Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
20-09-2017 | artikel nr. 6349
del

Reumertsalon diskuterer taberfortællinger den 28. september

Foto: Henrik Ohsten Rasmussen

Der afholdes Reumertsalon på Husets Teater i København den 28. september fra kl. 17.30-18.45. Emnet er ”Kunstens forelskelse i (og forgribelse på) taberfortællingerne”.

Med afsæt i Tue Bierings iscenesættelse af "Rocky! -  en Tabers genkomst" på Husets Teater tager Reumertsalonen ”Kunstens forelskelse i (og forgribelse på) taberfortællingerne” fat om emnet: Hvordan skildres den nederste del af samfundet i kunsten - det sociale under-Danmark - i kunsten lige nu? Er det nøgtern politisk social realisme, virkelighedsteater eller politisk socialkomedie? Og hvad er det de forskellige fortællergreb kan?

Det sker på Husets Teater den 28. september kl. 17.30-18.45.

Yderligere vil Reumertsalonen gerne på selvransagende og kritisk vis diskutere, hvordan taberen bliver skildret fra en, som udgangspunkt, mere privilegeret position (kunstnerens).

Katrine Hornstup Yde, der er kulturredaktør på Information, er moderator, mens panelet udgøres af
teaterinstruktør Tue Biering, filminstruktør Tobias Lindholm og Jeanette Østergaard, der er seniorforsker og forskningsleder, Ph.d., på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dato:d. 28.9 kl. 17.30-18.45 

Sted: Husets Teater, Halmtorvet 9, 1700 København V  

Kom og deltag i debatten, dét er gratis, men tilmelding nødvendig (tilmeldingsgebyr 10 kr.) – meld dig til på Politiken live her: https://politikenbillet.dk/events/35413-Kunstens_forelskelse_i_og_forgribelse_paa_taberfortaellingerne/

ROCKY! En tabers genkomst spiller kl. 20 den 28. september 2017. Billet til forestillingen købes via www.husetsteater.dk

 

Om ROCKY! - en Tabers Genkomst
Vi elsker dem. Taberne der rejser sig og mod alle odds sejrer over deres eget mindreværd, den sociale arv og deres helt urimelige taberliv. Men hvad hvis det er os andre, vores værdier og eksistens, der skal besejres? Hvis det er os, der ender som taberne? ROCKY! er Huset Teaters og Tue Bierings livtag med den ikoniske figur vi elsker og kender så godt. Men gør vi nu også det?

Om Reumertsaloner   
Reumert-saloner afholdes af Bikubenfonden med det sigte at skabe debat om scenekunstens betydning blandt både fagfolk og et bredere teater- og kunstinteresseret publikum. Reumert-salonerne finder sted på forskellige teatre eller locations, hvor scenekunsten finder sted, og bliver typisk afholdt inden eller efter en forestilling. Indholdsmæssigt fokuserer salonerne på en aktuel og samfundsrelevant debat og har mulighed for at tage nye trends eller politiske temaer op.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.