Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
26-04-2017 | artikel nr. 6140
del

PS Profil: Anemone teatret

Sidsel Ramdal er teaterchef på Anemoneteatret, som har masser af nye initiativer på bedding.

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Anemone teatret.

Af Signe Ravn

Teater: Anemone teatret

Navn: Sidsel Ramdal

Titel: Teaterchef siden 1. oktober 2016

 

Hvad er I særligt optagede af på jeres teater i øjeblikket?

”Vi har vores øjne skarpt rettet mod fremtiden og på det nye hus, vi sætter i søen i 2018.

Med arbejdstitlen Anemonen 2.0, har vi på baggrund af et generationsskifte, en væsentlig udvidelse af bestyrelsen og ikke mindst nye visioner for huset, sat gang i en målrettet proces for at finde økonomisk fundering til at få realiset teatrets potentiale som et børnekulturelt samlingspunkt i indre by, der tager sit udgangspunkt i teater og musik.”

”Vores hus indeholder nemlig fantastiske lokaler til at producere og formidle professionel scenekunst til børn og unge. Men vi vil udvikle på dette og realisere det potentiale, der både ligger i lokalerne, beliggenheden og i teatrets væsen ved at give rum til det, som børnefamilierne, skolerne og daginstitutionerne tørster mest efter i øjeblikket, nemlig nærværet, tilstedeværelsen i nuet og kvalitetstiden. Anemonen tilbyder sine venner, at de kan tilbringe privat tid i det offentlige rum og bringer os derved tættere sammen på tværs af alder og sociale skel. En samhørighed, vi ikke kan finde gennem fingeren på en Ipad eller på ”sociale” medier."

"Med udgangspunkt i vores kerneydelse scenekunst for børn og unge med vægt på det musiske, kommer vi til at bruge huset til iscenesættelser, workshops og teaterkoncerter for og med børn, historielaboratorier på tværs af generationer, fællesspisning samt intimkoncerter, comedy, historiefortælling og poetry-slam for børn, forældre og bedsteforældre. For nylig havde vi for eksempel i samarbejde med Vinterjazz en koncert kun for de voksne med Bisse. Det var en kæmpe succes, og stemningen var i top, da de lange voksne sad bænket tæt sammen på de små røde plysbænke i børnestørrelse til en intens intimkoncert med mange ekstranumre i den dæmpede belysning og midt i scenografien til ”Lyset og lykkens Edderkop”."

"Vores vigtigste mission er at beholde det væsentligste – nemlig vores trofaste publikum, men samtidig åbne huset op og invitere flere nye impulser ind og dermed udvide og udvikle publikumskredsens i størrelse men også i sammensætning."

"Vi har 1000 idéer, vi vil iværksætte, og det er vigtigt for os med kunsten som afsæt at brede Anemonen 2.0 længere ud i verden via nye samarbejder. Vi har for eksemepl i det nære mange spændende naboer som Suhrs – Danmarks eneste madhøjskole, Cinemateket, en række forlag – herunder Børnebogsforlaget Carlsen, musikbutikken 4Sound, Rundetårn, Hovedbiblioteket og skaterbutikken Mills og ikke mindst Copenhagen Jazzfestival. Vi er i positiv dialog med en del af dem, andre har vi samarbejder med allerede. Det skaber en ny synergi, som rykker os ind i fremtiden.”

 

Hvad er højdepunktet i jeres sæson?

”Uden tvivl vores seneste anmelderroste egenproduktion ”Frøken Ignora eksploderer”, som spillede for fulde huse i efteråret 2016.  Dramatiseringen er skabt med inspiration i Katrine Marie Guldagers skæve historier om den temperamentsfulde pige, Ignora, der bor alene i et vandtårn. Det bedste er, at ideen til forestillingen blev født gennem vores partnerskab med Sølvgade Skole – nemlig da Mette Andrée, der er iværksætter på vores undervisningsområde, havde teaterworkshops med elever fra indskolingen. I klassen lå den her bog, som vi alle forelskede os i øjeblikkeligt. Den blev iscenesat af et virkeligt dygtigt hold, og vi var så glade, da højdepunktet indtraf, og vi endte med at slå vores egen rekord i billetsalg. 11.000 solgte billetter og en uges forlængelse.

I foråret 2018 vedtog Københavns kommunes kultur- og fritidsudvalg en ny scenekunstpakke for sine små storby teatre med fokus på geografisk spredning. I pakken var der ikke afsat midler til de centralt placerede børneteatre Zangenbergs og Anemone teatret fra 2017, hvorfor Anemonen nu lever af optjent overskud, salg af prøvelokaler og gennemgribende budget- og lønstramninger. I det lys giver den utvetydige succes, ”Ignora” er, en ekstra tro på, at vi kan finde nye veje til glæde for dem, vi er her for, nemlig børnene og deres voksne.”

 

Hvilket nyt initiativ har I haft mest held med?

”Vores partnerskab med en lokal skole. Det har givet os en masse – og det gælder begge veje. Vi har fået så meget ud af at være tæt på eleverne og lærerne, inde i skolen og ved at rykke skolen herind på vores teaterscene. Processen med at formidle, hvordan scenekunst som udtryksform kan bruges i skoleskemaet har virkelig været en fornøjelse. Partnerskabet er støttet af Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, der også støtter vores forløb ”Scenekunst, leg og læring” med kommunens børnehaver. Forløbet er netop blevet forlænget til næste sæson med 225.000 kr. øremærket til nye forløb.”

 

Hvad står øverst på teatrets ønskeliste?

”Midler til at realisere vores store potentiale som Anemonen. Uden tvivl! Vi har rammerne, idéerne og en række samarbejdspartnere på spring til at gå i gang.”

 

Hvad er den største teaterpolitiske udfordring netop nu?

”Teatret skal ikke være en lukket klub for de indforståede teaternørder. Det skal være for os alle sammen.

Jeg kunne godt tænke mig endnu bedre muligheder for at producere spontant. Tænk, hvis man ikke skulle planlægge et eller halvandet år frem, men faktisk kunne lave teater, der afspejlede verden lige nu, eller som kunne tilpasses efterspørgslen. Der er noget ved støtteordningerne, der er med til at gøre teatret til en skude, der er ret svær at vende rundt. I virkeligheden ville det være befriende, hvis flere forestillinger bare blev taget af plakaten, hvis de solgte dårligt, så der kunne komme andre til. Eller hvis man kunne reagere helt spontant på det, der sker i verden udenfor.

Teatrene arbejder med et ret begrænset reaktionsrum. Det, synes jeg, er ærgerligt.”

 

Joker-spørgsmålet fra seneste profilteater OPGANG 2 Turnéteater (kunstnerisk leder Pia Marcussen Dam): ”Kære Sidsel. I november måned, der ser jeg på en tur i skoven en enlig anemone. Den var tidligt på den og lyste op i en solplet omgivet af forfrosne blade i skovbrynet. Og jeg tænkte, at det måtte være et godt tegn. Anemone Teatret har lyst op midt i København år ud og år ind, og nu er det lukningstruet. Eller er det? For er der en solplet til Anemone Teatret? ”

”Kære Pia. Dit spørgsmål rammer os lige i hjertekulen. Hvor var det dejligt at læse. Tak for det! Jeg tror på Anemonen i fremtiden. Vi har så meget at byde på, vi har så mange publikummer, og der er endnu flere derude. Vi har arbejdet benhårdt på at gøre os klar til fremtiden på alle fronter. Så nu søger vi hen mod pladsen i solen og håber dem med økonomisk indflydelse kan se, hvor meget vi faktisk lyser op der.”

 

Stafet-spørgsmålet: Hvad du vil gerne spørge næste profilteater, Bornholms Teater (teaterchef Jens Svane Boutrup) om?

”Selvom Bornholm er forbundet med færge, fly, Folkemøde og den digitale verden, er det en ø med risiko for at blive isoleret. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvordan I oplever den lokale tilknytning til jeres sted i den forbindelse? Hvordan inddrager I jeres lokale? Har I et fællesskab om teatret, der er særligt/anderledes, eller hvordan adskiller det sig fra for eksempel et storbyteater? Jeg vil også gerne høre, hvordan I får samspillet mellem Teaterforeningen, Bornholms teater og Rønne teater til at fungere?”

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.