Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
04-09-2015 | artikel nr. 5149
del

Q&A med Ingrid Tranum Valásquez om ”Vi ses Rafiq-e-Man!”

Next Door Project laver forestilling om flygtningebørns skæbner i "Vi ses Rafiq-e-Man!". Foto: Søren Meisner

Mens flygtningestrømme skvulper op på strandene i Spanien, Italien og Grækenland, og flygtningedebatten raser både i Europa og herhjemme, er Ingrid Tranum Valásquez, kunstnerisk leder i Next Door Project, i fuld gang med at skabe en forestilling netop om de tusindvis af ulykkelige skæbner. Og hun gør det med udgangspunkt i virkelige historier. Resultatet bliver til forestillingen ”Vi ses Rafiq-e-Man!”, der retter sig mod børn og unge.

Hvad er det, der tiltrækker dig ved det her emne?

Vi lever i en tid, hvor virkelig mange mennesker er drevet på flugt. Fra krig, fattigdom, sult. Der har aldrig været så mange mennesker på flugt siden 2. Verdenskrig, og indenfor de næste årtier vil 200 millioner mere blive drevet på flugt af klimaforandringer. 

Bag disse fakta stirrer en lang række barneansigter ud mod os. Ansigter på børn, der betaler prisen for krig, verdens ulige fordelte økonomiske ressourcer og klimaforandringer. Ingen børn burde opleve, hvad de gør! Og det er nødvendigt at fortælle deres historier, for at vi kan møde dem med størst mulig forståelse.

Børn i danske skoler er en meget vigtig del af det samfund, der modtager nytilkomne flygtningebørn. Men det kan være svært, hvis man er opvokset trygt og roligt i Danmark at sætte sig ind i, hvad det vil sige at være flygtning. Jeg håber med denne forestilling at kunne skabe grobund for solidariske møder mellem børnene, og at det lykkes at skabe et scenekunstnerisk rum, hvor det menneskelige møde er i fokus. Det levende møde mellem mennesker er enormt vigtigt for at gøre op med fordomme og frygt og de voldsomme polariseringer, det skabes i samfundet.

Det er blevet meget vigtigt for mig, at forestillingen hele tiden bevæger sig mellem fortid og fremtid; fortællinger om flugt og krig og børnenes drømme for fremtiden. I deres drømme ligger en enorm styrke og beundringsværdig vilje til at se fremad, og samtidig opdager publikum også personlige fællesskaber gennem drømmene. Der er måske en, der drømmer om at blive fodboldspiller som dig selv. Eller en, der bare drømmer om et sted at bo fredeligt med sin familie, en drøm, du selv tager for en selvfølge, men som du pludselig opdager, at du er heldig at have opfyldt.

 

Hvordan er arbejdsprocessen med ”Vi ses Rafiq-e-Man!”?

Jeg har siden efteråret løbende været i gang med research med børn og unge på forskellige af landets asylcentre og også med de mennesker, der er omkring dem i det daglige; psykologer, pædagoger osv. Forestillingen bevæger sig i et krydsfeltet mellem virkelighed og fiktion, og det samme gør den skabende proces, både i det endelige opførelsesformat og undervejs.

Kort fortalt; den profesionelle danser formidler i forestillingen en fiktiv historie om et asylbarn der forgæves venter på sin hjemsendte ven og samtidig fortæller og genskaber minder fra sin fortid og livet på flugt. Med fiktiv mener jeg, at den er bygget op ud fra mange forskellige af de fortællinger, vi er stødt på gennem vores research, men ikke én enkelt fortælling. Denne fiktive fortælling fusioneres med unge flygtninges personlige beretninger om krig, flugt, drømme og venskaber, og skaber et konstant flow mellem dokumentar og fiktion, mellem virkelighed og kunstnerisk kommentar.

Dette format afspejles i hele arbejdsprocessen, som tilsvarende veksler mellem research/feltarbejde, bearbejdning af dette i prøvelokalet, udvikling af materiale med de medvirkende asylbørn- og unge og fusionen af dette med den fiktive historie. Vi har konstant gang i alle lagene for, at de kan skabe afsæt for hinanden, og forankre iscenesættelsen i virkeligheden og virkeligheden i iscenesættelsen. Da publikum også involveres meget direkte i forestillingen, bliver der nok også en del tests med prøvepublikum undervejs i processen for at få erfaring med, hvordan de responderer på de åbninger og invitationer, vi laver ind i værket.

 

Du arbejder meget med publikumsinvolvering – hvorfor – og hvordan giver det sig udslag i forestillingen?

Børnenes tætte interaktion med værket skaber grundlag for en direkte kropslig indlevelse i, hvad det vil sige at være barn på flugt. Jeg har i forestillingen meget fokus på en kropslig form for involvering, da jeg tror, at det netop er gennem en kropslig involvering og oplevelse, at vi for alvor skaber indlevelse. At få det helt ind på egen krop og tænke, hvad hvis det var mig selv? Hvad ville jeg gøre, føle, ønske? Publikum er gennem forestillingen med til at genskabe forskellige flugtsituationer f.eks. tætpakkede både, vandringer gennem ørkenen, lydløs venten i mørke containerrum. Andre steder bliver de en del af lydbilledet eller lyssætningen, der sætter stemningen for scenen. Vi arbejder hele tiden med udviklingen af formatet og publikums deltagelse i det, så jeg ved endnu ikke præcis, hvor det ender.

 

Hvorfor er netop børn og unge, målgruppen for denne forestilling?

Som sagt er børn og unge i danske skoler en meget vigtig del af det samfund, der tager imod flygtningebørn, og det er mit håb, at forestillingen kan medvirke til, at børnene hurtigere kan bygge bro og mødes, dels gennem en forståelse af, hvad de har været igennem, og dels ved at opleve resonans og fællesskaber med hinanden gennem drømme, håb og ønsker. Vi arbejder i øvrigt også med, at der efter forestillingerne vil være dialogarrangementer, hvor børnene kan stille spørgsmål og gå i dialog med forskellige eksperter og fagfolk, der arbejder med og omkring asylsystemet i Danmark — alt fra pædagoger og skolelærere i asylcentrene til Amnesty, Dansk Flygtningehjælp, kommunale medarbejdere mv.

 

Du laver politisk teater i en tid, hvor ingen andre rigtig gør det. Hvorfor?

Fordi det er mig komplet umuligt ikke at forholde mig til den samtid, jeg lever i. Og jeg synes også, at det er meget vigtigt, at kunsten kan og gør det. Man kan kalde det politisk teater. Eller man kan kalde det samtidsscenekunst, en scenisk begivenhed, der skaber dialog omkring det, der sker i vores samtid og skaber en platform for de møder mellem mennesker, der skal til for at udfordre og bryde fordomme.

Jeg tror, at det levende møde mellem mennesker som scenekunsten kan tilbyde, udgør en vigtig platform for indlevelse i og møde med virkeligheder, der er anderledes end ens egen. Det er en meget vigtig byggesten til en mindre polariseret og mere solidarisk verden end den, vi har i dag. Jeg bekymres over, at vores del af verden bliver mere og mere forhærdet og kynisk i forhold til, at række hånden ud og hjælpe de, der har brug for hjælp, det gælder både udadtil og indadtil i samfundet, og at man bare lukker øjnene for de fortællinger, man ikke vil forholde sig til. Vi er alle nødt til at tage ansvar for at skabe en mere harmonisk verden, hvor mangfoldighed er en styrke, og hvor ikke bare få har det godt, mens resten lider. Det holder simpelthen ikke en meter at bygge hverken et land eller et verdenssamfund op omkring selvgodhed og egoisme. 

 

Hvad er den vigtigste lektie, du tager med dig fra arbejdet med forestillingen — som menneske og kunstner?

Hmm… Det er svært at sige, jeg er stadig midt i processen, men jeg lært meget omkring at arbejde nonverbalt i min research og om at arbejde i en tilstand, hvor jeg frigør mig fra min forestilling om, hvad der skal ske, eller hvilket materiale, der vil dukke op. Alt er så uforudsigeligt som asylansøger, og der sker så meget omkring dem, nogen har fået et brev, venskaber knyttes og rives fra hinanden et øjeblik efter, fordi man sendes hver sin vej. Det er så uendeligt meget på spil hver eneste dag. Man er nødt til at være 100 % nu og her.

Jeg har også virkelig fået en ufattelig stor respekt for hvad de flygtninge, der kommer hertil, har været igennem og overlevet. Det havde jeg allerede som udgangpunkt, men jeg har fået det endnu mere. Jeg græmmes over den uoplyste og kyniske tone i flygtningedebatten herhjemme, som både er præget af en total mangel på forståelse for disse menneskers situation, og hvad de har været igennem, og en totalt absurd blindhed for hvilken styrke og enorme ressourcer, de besidder. De kunne på så mange måder bidrage til vores samfund, og vi kunne lære og blomstre så meget af mødet med hinanden. Det er også derfor, jeg synes, det er så vigtigt at få de personlige historier frem, for det er det personlige møde, der skal til for at bryde fordommene og istedet bygge broer og venskaber.

 

 

"Vi ses Rafiq-e-Man!” spiller på Københavns Musikteater fra den 29. september til den 11. oktober 2015.

NextDoor Project skaber scenekunst i krydsfeltet mellem iscenesættelse og virkelighed. I mødet mellem dokumentar og fiktion skabes et rum, hvor vi kan indleve os i virkeligheden fra perspektiver anderledes end vores egne. NextDoor Project faciliterer gennem sceniske begivenheder møder med og mellem sine omgivelser -lokalt såvel som globalt. Koreograf Ingrid Tranum Valásquez er kunstnerisk leder. 

04-09-2015

Q&A med Ingrid Tranum Valásquez om ”Vi ses Rafiq-e-Man!”

Mens flygtningestrømme skvulper op på strandene i Spanien, Italien og Grækenland, og flygtningedebatten raser både i Europa og herhjemme, er Ingrid Tranum Valásquez, kunstnerisk leder i Next Door Project, i fuld gang med at skabe en forestilling netop om de tusindvis af ulykkelige skæbner. Og hun gør det med udgangspunkt i virkelige historier. Resultatet bliver til forestillingen ”Vi ses Rafiq-e-Man!”, der retter sig mod børn og unge.

03-09-2015

Svalegangen giver frit lejde til udløbne gavekort

Fra 2007/08 og frem til sæson 2014/15 noterer Svalgengangen sig, at der er uindløste gavekort for 270.000 kr. – næsten 70.000 kr. udgør gavekort, som er faldet for forældelsesloven. Det synes teatret er synd, så nu er der frit lejde til at veksle udløbne gavekort til teateroplevelser.

02-09-2015

Ny ansøgningsrunde til EU’s kulturprogram

Creative Europe-programmet åbner for ansøgninger inden for puljen ”Samarbejdsprojekter” med frist 7. oktober 2015.

01-09-2015

DETOUR fejrer det urbane dansemiljø

For fjerde år i træk fejrer Dansehallerne 10.-12. september 2015 hele det urbane dansemiljø på festivalen DETOUR, der har hiphop-koreografen Sara Jordan ved roret, mens Bora Bora i Aarhus tager over fra den 16.-17. september.

31-08-2015

Naser Khader er ny kulturordfører

Den markante politiker er ny kulturordfører for Det Konservative Folkeparti.

31-08-2015

Spektakels gratis festivalbilletter er i høj kurs

Der er mere end 20 kulturelle aktiviteter at kaste sig over under Spektakel Festival fra den 4.-6. september. Husk at bestille de gratis billetter allerede nu.

28-08-2015

TIO-formand er oplægsholder til Altinget-konference

Når Altinget.dk byder indenfor til kulturkonference i oktober, er det med TIOs formand Gitta Malling som en af oplægsholderne.

27-08-2015

Undersøgelse: Hvordan skal efteruddannelsen se ud?

Hvordan skal fremtidens scenekunstneriske efter- og videreuddannelse se ud? Sådan spørger Odsherred Teaterskole i en ny undersøgelse. De har brug for dine svar. 

26-08-2015

Program til Spektakel Festival er klar

Området ved Randers EgnsTeater og Randers Musikskole bliver i weekenden 4.-6. september omdannet til Spektakel Festival for børn. Det bliver en weekend med fuld fart på kunst, kultur, leg og kreativitet.

26-08-2015

Jelved vikarierer som kulturordfører

Zenia Stampes forestående barsel betyder midlertidige rokader på en række ordførerskaber.

25-08-2015

Teater Vestvolden fordobler forsalg

Forsalget til Teater Vestvolden sætter ny rekord med en fordobling i antal solgte billetter i forhold til tidligere år.

24-08-2015

Sønderborg Kommune vinder Årets AmatørKulturKommune 2015

Ved et festligt awardshow på Kulturmødet på Mors blev Sønderborg Kommune fredag eftermiddag kåret som Årets AmatørKulturKommune 2015 efter et tæt opløb med Guldborgsund og Varde kommuner.

21-08-2015

Open call: 6 teatre vil co-producere din forestilling

Vendsyssel Teater, Teater Nordkraft, Randers Egnsteater, Team Teatret, Teatret Svalegangen og Folketeatret indgår et helt nyt og banebrydende samarbejde om at producere og præsentere en forestilling i sommeren 2017.

20-08-2015

Ny udviklingsplatform skal styrke scenekunsten i Danmark

Efter en idéindkaldelse i scenekunstmiljøet opretter Bikubenfonden og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst nu en udviklingsplatform for scenekunsten i Danmark.

19-08-2015

Oplev TIOs formand i debat til Kulturmødet

Ny dansk dramatik er omdrejningspunktet i debatten ”Kvælningsfornemmelse i ny dansk dramatik?”. TIOs formand Gitta Malling er med i panelet.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.