Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<45678910111213>
 
28-09-2017 | artikel nr. 6365
del

Tre nye ISPA-fellows er udpeget af Statens Kunstfond

Lotte Koefoed Ludvigsen, Bora Bora, Anne Sophie Fogedby, Mungo Park, Søren Normann Hansen, Sort/Hvid bliver de nye danske ISPA fellows fra 2018.

Tre danske kulturledere bliver en del af det internationale program ”The Fellowship Program”. Programmet varetages af ISPA og er støttet af Statens Kunstfond.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og ISPA (the International Society for the Performing Arts) har i samarbejde udpeget tre danske kulturledere, der bliver en del af programmet ”The Fellowship Program.”

De tre ledere, der i øvrigt alle tre er fra TIO-medlemsteatre, bliver en del af ISPA allerede fra januar 2018, hvor de deltager i ISPAs vinterkonference i New York i USA.

"Vi er meget stolte af at have fornyet og udvidet vores aftale med ISPA om, at tre danske kulturledere fra branchen kan indgå som ISPA-fellows. Der er ingen tvivl om, at det er en berigende oplevelse for den enkelte, men i høj grad også for det danske scenekunstmiljø, når man kan tilføre viden, erfaring, kompetencer og ikke mindst værdifulde kontakter fra et internationalt miljø. Stort tillykke til de tre udvalgte ISPA-fellows, som går en spændende tid i møde. Vi glæder os meget til at følge deres udvikling," udtaler formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Ditte Maria Bjerg, i en pressemeddelelse.

De tre nye danske ISPA fellows er Lotte Koefod Ludvigsen, producent, Bora Bora i Aarhus, Anne Sophie Fogedby, der er kreativ producent på Mungo Park i Allerød samt Søren Normann Hansen, der er administrativ chef på Sort/Hvid i København.

Vil udbrede ny viden til flere
Bora Boras producent Lotte Koefoed Ludvigsen er begejstret for udnævnelsen og overvejer allerede, hvordan de nye kontakter og den nye viden, der bliver hende til del i programmet, kan udbredes, så endnu flere kan få glæde af det.

”Jeg glæder mig til at dykke ned i det globale netværk, som mit ISPA-fellowship vil åbne for mig. Min forventning er, at jeg vil udvide mit netværk enormt og hente nye projekter, nye måder at arbejde på og nye partnere med hjem til teatret. Jeg er taknemmelig for, at Statens Kunstfond på denne måde støtter kompetenceudviklingen for os, de tre nye fellows, og jeg glæder mig til at tale med de andre om, hvordan vi fremover bringer vores nye viden og kontakter i spil - ikke kun på vores egne teatre, men også bredere i den danske scenekunst,” siger Lotte Koefoed Ludvigsen i pressemeddelelsen fra Statens Kunstfond.  

55 fellows i programmet
CEO for International Society for the Performing Arts, David Baile, udtaler i forbindelse med udnævnelsen:“I ISPA ser vi meget frem til at byde Lotte Koefoed Ludvigsen, Anne Sophie Fogedby og Søren Normann Hansen velkommen til ”The Fellowship Program” og ISPA-netværket. Takket være Statens Kunstfond og vores andre visionære samarbejdspartnere vil de tre i 2018 blive en del af det 55-mand store netværk med deltagere fra hele verden. Jeg vil gerne takke Statens Kunstfond for deres vedvarende engagement, hvor fonden nu for tredje gang udnævner nye fellows til programmet.”

Det er tredje gang, at Statens Kunstfond indgår en aftale med ISPA om dansk deltagelse i fellowship-programmet. I den aktuelle aftale med ISPA har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst valgt at udpege tre danske fellows, hvor der tidligere kun blev udpeget to fellows.

Tidligere ISPA fellows er: Jakob Højgaard Jørgensen fra Teater Nordkraft, Lene Bang fra Lene Bang Org., Marianne Klint fra Teater Momentum og Bradley Allen (tidligere Hotel Pro Forma).

Fakta om ”The Fellowship Program”
De tre danske fellows er udvalgt i et samarbejde mellem ISPA i New York og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

ISPA er et internationalt netværk inden for scenekunst og musik, der blandt andet er vært for to årlige konferencer. I 2015 blev der afholdt en forårskonference i København og Malmø.

ISPAs fellowship-program har fokus på at videreuddanne kulturledere fra hele verden, og det danske fellowship-program hos ISPA er rettet mod managere, producenter og ledere inden for den danske scenekunstbranche.

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

30-01-2018

Navnenyt: Thorkild Andreasen udnævnt til Kunstrådet i Aarhus

Thorkild Andreasen, administrativ leder af Carte Blanche og medlem af TIOs bestyrelse, er ét af de seks nye medlemmer i Kunstrådet i Aarhus Kommune.

30-01-2018

Eksterne evaluatorer til egnsteaterevalueringen på plads

Det er nu faldet på plads, at de eksterne evaluatorer, som skal evaluere 13 egnsteatre, bliver Niels Andersen, Rasmus Adrian, Steen Nørgaard samt Pernille Plantener og Rikke Juellund. Evalueringen sættes i gang i februar 2018 og forventes afsluttet senest september 2019.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.