Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<567891011121314>
 
31-08-2017 | artikel nr. 6312
del

Politikerne hentede inspiration og indsigt på Kulturmødet på Mors

Britt Bager, Venstres kulturordfører, var blandt de mange deltagere på Kulturmødet på Mors, hvor hun fik ny viden i inspirerende debatter. Foto: Steen Brogaard

Altinget.dk var på Kulturmødet på Mors og hørte forskellige politikere og kulturaktører om, hvad deres hjerte banker for indenfor kulturpolitikken. Få et overblik her.

Af Signe Ravn

Venstres kulturordfører kaldte debatten ”Scenekunstens værdi i en fragmenteret og digital tidsalder”, som TIO var co-arrangør af, for ”… nok noget af det bedste, jeg har oplevet i min tid som kulturordfører”, og også DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen og formanden for Folketingets Kulturudvalg, Orla Hav, var begejstrede for formatet på debatten, som gav politikerne mulighed for at stille spørgsmål direkte til dem, der praktisk arbejder med kunsten og kulturen.

Og i det hele taget har striben af spændende debatter fået kulturpolitikere og kulturaktører til at vende tommelfingeren opad, når det kommer til at bedømme Kulturmødet på Mors. Her giver Proscenium.dk et overblik over reaktioner, som de er kommet til udtryk i Altinget.dk’s voxpop.

 

Samtale frem for politisk debat

EU-parlamentariker Morten Messerschmidt er fast inventar på Kulturmødet på Mors, og han nyder de berigende samtaler, som han i debatter bliver en del af, og han henter nye ideer og inspiration.

”Jeg må indrømme, at det ikke interesserer mig synderligt, hvordan pengene skal fordeles og hvilke former for understøttelsesmuligheder, der kan være. Jeg er mere interesseret i at komme ind under huden på for eksempel unge kunstnere,” udtalte Morten Messerschmidt til Altinget.dk efter at have debatteret med unge kunstnere i en bus.

Læs Altinget.dk’s interview med ham: ”Messerschmidt: Jeg vil ind under huden på de unge kunstnere”

 

Omfordeling er nøgleordet i kulturpolitik

Venstres kulturordfører Britt Bager fortalte til Altinget.dk, at hun anser kulturpolitik for at handle om omfordeling, fordi området pt. ikke får tilført flere midler. Men derudover har hun en anden personlig kæphest.

”[Det betyder] meget for mig personligt, at vi får kunst og kultur bedre integreret med børn. Helt fra de går i vuggestuer, børnehaver og skoler. Så alle børn i alle samfundslag får mulighed for at få kunstoplevelser med teater, film, skuespil og museer. Ellers får vi et socialt skel på det område,” sagde Britt Bager til Altinget.dk.

Læs Altinget.dk’s interview med hende: ”Britt Bager: Min kulturpolitik handler mest om omfordeling”

 

Kulturbrugerne giver en frisk vinkel

Formanden for Dansk Artist Forbund, Lena Brostrøm, så gerne, at der indsamles evidensbaseret viden om kunstnerne, så det bliver lettere at opfylde de mange krav, der stilles til kunsten om, at den skal være til stede i andre sektorer. Det arbejder hendes organisation for. Men derudover er Kulturmødet på Mors en mulighed for at høre input fra kultur- og kunstbrugerne.

”… mange folk i debatterne præsenterer sig som seere, lyttere og teatergængere. Og det er vanvittigt interessant at få indspark fra kulturbrugerne, som ofte ser på de ting, vi debatterer, fra en helt andet frisk vinkel," lød det fra Lena Brostrøm på Altinget.dk.

Læs Altinget.dk’s interview med hende: ”Lena Brostrøm: Kulturbrugerne vil have oplevelser frem for bygninger”

 

Kunst og kultur kan skabe mere hele samfund

For Alternativets Rasmus Nordqvist var den lokale forankring en stor del af oplevelsen af Kulturmødet, hvor han selv deltog i en række debatter.

”Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi formår at bruge den kæmpekraft, der ligger i kunst og kultur, til at kunne integrere og skabe mere hele samfund,” sagde Rasmus Nordqvist til Altinget.dk.

Læs Altinget.dk’s interview med ham: ”Nordqvist: Fantastisk at Kulturmødet har fået inddraget byen”

23-02-2018

Opfordring fra ministre: Bryd tabuet om seksuel chikane

I et brev til ledere, virksomheder og offentlige institutioner opfordrer ligestillingsminister Karen Ellemann og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til at bryde tabuet om seksuel chikane.

22-02-2018

CPH STAGE: Highlights-udvalg klar

Hvert år udpeger CPH STAGE en række fremtrædende personer fra det danske scenekunstmiljø til at sidde i et uafhængigt udvalg, som skal udvælge en række highlights fra årets festivalprogram. Derudover har otte forestillinger fået produktionsstøtte til at spille på de internationale dage den 31. maj-2. juni 2018.

21-02-2018

PS Profil: Odin Teatret

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Odin Teatret.

19-02-2018

Navnenyt: Charlotte Bach tiltræder som jurist i TIO

Charlotte Bach tiltræder den 1. marts 2018 som TIOs nye jurist. Hun erstatter dermed Sanne Bech.

15-02-2018

En fælles stemme til Kulturmødet på Mors 2018

Vi gentager succesen fra sidste år og deltager til Kulturmødet på Mors 23-25. august 2018 med nye cases, der kan sætte gang i kulturdebatten.

13-02-2018

Forsker følger huskunstnerprojektet ”Fortællinger i lokalsamfundet”

I et forskningsprojekt, hvor Statens Kunstfonds Huskunstnerordning blev undersøgt, var seks caseprojekter udvalgt til at blive fulgt tæt af forskergruppen. En af de cases, som blev undersøgt, var Jesper la Cour og Det Fortællende Teaters samarbejde med Hem Skole i Skive.

12-02-2018

Danskerne er de største kulturforbrugere i EU

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at hele 85,3 pct. af danskerne i løbet af et år deltager i en kulturel aktivitet. I gennemsnit deltager 63,7 pct. af europæerne i kulturelle aktiviteter.

09-02-2018

Island Connect residency går til Teater Bæst og Clownidoscopio Teatre

BIRCA og C.IN.E. har besluttet, hvem der får gratis recidency på Bornholm og Mallorca. Clownidoscopio Teatre, som kommer fra Ibiza, har allerede kontakt med Danmark, da deres stykke skal instrueres af Gitta Malling, teaterleder på Limfjordsteatret.

08-02-2018

Dansk Kunstnerråd om Åben Skole: Integrer kunst i skolen gennem fagligt samarbejde

I en ny rapport peger Dansk Kunstnerråd på, at de kunstneriske og kulturelle indslag i Åben Skole ofte blot bliver et underholdende indslag med kunstnere som ”dagens gæst”. I stedet for disse kortere besøg bør kunstnere og lærere indgå et samarbejde, forberede undervisningen sammen og derigennem drage fordel af hinandens fagligheder.

07-02-2018

PS Profil: Cantabile 2

I en serie skiftes TIO’s medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Cantabile 2.

06-02-2018

Stormøde: Teater- og filmbranchen viser vejen for andre brancher

Fredag den 2. februar løb et stormøde af stablen om psykisk arbejdsmiljø, sexkrænkelser og magt i film- og teaterbranchen. På mødet debatterede de ca. 180 deltagere livligt om bl.a. gråzoner og etiske retningslinjer. 
05-02-2018

Navnenyt: Maria Westh Hage er ny producent på Cantabile 2

Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg, har ansat en producent med solid erfaring i ledelse, udvikling og samarbejde. Maria Westh Hage bor i Vordingborg, hvor hun i mange år har arbejdet inden for uddannelsesverdenen med skoleledelse, udvikling og samarbejder på tværs af organisationer, kommune og erhvervsliv.

02-02-2018

Fælles kultur med plads til forskellighed i kulturhus med 61 aktører

I forbindelse med Carte Blanches bidrag ”KUNSTEN AT LYTTE” til Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 lavede teatret et POP-OP-KULTURHUS i Viborg. I de 25 dage, kulturhuset var åbent, var der i alt 71 arrangementer med 61 forskellige aktører. Proscenium har talt med Carte Blanche, som giver deres anbefalinger til, hvordan man får et samarbejde med så mange parter til at lykkes.

01-02-2018

Årets Teateroplevelser 2017

CPHCulture har netop offentliggjort vinderne af Årets Teateroplevelser 2017:

31-01-2018

PS Profil: TEATRET

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer TEATRET.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.