Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
26-09-2017 | artikel nr. 6358
del

Nyt fokus på scenekunststatistikken

Den selvejende institution Scenit blev oprindelig stiftet under navnet Teaterbilletter.dk i november 2006 af en bred kreds af teatre i Storkøbenhavn. Den 1. juli 2015 skiftede Teaterbilletter.dk navn til Scenit. Scenit er en not-for-profit selvejende institution, som driver en landsdækkende formidlingsorganisation, hvis formål er at fremme salg, synlighed, adgang til og dokumentation af scenekunst i samarbejde med alle interessenter.

Kulturministeriet har i samarbejde med Danmarks Statistik og Scenit igangsat en digitalisering af scenekunststatistikken for at sikre en valid og bredt dækkende dokumentation af det danske teaterliv og for at lette teatrenes administrative byrder.

Dansk teater er vidtfavnende og har aktiviteter fra de store scener til små turnerende teatre. Scenekunststatistikken skal favne hele bredden i det professionelle teater og dække fra de private initiativer med revyer og musicals over de statsligt eller kommunalt støttede scener til de turnerende teatre, der f.eks. spiller forestillinger på skoler og biblioteker.

Statistikken skal således både dokumentere den offentligt støttede scenekunst og samtidig vise den del af kulturforbruget som teaterlivet står for både blandt børn og voksne. Dermed skal statistikken i højere grad kunne spille sammen med de kulturvaneundersøgelser, som Kulturministeriet gennemfører. Det skriver Scenit i en pressemeddelelse.

Data fra Scenit

Den selvejende institution Scenit har siden 2009 drevet den landsdækkende scenekunstportal, scenen.dk, med støtte fra Kulturministeriet. Scenen.dk har to formål. Det primære formål er at synliggøre professionelle teaterforestillinger i Danmark for publikum bl.a. med informationer om tid, sted og billetsalg. Det sekundære formål er at synliggøre turnéproduktioner til salg for teaterarrangører og derved styrke udvekslingen af scenekunst på tværs af landet. Disse oplysninger findes på scenen.dk/produktionssiden.

Scenit har opbygget databasen Tereba, som bl.a. leverer data til scenen.dk og produktionssiden. Data fra Tereba bliver også grundlaget for digitaliseringen af scenekunststatistikken, da alle produktioner og spilleperioder allerede er registreret i Tereba. Teatrene skal supplere de allerede indtastede data med oplysninger om billetsalg og om teatrets økonomi. Det er ambitionen på sigt at indhente oplysninger om billetsalg som datafeed fra de førende billetoperatører.

Direktør for Scenit Johanne Prahl forklarer: ”Det bliver ligesom når man i dag skal godkende sin selvangivelse og langt de fleste oplysninger er udfyldt i forvejen med data fra ens arbejdsgiver, bank osv. På samme måde kan vi indsamle oplysninger for teatrene om deres forestillingsaktiviteter, som så skal godkendes og suppleres med flere oplysninger ved indberetningen til Danmarks Statistik.” 

Administrative lettelser og mere viden

Digitaliseringen af indberetningen til Danmarks Statistik har længe været efterspurgt bl.a. af Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og vil betyde en administrativ lettelse for teatrene. Samtidig vil det nye fokus på scenekunststatistikken også betyde mulighed for en udvidet og mere nuanceret statistik, der kan danne grundlag for større viden om dansk teaters infrastruktur.

Enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen for musik og scenekunst, Henrik Wenzel Andreasen udtaler: 

”Vi ser frem til at få en endnu bedre dækkende statistik på scenekunstområdet til gavn for både offentligheden, medierne og scenekunstens aktører.  I Slots- og Kulturstyrelsen har vi et ønske om at øge mængden og kvaliteten af viden på scenekunstområdet, og en forbedret scenekunststatistik vil netop kunne styrke os i det arbejde.

Vi forventer, at den nye væsentligt lettere indberetning til scenekunststatistikken vil medføre en kraftigt øget besvarelsesgrad fra teatrene, og set i et mere overordnet kulturpolitisk perspektiv vil det også være med til at skabe en bedre dokumentation af og større transparens omkring de aktiviteter, der gennemføres i kraft af den betydelige statslige støtte til scenekunsten.”

 

Fakta om Scenit

Scenit driver databasen Tereba og skaber dermed et fundament for synliggørelse af hele det professionelle danske teaterliv via datadistribution til en række eksisterende og potentielle samarbejdsplatforme. Hovedtanken med Tereba er at alle teatre kun skal indtaste data ét sted, hvorfra data videresendes.

Med støtte fra Kulturministeriet står Scenit bag de landsdækkende portaler scenen.dk, produktionssiden.dk og scenekunstarkiv.dk. Der er indgået samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen om synliggørelse af de respektive teatres status i forhold til offentlig støtte og produktioners godkendelser til de forskellige støtteordninger.

Scenit udgiver i samarbejde med de 5 teatre i Kbh-T-samarbejdet sæsonkataloget for Storkøbenhavn og har ligeledes billetsalgssitet: www.teaterbilletter.dki dette samarbejde.

Scenit går i gang med digitaliseringsopgaven i løbet af efteråret, således at data om sæson 17/18 ligger klar til den scenekunststatistik, som skal indberettes i efteråret 2018.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

26-01-2018

Politisk opbakning til film- og teaterbranchens arbejde for et bedre arbejdsmiljø

TIO og syv andre organisationer fra teater- og filmbranchen var til møde med ligestillingsminister Karen Ellemann og kulturminister Mette Bock for at tale om branchens tiltag mod krænkelser og chikane.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.