Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
13-09-2017 | artikel nr. 6355
del

Kulturminister Mette Bock gæstede TIOs generalforsamling

Kulturminister Mette Bock brugte halvanden time i selskab med TIOs medlemmer til generalforsamlingen i Kolding den 12. september 2017. Foto: Jon Noe/Mungo Park Kolding

Repræsentanter fra over 50 teatre var samlet på Mungo Park Kolding, da Teatrenes Interesseorganisation holdt ordinær generalforsamling den 12. september 2017. Kulturminister Mette Bock var forbi og samlede indsigt i branchens vilkår fra deltagerne.

Af Signe Ravn

Over 50 teatre var repræsenteret af teaterledere og administrative medarbejdere, da Teatrenes Interesseorganisation holdt sin årlige generalforsamling den 12. september. Generalforsamlingen, der hvert år flytter rundt i landet, fordi medlemsskaren geografisk spænder over hele landet, fandt i år sted på Mungo Park Kolding.  

Og det blev en positiv dag, hvor netværket blev dyrket, hvor den konstruktive debat fyldte, og hvor dialogen kredsede om samling af branchen og et stærkere samarbejde mellem scenekunstbranchens aktører.

Kulturminister: Kulturen binder os sammen

Debat-iveren var stor, da kulturminister Mette Bock i løbet af eftermiddagen kom på besøg og brugte halvanden time i selskab med deltagerne. Ministeren blev budt velkommen af TIOs formand, Dorthe Skøtt Bébe, der talte om scenekunstens vigtighed og fastslog, at TIO kan hjælpe kulturministeren med indsigt og konkret viden, når hun indleder reformarbejdet på scenekunstområdet.

Mette Bock holdt et indledende oplæg, hvor hun understregede, at kunsten og kulturen er der, der binder os sammen, og hun talte blandt andet om at arbejde med borgernærhed/borgerrelevans, talentarbejde, lokal forankring, en treklang mellem offentlig støtte, fondsstøtte og frivilligt arbejde, og det kunstneriske overskud, som kan give scenekunsten legitimitet og dernæst øgede bevillinger, fordi kunsten så, i højere grad end i dag, ses som en værdig investering.

Emner, som TIOs medlemmer allerede er meget fokuserede på og arbejder intenst med, hvad flere tilstedeværende gjorde opmærksom på i en konstruktiv debat.  

Vil tale scenekunsten op

Vigtigst af alt erklærede kulturministeren sig villig til at tale scenekunsten op i det politiske billede og i den brede befolkning.

”Lige nu er jeg optaget af, hvordan vi kan få talt kulturen op på dagsordenen i Danmark. Hvis vi kun taler økonomi, når vi taler om kultur, så taber vi folk. Vi skal forklare, hvorfor kulturen har værdi, når vi også skal bruge penge på sundhed, grænsekontrol og så videre … Den del kan vi blive bedre til at være fælles om,” lød det endvidere.

Det var en udmelding, der blev mødt med stor tilfredshed i salen.

”Det, du efterlyser, er til stede, og vi har brug for din hjælp, hvis det skal vokse,” lød det blandt andet fra Per Smedegaard fra Teatret Svalegangen.

Han blev bakket op af blandt andre Peter Westphael fra Randers Egnsteater, der fastslog, at de punkter, ministeren talte om, allerede er de fleste teatres allervigtigste fokusområder.

Nye ideer og snubletråde

I det hele taget var det en lydhør minister, der mødte op, og også talte om vigtigheden af, at alle borgere har adgang til scenekunst, som ikke nødvendig skal være det samme i hele landet.

”Jeg er åben for nye ideer til, hvordan vi kan få bredden, også helt fra de små børn, introduceret for teater. Hvordan får man børnene til selv at mærke, hvad det er at udtrykke sig gennem teater og scenekunst? Jeg er åben for gode ideer,” sagde Mette Bock blandt andet i sit indledende oplæg.

Herefter opfordrede hun de fremmødte til at fortælle hende om de ”snubletråde”, som teatrene oplever i hverdagen med de gældende love og regler.

”I beskæftiger jer i maskinrummet hver dag, så derfor sidder I med viden, som er væsentlig. Til næste år skal vi kigge på reformer på jeres arbejde. Jeg har ikke [umiddelbart] mulighed for at få flere penge, men hvis jeg gør, så skal jeg have nogle rigtig gode ideer. Er der unødvendige snubletråde, der gør, at I ikke har friheden til at gøre det, I gerne ville. Er der en struktur, som har virket godt i nogle år, men hvor der er en anden måde at gøre det på, så I synes, at I har bedre udfoldelsesmuligheder og kan gøre det, I gerne vil?” spurgte Mette Bock salen.

I er inviteret med i reformarbejde

Her blev blandt andet input om besværlig silotænkning i kommunerne og åben skole og de forhindringer, som teatrene her støder på, taget ad notam, og Mette Bock gav udtryk for, at hun kunne tage god og brugbar viden med sig.

Ministeren regner med at bruge disse input og allerede eksisterende materiale til at komme med et diskussionsoplæg med visioner for området, hvor branchen inddrages.

”Der har I mulighed for at få stor indflydelse,” understregede Mette Bock, der mindede om, at der i et demokrati skal skabes et politisk flertal for at gennemføre planerne.

”Vi tager fat næste år. Der kommer et udspil, så tager vi en bred debat, og vi må se, hvordan vi kan gøre. Og jeg inviterer jeg til at være med,” understregede Mette Bock afslutningsvis. 

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.