Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<12345678910>
 
19-06-2014 | artikel nr. 4635
del

Kulturfornægtende danskere?

TIO-formand Gitta Malling er blandt en række kulturfolk som i dag i Kristeligt Dagblad er blevet bedt om at forholde sig til et nyt udtræk fra Kulturvaneundersøgelsen 2012. Foto: Lars Horn/Baghuset

Ugebrevet A4 har lavet et udtræk på den seneste Kulturvaneundersøgelse med danskernes forklaringer på, hvorfor de fravælger kultur.

De seneste par dage har overskrifter i dagbladene bekendtgjort, at danskerne ikke gider kultur med henvisning til en undersøgelse, som viser, at en stor del af befolkningen aldrig går i teatret, på museum, på biblioteket, til koncert – eller læser avis for den sags skyld.

Der er dog ikke tale om en ny undersøgelse, men en lidt ældre sag, nemlig den store Kulturvaneundersøgelse fra 2012. - Der i øvrigt mødte kritik, da den kom frem, blandt andet fordi den ikke sammenholder besvarelserne med data fra Danmarks Statistik.

Når Kulturvaneundersøgelsen nu dukker op igen som en nyhedshistorie, skyldes det, at Ugebrevet A4 netop har lavet nogle udtræk på de kulturfornægtende danskeres forklaringer på, hvorfor de ikke bruger tid i teatermørket, på spillesteder og museumsgange mv.

Forskellige forklaringer på fravalg

Og det handler altså ikke kun om, at de ikke er interesseret i kultur – men også om, at de ikke har tid, at der er for langt til kulturtilbuddene, at det er for dyrt, og at de mangler information om udbuddet.  

Ser man specifikt på tallene for teater, så svarede 68 pct. af deltagerne i Kulturvaneundersøgelsen i 2012, at de enten aldrig går i teatret eller ikke har gjort det i et år. 52 pct. af de 68 pct. ’kulturfornægtere’ forklarer det med, at de ikke er interesseret i teater. 24 pct. siger, at de ikke har tid, 12 pct. at der er for langt, 32 pct. at det er for dyrt, og 10 pct. at de ikke ved, hvilke forestillinger/aktiviteter der er.

Tallene viser dog også, at der er stor forskel på mænds og kvinders forklaringer - og også unge og gamles forklaringer på, hvorfor de ikke går i teatret. Der er langt flere mænd end kvinder, der angiver, at teater ikke interesserer dem, og det er også en forklaring, der vejer tungt hos de helt unge på 15-19 år.

Teater er et vidt begreb

TIO-formand Gitta Malling forholder sig i dag til tallene i Kristeligt Dagblad, der har spurgt en række kulturfolk om det er et problem, at kun et mindretal af befolkningen er interesseret i kultur i klassisk forstand.

Gitta Malling siger blandt andet, at man altid skal huske at tage forbehold, når man taler statistik og påpeger, at det er et springende punkt, at vi ikke ved, hvordan undersøgelsen definerer teater.

”Når 68 procent af danskerne siger, de aldrig går i teatret eller ikke har gjort det det seneste år, tænker de så på et fysisk teaterhus? I dag kalder vi teater for scenekunst, go det er et bredt begreb – det kan for eksempel også være standup, musicals, opera, dans, gadeteater eller performance i fri luft. Der er mange danskere, der oplever scenekunst, men det foregår ikke nødvendigvis i et teaterhus. På teatrene er vi hele tiden i gang med at arbejde med publikumsudvikling og undersøger, hvor vi skal satse, og hvem vi skal nå. Vi ved, at mange unge og mænd ikke går i teater og er svære at få fat i. Vi har godt fat i kvinderne, men de har ikke tid, når de har børn. Det ved vi godt. Trækker man disse ting fra tallene, har vi måske fat i halvdelen af danskerne. Og det synes jeg er ret godt i et samfund med enormt mange kulturtilbud (…)”, lyder det blandt andet fra Gitta Malling i Kristeligt Dagblad.

Se Ugebrevet A4’s tal her

01-09-2014

Proscenium på pause

21-08-2014

Farvel til TIO-næstformand på generalforsamling

Når TIO holder generalforsamling i Svendborg 15.-16. september vinker farvel Jørgen Carlslund farvel til næstformandsposten for at hellige sig sit teater.

21-08-2014

Teater, kend dit arbejdsmiljø!

TIO og Scenekunstens Udviklingscenter (SUC) afholder i løbet af efteråret et arbejdsmiljøkursus, der er særligt målrettet teaterfolk.

21-08-2014

To jyske teatre fejrer jubilæum

Limfjordsteatret på Mors fylder 25, og Teatret Møllen i Haderslev fylder 40. I Nordjylland fejrer de jubilæet med et show, i Sønderjylland med en reception, hvor man kan hilse på teatrets nye leder.

21-08-2014

Flyd med på en lytter

I aften er der åbning på FLYD Festival for lyddramatik, der afholdes på en række københavnske teatre, og som varer ugen ud.

21-08-2014

Teater tager skolereformen til eksamen

I en ny forestilling eksaminerer Mungo Park Kolding reformen live på scenen.

14-08-2014

Mors kalder kulturen

Kulturmødet på Mors står for døren. Med et tætpakket program af kulturoplevelser og debatter om kunst og kultur.

12-08-2014

Asteroiden rammer Refshaleøen

Igen i år lander den internationale teaterfestival Asteroiden på spidsen af Refshaleøen, også kaldet Teaterøen.

12-08-2014

Nyt chefteam på Grønnegade Teater

Chefstolen på Grønnegade Teater er blevet overtaget af Pernille Plantener Holst og Sascha Hegner, der siden foråret har været konstituerede chefer for egnsteatret i Næstved. Også andre teatre har ændret i ledelsesstrukturen hen over sommeren ...

11-08-2014

Sommerdans i politigården

I år fejrer Dansk Danseteater 10-års jubilæum for Copenhagen Summer Dance, der fra i dag og frem til på søndag byder på dans i verdensklasse i Københavns Politigård.

11-08-2014

Undergrunden indtager scenen

For 11. år i træk buldrer den københavnske teaterundergrund op til overfladen med VILDSKUD festival.

01-07-2014

God sommer!

Proscenium.dk holder sommerferielukket frem til 11. august.

26-06-2014

Nycirkus på museum

Mine damer og herrer: Cirkusmuseet i Hvidovre sætter fokus på nycirkus med to nye udstillinger.

26-06-2014

Dansketeatre.dk er i luften

DTF, Branche- og arbejdsgiverforeningen for landets største teatre, har netop lanceret en ny hjemmeside.

23-06-2014

Her er årets Reumertvindere

Søndag aften dannede Gamle Scene på Det Kongelige Teater ramme om Årets Reumert, hvor 16 priser blev uddelt. Særprisen løb Mungo Park i Allerød med. 

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.