Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<3456789101112>
 
11-09-2017 | artikel nr. 6332
del

Teaterbilletters guide uddeles nu med LIME

Det lavfrekvente teaterpublikum skal mødes, hvor de er, da de er desværre sjældent kommer i teatret. Derfor skal de have en hjælpende hånd til hvilke forestillinger, der er noget for dem, mener Teaterbilletter.dk, som fremover udgiver en ny trykt Teaterguide som indstik i Nettos gratismagasin LIME i Østdanmark.

Den 7. september udkom Teaterbilletter for første gang med en ny trykt Teaterguide som indstik i Nettos gratismagasin LIME i Østdanmark – og den indeholder, ligesom i øvrigt den næste Teaterguide, der kommer i november, forslag til relevante forestillinger til differentierede målgrupper.

De seneste to sæsoner har Teaterbilletter udgivet foldere med oversigt over det kommende halve års forestillinger i september og januar/februar, og folderne har været omdelt som reklametryksager i udvalgte områder i Storkøbenhavn.

Men da PostNord holder op med at omdele reklametryksager fra den 1. januar 2018, har Teaterbilletter, der er et samarbejde mellem den selvejende institution Scenit og billetorganisationen BilletBillet, gentænkt distribution og format for hele sæsonen, som fremover vil have fokus på at møde det lavfrekvente teaterpublikum dér, hvor de i forvejen færdes.

Derfor udgiver Teaterbilletter fremover tre årlige teaterguides, som udover at ligge som indstik i Nettos magasin LIME i Nettos 290 butikker i Østdanmark, ligger på caféer, alle biblioteker i Storkøbenhavn og selvfølgelig alle teatre med egen scene i Teaterbilletter-samarbejdet. Den bliver desuden distribueret som indstik i diverse ungdoms- og studiemagasiner på Sjælland, ligesom der suppleres med kampagner både på Teaterbilletter.dk, Teaterspot.dk, på Teaterbilletters sociale medier og i det storkøbenhavnske bybillede med busreklamer og videoer i busser. Derefter udkommer Teaterguiden den første torsdag i måneden i henholdsvis november 2017 og februar 2018.

Teaterguiden bliver et hæfte i lommeformat i 180.000 eksemplarer med både kalender, fotos og omtaler, der giver inspiration til at gå i teatret – selvfølgelig i tråd med Teaterbilletters visuelle identitet.

Teaterbilletter melder, at formålet med Teaterguiden er at give et indbydende og overskueligt overblik for den del af publikum, som typisk går i teatret 1-2 gange årligt (og lokke dem til en ekstra teatertur), at ramme det publikum, som køber billetter med en planlægningshorisont mellem 2-8 uger og få opdaterede oplysninger ud om forestillinger og spilleperioder – og at vise mangfoldigheden i udvalget på de 40 scener og blandt de 60 teaterproducenter i samarbejdet.

”Teaterbilletter er glade for at afprøve nye metoder til at nå det lavfrekvente publikum, og håber at både branchen og publikum vil tage godt imod det,” lyder det i en pressemeddelelse fra Teaterbilletter.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

03-01-2018

Workshops om Holberg og dramatik for 400 skoleelever i hele landet

Det Kongelige Teater afholder aktiviteter og workshops for skoleelever i forbindelse med, at Holbergs komedie Maskerade tager på turné i januar.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.