Modtag ugentlig nyhedsbrev
tilmeld
afmeld
     
 
OPSLAGS-
TAVLEN
SE FLERE
     
 
 
   
       
 

ARTIKLER

Følg med i scenekunsten!
Tilmeld dig ovenfor hvis du vil modtage Prosceniums ugentlige nyhedsoversigt (udsendes mandage)
<24252627282930313233>
 
15-06-2016 | artikel nr. 5683
del

Fix & Foxy i Statens Kunstfonds tjeneste

Statens Kunstfond byder på et anderledes debatarrangementet på Folkemødet. ”Det store folkemøde om kunst” har nemlig publikum, og ikke eksperter, i panelet. Debatten finder sted d. 17. juni kl. 15-17 i Kulturens Telt.

Der skal noget til for at skabe opmærksomhed blandt de hundredevis af spændende debatter, som Folkemødet på Bornholm byder på. Derfor har Statens Kunstfond i år valgt at alliere sig med kunstnerduoen Fix & Foxy til at iscenesætte sin debat d. 17. juni kl. 15-17 i Kulturens Telt.

Statens Kunstfond spiller en central rolle, når det drejer sig om at gøre kunsten relevant og tilgængelig for hele Danmark, og derfor har Kunstfonden i forbindelse med årets Folkemøde givet kunstnerduoen Fix&Foxy frie tøjler til at skabe rammerne for en noget anderledes debat om kunst. Fix&Foxy har tidligere inviteret asylansøgere, prostituerede og konstanthjælpsmodtagere på scenen i deres kreative performanceprojekter. Denne gang har de givet ordet til dem, der for sjældent bliver hørt i kunstdebatten, nemlig publikum.

Publikum udgør panelet

På Folkemødet vil Fix&Foxy vende rollerne i den klassiske paneldebat, så der hverken er eksperter, politikere eller kunstnere i panelet, der i stedet udgøres af det brede kunstpublikum. De er nemlig eksperter i at opleve kunst, og i denne debat er det brugerne og deres kunstoplevelser, der er i centrum. Sammen vil publikum forsøge at blive klogere på, hvad kunsten kan, hvad kunst har gjort for dem, og hvilke kunstoplevelser der har været skelsættende i deres liv.

Arrangementet ”Det store folkemøde om kunst” finder sted d. 17. juni kl. 15-17 i Kulturens Telt.

”Jeg hader selv de kunstdebatter, hvor jeg som publikum er ligegyldig, og det handler om kendte kunstneres processer. Jeg elsker til gengæld at høre om, hvordan kunst har forandret folks liv. Det er den personlige historie, der interesserer mig,” siger instruktør Tue Biering, der udgør den ene halvdel af kunstnerduoen.

Mere end Politiken Plus
Alle på Folkemødet er inviterede til at komme og dele deres kunstoplevelser. I centrum for debatten vil være 10 mennesker, der efter en ansøgningsrunde er blevet udvalgt af Fix&Foxy til at få betalt turen til Bornholm for at fortælle om deres oplevelser med kunst. Deltagerne kommer fra hele landet, og vi kommer både til at møde superbrugeren og kunstfornægteren, når debatten går i gang med den pensionerede skoleinspektør fra Aalborg, SOSU-assistenten fra Fredericia og kontanthjælpsmodtageren fra København. ”Det er vigtigt, at der er en større repræsentation til et folkemøde end lobbyisterne, politikerne og Politiken Plus-segmentet,” siger Fix&Foxy.

Kendte ukendte ansigter
Skuespillerne Troels Thorsen og Kristoffer Fabricius har fået opgaven at forsøge at styre den anderledes debatform. Thorsen og Fabricius var to af de tre værter ved Årets Reumert, der var iscenesat af Fix&Foxy. Fabricius medvirkede i den Reumert-vindende forestilling ”Skakten” fra 2014, mens Thorsen spillede med i den Reumert-nominerede Vintersolhverv fra denne sæson.


Statens Kunstfond er også til stede i andre debatter på Folkemødet.

24-01-2018

PS Profil: Syddjurs Egnsteater

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer Syddjurs Egnsteater.

23-01-2018

Navnenyt: Jesper de Neergaard vinder Scenekunstprisen 2017

Da Performing Arts Platform i fredags uddelte priser, modtog Bora Boras kunstneriske leder Scenekunstprisen, mens Don Gnus "A Snowball's Chance in Hell” vandt årets Publikumspris.

22-01-2018

Få indblik i partnerskaber mellem dagtilbud og kunstinstitutioner

På en børnekulturkonference, som Slots- og Kulturstyrelsen afholder den 21. marts i Aarhus, er der mulighed for at få indblik i og dele viden om partnerskaber mellem dagtilbud og kunst- og kulturinstitutioner.

19-01-2018

Kritikerforeninger samles for at sikre anmelderiets overlevelse

Berlingske kunne i sidste uge fortælle om den nystiftede paraplyorganisation Forenede Kritikere, der vil arbejde for at fremme forholdene for anmelderiet og kunstkritikken.

18-01-2018

Seminar fokuserede på strategisk forretningsudvikling i teaterbranchen

Med Christian Have som tovholder holdt Scenit og BilletBillet strategiseminar om forretningsudvikling og kommunikation i teaterbranchen den 11. januar.

17-01-2018

PS Profil: teater2tusind

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer teater2tusind.

16-01-2018

Søndag Aften om nye regionale fonde: Man kunne have tænkt i samarbejdsmuligheder

Søndag Aften har kigget lidt nærmere på, hvordan midlerne til kunsten og kulturen fordeler sig på finansloven 2018. Derudover peger Søndag Aften på, at de nye regionale fonde risikerer at møde modgang.

15-01-2018

ZeBUs lokaler under ombygning

I starten af januar går tredje fase af ombygningen af Musiktorvet på Amager i gang. I den forbindelse skal ZeBU og Amager Bios foyer rives ned og bygges om. ZeBU har i ombygningsperioden fundet alternative spillersteder på Amager.

11-01-2018

Over 900 har underskrevet ”Manifest for den danske film- og scenekunstbranche”

Der er nu mere end 900 kvinder og mænd, som har underskrevet det manifest, der blev skrevet i kølvandet på #MeToo-kampagnen samt en reading på Edison. Underskriftsindsamlingen lukker i slutningen af januar.

10-01-2018

PS Profil: ZeBU

I en serie skiftes TIOs medlemsteatre til at være ugens profil. 5 faste spørgsmål og 1 spørgsmål fra den forgangne uges profilteater. I denne uge svarer ZeBU’s to kunstneriske ledere Jørgen Carlslund og Marc van der Velden.

10-01-2018

Lovforslag vedtaget: Teatrene fritages for selskabsskat

Sidste år fremsatte skatteministeren et lovforslag om at fritage teatre for selskabsskat. Lovforslaget er nu vedtaget og trådte i kraft den 1. januar 2018.

09-01-2018

Når egnsteatre skaber liv og tiltrækker nye beboere

Iscene har i løbet af 2017 været rundt og besøge en række egnsteatre, heriblandt Bornholms Teater, Fredericia Teater og Limfjordsteatret for at se nærmere på, hvad et egnsteater betyder for en kommune.

08-01-2018

Sophie Zinckernagel vinder Dramatisk Debut 2018

Den 7. januar blev Sophie Zinckernagel kåret som vinder af Dramatisk Debut 2018, dansk teaters store dramatikerkonkurrence for debuterende dramatikere. Hun vandt for sit manuskript ”John Lennon er død”, som nu bliver sat op på Teater V i efteråret 2018.

08-01-2018

Marianne Klint vil fremme gennemsigtigheden i teaterbranchen og i PUS

Som tidligere bestyrelsesmedlem i TIO har Proscenium talt med Marianne Klint om hendes nye post som udvalgsmedlem i Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS). Hun går ydmygt til den nye opgave og vil gerne være med til at fremme gennemsigtighed i teaterbranchen.

05-01-2018

Lars Seeberg ny formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst

Kulturministeriet har offentliggjort, hvem der skal stå i spidsen for Statens Kunstfond samt alle udvalgsmedlemmer i de seks projektstøtteudvalg. Lars Seeberg bliver formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Proscenium er de danske teatres portal til internettet.
Artikler på Proscenium skrives og redigeres af TIO's sekretariat.
Opslagstavlen på Proscenium er brugerdrevet; TIO fralægger sig ethvert ansvar for indlæg på opslagstavlen.