Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
08-05-2017 | artikel nr. 6161
del

Scenekunstens Årsmøde #1 er klar med inspirerende program

Temaet på det første årsmøde er mangfoldighed i scenekunsten. Årsmødet ønsker at samle op på en af de gennemgående tendenser i denne scenekunstsæson. Det gøres med en dag med keynote speeches og inspirerende workshops. Deltagelse er gratis. Tilmeldingsfristen er den 16. maj.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har i samarbejde med Teatrenes Interesseorganisation (TIO), CPH STAGE, Danske Teatres Fællesorganisation (DTF), Den Danske Scenekunstskoles Efter- og Videreuddannelse samt Udviklingsplatformen for Scenekunst sammen arrangeret Scenekunstens Årsmøde #1, der i år finder sted tirsdag den 6. juni fra kl. 9-17 i Skuespilhuset i København.

Scenekunstens årsmøde er tænkt som en tilbagevendende begivenhed, som fremover én gang om året samler hele den danske scenekunstbranche til et inspirerende møde, der sætter fokus på aktuelle tendenser i dagens scenekunst.

Dagen er programlagt i dialog mellem alle partnerne, og mødet vil blandt andet byde på et internationalt gæstespil og keynote speeches. Eftermiddagen er helliget en række workshops, der giver årsmødedeltagerne mulighed for at tilegne sig nye strategier inden for arbejdet med mangfoldighed.

Scenekunstens Årsmøde #1 er gratis at deltage i, men kræver bindende tilmelding. Tilmeldingsfristen er den 16. maj 2017. Pladserne til workshops fordeles efter først til mølle.

Mere info og tilmelding på: https://ddsks.dk/da/1-scenekunstens-aarsmoede-mangfoldighed-og-scenekunst

 

Program for Scenekunstens Årsmøde #1

9.00 Ankomst kaffe, tebirkes og happening af Teater Glads HELTE Street Performance

9.30 Velkomst ved formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst Ditte Maria Bjerg og festivalleder af CPH STAGE Morten Krogh.

9.45 Gæstespil: LA JETSET af Ginterdofer/Klaßen.

- Politik. Religion. Showbiz. Performancegruppen Gintersdorfer/ Klaßen har udviklet deres skarpsindige og udfordrende projekter siden 2005, som de har spillet over det meste af verden. www.gintersdorferklassen.org

11.15 Talk og debat ved Anne Schulz fra Müncher Kammerspiele

- Anne Schulz arbejder med publikumsudvikling på Kammer4you under Münchner Kammerspiele. Kammer4you arbejder målrettet med at åbne teatret op for børn og unge, skoleprojekter, studerende og alle andre. https://www.muenchner-kammerspiele.de/kammer-4-you#3-fuer-alle

12.15 CPH STAGE inviterer på branchefrokost

13.15 Foredrag og debat ved Hassan Mahamdallie

- Hassan Mahamdallie er dramatiker og specialist i mangfoldighed og ligestilling inden for scenekunsten. Mahamdallie er tidligere Senior Strategist ved Art Council England og arbejder nu på Rose Bruford College of Theatre and Perfomance. http://www.creativecase.org.uk/?location_id=2110

14.30-17.00 Workshops– læs mere om de enkelte workshops herunder.

 

Oversigt over workshops

1) HVOR MANGFOLDIGT ER DIT PUBLIKUM OG HVORDAN BLIVER MANGFOLDIGHEDSSTRATEGIER EN SUCCES FOR DET ENKELTE TEATER OG BRANCHEN GENERELT? De har altid været der. Publikum. I salen, på pladsen, i samfundet. Men hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvad genkender de? Og hvilke fortællinger brænder de for at høre? Hvad vil teatret/scenekunsten publikum? Rækker I ud efter dem, der er interesserede? Hvilke fordomme og motiver har I, når I målretter og tilrettelægger? Niels Righolt og Anne Boukris fra CKI giver en indføring i nye tendenser i arbejdet med mangfoldighed og publikumsformater. Til denne workshop får deltagerne mulighed for at undersøge egne strategier og kigge nærmere på, hvordan mangfoldighed kan blive en strategi, en metode og en publikumssucces.

 

2) ER DIVERSITET DET NYE SORT? HVAD ER BAGGRUNDEN FOR, AT ALLE JAGTER DIVERSITET I 2017? – WORKSHOP MED HEIDI ROTTBØLL, LEDER AF LIVING INSTITUTE En inspirerende talk og interaktiv workshop om bundlinjefordele og hvilke initiativer, der virker og ikke virker, når man ønsker at skabe en højere grad af diversitet i sin organisation: Hvad viser forskningen og hvordan kan det omsættes til virkningsfulde initiativer, man selv kan sætte i gang.

 

3) MANGFOLDIGHED I PRAKSIS – WORKSHOP MED RANI KASAPI, KULTURCHEF I BOTTKYRKA Hvordan skaber man et mere mangfoldigt scenekunstlandskab i Danmark? Hvordan omsætter man tanker og ønsker om mangfoldighed i scenekunsten til praksis og konkrete initiativer, som er langsigtede og bæredygtige? Og hvordan tackler man de udfordringer, man møder hen ad vejen? Målet for workshoppen er at bidrage til at skabe mere videndeling og fælles refleksion om mangfoldighed inden for scenekunstmiljøet – både med fokus på det strategiske niveau og konkrete erfaringer.

 

4) ORGANISATION OG LEDELSE – WORKSHOP MED ÅSE RYVARDEN, DIREKTØR VED DET NORSKE TEATRET OG EGIL BJØRNSEN, LEDER AF UDVIKLINGSPLATFORMEN FOR SCENEKUNST En manglende mangfoldighed på scenen forklares ofte med, at der mangler professionelle scenekunstaktører, som ikke er “rekrutteret fra den kridhvide middelklasse”. Den udfordring har Det Norske Teatret i Oslo taget seriøst og har nu startet sin egen uddannelse af professionelle skuespillere i samarbejde med Nord Universitet. Hvis teatret skal fortsætte med at være relevant og interessant, må det nye publikum føle samhørighed – og teatret må spejle samfundet. Med afsæt i Det Norske Teatrets strategier, leder Åse Ryvarden og Egil Bjørnsen en workshop om, hvordan danske scenekunstaktører kan vise et alternativt kulturelt lederskab ved at tage mangfoldighed, både på scene og i sal, alvorligt.  På workshoppen vil der være mulighed for at reflektere over egen praksis ved at stille spørgsmål til, hvad der står i vejen for øget mangfoldighed. Hvordan kan mangfoldighedsstrategier fungere som organisationsudvikling og talentudvikling?

 

5) MANGFOLDIGHED PÅ SCENEN – MANGFOLDIGHED BLANDT PUBLIKUM C:NTACT har siden 2005 produceret et væld af dokumentariske forestillinger med den personlige historie som kerne. På scenen står bl.a. unge, flygtninge og ældre og fortæller historier, som nye publikumsgrupper kan genkende sig selv i. I denne interaktive workshop kan du prøve metoden på egen krop, når instruktør Runi Lewerissa og C:NTACTs scenevante historiefortællere viser vej fra virkeligheden til scenekanten.

 

6) AUDIENCE DEVELOPMENT AND RELEVANCE WORKSHOP WITH LOUISE RICHARDS, EXECUTIVE DIRECTOR, MOTIONHOUSEMotionhouse goes at length to present its work in places where they can reach out to new audiences and are willing to enter into new kinds of dialogue in order to achieve this. To be relevant is part of its ethos. But does such a target-oriented audience development compromise artistic autonomy and pave the way for populism and commercialization? This is the topic of this event.

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.