af Statens Kunstfond
  • Trine Schlosser, udpeget af Danmarks Teaterforeninger
  • Stephan Pollner, udpeget af Teatrenes Interesseorganisation
  • Katrine Karlsen, udpeget i fællesskab af Uafhængige Scenekunstnere, De Frie Koreografer og Danske Sceneinstruktører

Bredt kendskab til området

Baggrunden for i første omgang at udpege Stephan Pollner begrunder TIOs formand Dorthe Skøtt Bébe overfor Proscenium.dk:

”Stephan Pollner har erfaring som både skuespiller, projektteater og som teaterleder på egnsteatret Teater Vestvolden, så han kender området fra mange forskellige vinkler. Stephan har samtidig et stort og bredt kendskab til børne- og ungdomsteaterområdet blandt andet igennem hans virke i dramaturgiatet for Horsens Teaterfestival i perioden 2009-2015. Han har gennem mange år har fulgt branchen tæt, og set rigtig meget teater for børn og unge.”

Og Stephan Pollner ser frem til opgaven, som blev beskikket ham i et brev fra kulturminister Mette Bock den 30. maj 2017.

”Jeg synes, det er en meget spændende, men bestemt også vigtig opgave, som kræver stor omhug og ansvarlighed. Dels for at sikre høj kvalitet for refusionsmidlerne, men også for at give både nye som gamle dygtige kollegaer i branchen en fair og grundig vurdering,” siger Teater Vestvoldens teaterchef, Stephan Pollner, til Proscenium.dk.

Om Stephan Pollner

Stephan Pollner er født i 1973 og er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater årgang 2000. Som skuespiller har han arbejdet på blandt andet Odense Teater, Team Teatret, Folketeatret og Det Kongelige Teater, og sad i dramaturgiatet for Horsens Teaterfestival fra 2009-15. Tog i 2008-2009 diplom i selvledelse fra Kunst- og kulturlederuddannelsen Odsherred Teaterskole

Siden 2011 har han været ansat som teaterchef på Teater Vestvolden. Han har sideløbende med sin skuespillerkarriere haft sit eget produktionsselskab, hvor han har stået for ide- og projektudvikling, instruktion, manuskript, musik og sangtekster til en række forestillinger, der har kunnet opleves på Team Teatret, Bådteatret, Får302 og på turne.

23-02-2018

Opfordring fra ministre: Bryd tabuet om seksuel chikane

I et brev til ledere, virksomheder og offentlige institutioner opfordrer ligestillingsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til at bryde tabuet om seksuel chikane.

22-02-2018

CPH STAGE: Highlights-udvalg klar

Hvert år udpeger CPH STAGE en række fremtrædende personer fra det danske scenekunstmiljø til at sidde i et uafhængigt udvalg, som skal udvælge en række highlights fra årets festivalprogram. Derudover har otte forestillinger fået produktionsstøtte til at spille på de internationale dage den 31. maj-2. juni 2018.

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.