Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<567891011121314>
 
19-06-2017 | artikel nr. 6235
del

Ny chefduo på Betty Nansen Teatret

Elisa Kragerup og Eva Præstiin er valgt som ny chefduo for Betty Nansen Teatret den 1. juli 2018. Foto: Catrine Zorn

Instruktør Elisa Kragerup indtræder som teaterdirektør med kunstnerisk ansvar, når Vibeke Windeløv træder tilbage. Med sig på chefposten har hun Eva Præstiin, som får administrativt, økonomisk og organisatorisk ansvar for teatret på Frederiksberg Allé i København.

Vibeke Windeløv meddelte for kort tid siden, at hun stopper som teaterdirektør for Betty Nansen Teatret den 30. juni 2018 et år før hendes kontraktudløb. Og nu er teatrets bestyrelse så klar med hendes afløsere i form af duoen Elisa Kragerup og Eva Præstiin.

Elisa Kragerup er udnævnt som ny teaterdirektør og Eva Præstiin som direktør fra 1. juli 2018. At man har været så hurtigt ude med af finde afløserne skyldes, at de så kan påbegynde repertoireplanlægningen for de kommende sæsoner, inden de overtager ledelsen af teatret.

Betty Nansen skal i front i dansk teaterliv

Bestyrelsesformand Erik Jacobsen oplyser, at der var 23 ansøgere, hvoraf 4 blev indkaldt til en samtale.

”Vi har været meget taknemmelige for et ansøgerfelt med mange fremragende ansøgere, der havde visionære bud på, hvor Betty Nansen Teatret skal søge hen. Det var glædeligt med så stor interesse for vores teater og dets udvikling. Jeg er meget glad for at kunne præsentere vores nye direktører. De har både sammen og hver for sig været lysende talenter i dansk teaterliv i de senere år. Vi har store forventninger til deres fremtidige virke. Vi søgte et teatermenneske og en stærk kunstnerisk profil. Nu får vi to, der har en ambition om at bringe Betty Nansen Teatret i front for dansk teaterliv. Det er uforudsigeligt, hvad der sker. Men det skal nok blive spændende,” udtaler bestyrelsesformand Erik Jacobsen i en pressemeddelelse fra teatret. 

Synlig og stærk kunstnerisk profil

Og den nye chefduo vil bygge videre på erfaringerne fra hedengangne "Det Røde Rum" på Det Kongelige Teater, som de stod i spidsen for som henholdsvis instruktør og producent, fortæller de i pressemeddelelelsen.

”Vi har stor lyst til igen at starte et langvarigt samarbejde. I ensemblet ”Det Røde Rum” var vi med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor det levende møde mellem publikum og skuespillere var i centrum. Det arbejde vil vi nu fortsætte på Betty Nansen Teatret. For os findes der ikke en bedre ramme til det, end netop her. Teatret er vores vigtigste levende kunstart, og vi vil møde publikum med et teatralt og scenisk sprog, som kun kan opleves på teatret. Vi er stolte af teatrets ældgamle traditioner, men ønsker også at skabe nye - sammen med publikum. Vi vil skabe et teaterhus med en synlig og stærk kunstnerisk identitet og en helt særlig relation til publikum. Et teater som opleves og skabes kollektivt."

Et scoop for teatret

Og Vibeke Windeløv er begejstret for udsigten til at overlade chefposten til de to markante kvinder.

"Få har som Elisa Kragerup kunnet fylde Det Kongelige Teater, det gælder fra den største scene til det mindre Røde Rum. Hun evner kunsten at underholde uden at gå på kompromis med selve kunsten. Nu kommer hun til Betty Nansen Teatret og Edison, som også kan rumme alt fra klassisk teater til det mere eksperimenterende. Det er intet mindre end et scoop for os. Men ingen kunstner klarer sig uden en god producent, og Eva Præstiin kan tage sin del af æren for, at Det Røde Rum blev en succes. Så nu får Betty Nansen Teatret igen et godt “samarbejdet” par. Hvor er vi glade.”

Om Elisa Kragerup

Elisa Kragerup skaber som instruktør teaterforestillinger, som rækker ud over vanlige formater og genrer. Et sansernes teater, hvor skuespilleren, sammen med publikum, udforsker nye fortællerformer. Den Reumert-vindende instruktør foretrækker at arbejde og udvikle sit teatersprog i kunstneriske kollektive arbejdsprocesser og har været en ledende kraft i kollektivet Sort Samvittighed og ensemblet Det Røde Rum. Elisa Kragerup har igennem de sidste 6 år været fast tilknyttet Det Kongelige Teater og instruerer desuden i udlandet.

Om Eva Præstiin

Eva Præstiin har arbejdet med teater i mere end 20 år som forestillingsleder, producent og administrativ chef. Igennem alle år har hun udforsket, hvordan produktionsprocesser kan udvikles og designes for at danne den bedste ramme for den enkelte forestilling. Eva har desuden både praktisk og teoretisk arbejdet med publikumsudvikling og teatrets relation og kommunikation med publikum. Senest har hun arbejdet som producent på Det Kongelige Teater, Teater Republique og som souschef i The One and Only Company.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

04-01-2018

Billetstatistik lover godt for sæson 2017/2018

Nye tal på billetsalget fra 25. april til 31. december 2017 viser lovende fremgang for denne sæson – niveauet er nemlig højere end sidste år på samme tid.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.