Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<567891011121314>
 
21-04-2017 | artikel nr. 6127
del

Dansehallerne markerer Dansens Dag

Årets Dans 2017 "Ønskelandet" af Maia Elisabeth Sørensen bliver danset af børn over hele landet i dagene op til Dansens Dag. Foto: Dansehallerne

Dansehallerne varmer op til den årlige internationale Dansens Dag med film, forestillinger og fællesdans i dagene op til den 29. april – både i Carlsberg Byen og ude omkring i landet.

Dansehallerne er klar til at fejre dagen, hvor mennesker i hele verden sætter fokus på kunstarten dans. Det er nemlig Dansens Dag den 29. april 2017, og allerede i dagene op til, står Dansehallerne bag projekter over hele landet.  
 
"Når vi fejrer dansen, er det med et syn på en kunstart, der favner hele mennesket som fysisk, intellektuel og sansende. I år har vi særligt fokus på børn og unge, og det den medskabende dans kan bidrage med, men vi giver også plads til mere eksperimenterende og udfordrende oplevelse i Loona Nights. Tag en chance – kom og vær med!” udtaler Efva Lilja, direktør og kunstnerisk leder i Dansehallerne, i en pressemeddelelse.


Et kig ind i dansens univers
Fejringen markeres blandt andet den 28. april i Dansehallerne, hvor der er flere forskellige arrangementer på programmet. Dagen begynder ude på Humletorvet i Carlsberg Byen i København, hvor næsten 400 børn giver den gas i Årets Dans, der en del af Dansehallernes landsdækkende projekt ”Ta’ fat om dansen”. Børnene har lært koreografien til Årets Dans ude på deres skoler, inden de samles på Humletorvet, hvor de først varmer op og siden danser Årets Dans sammen.   

Om aftenen går det løs inden for i Dansehallerne, hvor der er premiere på dansedokumentaren Nothing matters when we’re dancing. En film, der går tæt på tre helt almindelige danskere og deres kærlighed til dansen. Senere på aftenen er det tid til den absolutte sidste omgang af Dansehallernes populære platform Loona Nights, hvor dansere og andre kunstnere kan få afløb for deres vildeste idéer, hemmelige drømme og geniale forsøg i form af miniværker, som de præsenterer for publikum i uformelle rammer. Der er After-Show-Party med DJ Nannalicious umiddelbart efter sidste forestilling.


 
Tusinder af danske børn danser med i resten af landet
Børnene på Humletorvet i København får selskab af tusinder af andre skolebørn rundt om i landet, der også fejrer Dansens Dag med Årets Dans i ugerne op til den 29. april.

I Nordjylland danser 0.-2. klasser dansen den 25. og 26. april, i Århus er Årets Dans en del af et større program med workshops og forestillinger på selve dagen den 29. april. Og på Fyn vil mere end 2000 skoleelever danse samtidigt, mens der bliver live-streamet fra Carl Nielsen Hallen. Alle arrangementerne er søsat med hjælp fra Dansehallernes projekt Ta’ fat om dansen og dets danseformidlere, der har været rundt på hundrede af skoler i hele landet for at arbejde med Årets Dans.

Læs mere om aktiviteterne her

21-11-2017

Teatret som demokratiskaber

I månederne op til kommunalvalget i dag den 21. november har flere teatre landet over sat vælgermøder, forestillinger og festivaler op med udgangspunkt i valg og demokrati.

20-11-2017

Kunst og kultur til debat i kommunalvalget

Dagen op til kommunalvalget har Proscenium samlet en række debatindlæg fra kulturdebattører og kommunalpolitikere: Rasmus Norup (K) vil holde fast i aktiv kulturpolitik, fordi den skaber velfærd og livskvalitet. Maria Frej (SF) insisterer på at tale kulturen op, fordi kunst og kultur er med til at gøre os til stærkere og klogere mennesker, hvilket dermed også gør vores samfund stærkt. Michael Vajhøj (LA) mener, at kunsten er vigtig, fordi den tvinger os til at forholde os til vores samfund og til os selv.

17-11-2017

Bora Bora får støtte fra Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt midler fra puljen for internationale residensværtskaber. Bora Bora, Københavns Internationale Teater og Dansehallerne har fået støtte.

17-11-2017

Skab bedre rammer for kunst i Åben Skole med national forpligtelse

Til et dialogmøde på Christiansborg fremhævede blandt andet TIO’s Åben Skole-udvalg, at samarbejdet med kommunerne er vigtigt for at få implementeret kunsten i skolen – samtidig efterspørges klare nationale rammer.

16-11-2017

Sammenlægning af de kunstneriske uddannelser: Er deres udfordringer egentlig ens?

Søndag Aften sætter spørgsmålstegn ved, om Henrik Sveidahls diagnose af de kunstneriskes uddannelsers udfordringer er korrekt, og om der skal findes én løsning til alle skolerne.

15-11-2017

PS Profil: Teatret Zeppelin

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Teatret Zeppelin.

15-11-2017

Navnenyt: Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for UNIMA Danmark.

Martin Kragballe Appelquist Rasmussen er ny formand for den danske afdeling af den internationale dukketeaterorganisation UNIMA.

14-11-2017

Navnenyt: Caroline Kirkegaard er ny i TIO

TIOs kommunikationsmedarbejder Signe Ravn er gået på barsel, og Caroline M.B. Kirkegaard er derfor ny kvinde på posten.

13-11-2017

Flere går i teatret

En analyse fra Søndag Aften viser, at der i 2016 var næsten 100.000 flere gæster i teatret i forhold til 2015, og at teatrene fra 2012 til 2016 har oplevet en stigning i gæster på 11 pct.

13-11-2017

Fælles initiativ mod sexchikane

Det er skræmmende tal, som en undersøgelse fra Politiken blandt Dansk Skuespilforbunds kvindelige skuespillere, viser. Her er det kommet frem, at 64 pct. af de adspurgte kvindelige skuespillere har oplevet sexchikane fra en chef.

10-11-2017

Hvor mange penge bruger din kommune på kultur?

Undervisning og kultur er en post på alle kommuners budget. Men hvor mange penge bruger din kommune på kultur? Politiken.dk har lavet en oversigt.

09-11-2017

Bock: Sveidahls analyser skal diskuteres åbent

Mette Bock lovede i forrige uge, at der ikke bliver nogen tvangsfusion af de kunstneriske uddannelser, men hun understreger, at Sveidahl-rapportens analyser fortjener at blive diskuteret.

09-11-2017

GrowOP! Festival: Danmarks første operafestival for børn

Fra lørdag den 11. til søndag den 26. november får børn mulighed for at opleve opera målrettet netop dem, når GrowOP! Festival sted i Aarhus, Herning, Samsø, Ikast, Struer og Holstebro.

08-11-2017

Renovering af DDSKS Odsherred forventes færdig til december

Der er fuld gang i byggeriet på DDSKS Odsherred. Hovedhuset, Lærkehuset, er ved at blive renoveret med nye værelser, badeværelser med videre. Leder af efter- og videreuddannelsesområdet, Kerstin Anderson, fortæller Proscenium.dk om arbejdet.

07-11-2017

Navnenyt: Tim Rushtons afløser er fundet

Bestyrelsen for Dansk Danseteater har udpeget ny kunstnerisk leder, nemlig den prominente koreograf Pontus Lidberg, der tiltræder i april 2018.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.