Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
27-04-2017 | artikel nr. 6141
del

Navnenyt: Ny bestyrelsesformand i CPH STAGE

Pia Allerslev, der er Børne- og Ungdomsborgmester i København er ny bestyrelsesformand for CPH STAGE. Foto: Københavns Kommune

Teaterfestivalen CPH STAGE har fået en ny bestyrelsesformand i form af Venstre-politikeren Pia Allerslev. Derudover er bestyrelsen blevet udvidet med tre nye medlemmer. 

CPH STAGE har siden den blev stiftet i 2012 været drevet af en bestyrelse bestående af teaterledere fra de fire teatre, som grundlagde festivalen: Sort/Hvid, GROB, Husets Teater og Teater V. Nu udvides bestyrelsen med fire nye medlemmer med Pia Allerselv (V) i spidsen som ny bestyrelsesformand.

Desuden tiltræder Mette Wolf, Jesper Nymark og TIOs næsteformand, teaterleder på Teater Nordkraft, Jakob HøjgaardJørgensen, som nye bestyrelsesmedlemmer. Udvidelsen skal ses som en del af festivalens proces mod en sikring af en bredere fundering i teaterbranchen samt en styrkelse af festivalen internationale profil og erhvervsrettede samarbejder.

“Det tog mig ikke mange sekunders betænkningstid, da jeg blev spurgt, om jeg ville være formand for CPH STAGE. Denne teaterfestival har på ganske få år sat sig, ikke bare på landkortet, men på verdenskortet. Festivalen er et fantastisk samarbejdsprojekt, der samler højdepunkter fra hele sæsonen, og kombinerer stor bredde med høj kvalitet i det kunstneriske program. Dertil har festivalen både en flot publikumstilstrømning og imponerende omtale i medierne. Det er fantastisk at kunne sætte sig i spidsen for den videre udvikling af et så visionært projekt – så, i år glæder jeg mig ekstra meget til at mærke byen summe af scenekunst og teater,” udtaler Pia Allerslev på CPH STAGEs hjemmeside.

Pia Allerslev var Kultur- og fritidsborgmester i København i 2013, da festivalen fandt sted for første gang, og har bakket op om festivalen fra begyndelsen. Ifølge CPH STAGE er det hendes store netværk både inden for politik og erhvervsliv, der gjorde hende til et oplagt valg som formand. Pia Allerslev er i dag Børne- og Ungdomsborgmester i København.

Om de nye bestyrelsesmedlemmer skriver festivalen på sin hjemmeside:  

”Jesper Nymark er Executive Director for det undersøgende medie Danwatch, samt bestyrelsesformand for den socialøkonomiske virksomhed Bybi og bestyrelsesmedlem for Fonden Distortion/CphDistortion. Derudover har han været Kulturministeriets bestyrelsesmedlem på Charlottenborg Kunsthal, og vil med sin erfaring inden for udvikling af kulturorganisationer kunne bidrage markant til udviklingen af festivalen.

Jakob Højgaard Jørgensen er entreprenant, fremadskuende og internationalt orienteret teaterleder på Teater Nordkraft i Aalborg. Både hvad angår festivalens internationale profil og den fortsatte udvikling af festivalen som nationalt samlingssted kan han løfte festivalen og modarbejde evt. tendenser til ”københavneri”.

Mette Wolf er direktør for Nørrebro Teater. Hun har tidligere været udviklingschef og dramaturg for Betty Nansen Teatret. Festivalen vil bl.a. kunne drage nytte af hendes mange års arbejde med publikumsudvikling, lige som hendes erfaringer med ledelse og organisering af en større scene vil kunne styrke festivalens sammenhængskraft og betydning for hele teaterbranchen.”

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.